5 spørgsmål til forskeren

Forsker: Oldtidskulturer kan gøre os klogere på os selv

"Hvis man vil forstå sin Bibel endnu mere, skal man også have de øvrige nærorientalske tekster og kulturer med i ligningen. Bibelen blev jo ikke til i et vakuum," forklarer ph.d.-studerende Peter Brylov Christensen. Foto: Mark Ryman/Pixabay

Peter Brylov Christensen er ph.d.-studerende på Københavns Universitet. Gennem sin forskning i det semitiske sprog er han blevet klogere på de mange fortolkningslag, som Bibelen rummer. Men han er også blevet bevidst om filologiens problemer, forklarer han

Hvad arbejder du med lige nu?
Det kommer meget an på det tidspunkt, man spørger mig. For tiden arbejder jeg ikke kun med min ph.d.-afhandling, men også med en del tagging-arbejde, som er en simpel form for kodning, oprettelse af semitiske sprogstudiekredse for alle interesserede studerende samt forskellige oversættelsesprojekter.

På trods af de forskellige arbejder hænger det hele dog stadig sammen på et tematisk plan, da det hele er filologiske studier. Selve ph.d.-afhandlingen er dels en undersøgelse af den komparative semitiske filologis historie som universitetsdisciplin i Vesten og dels et studie i filologiens metode, som ikke lader sig umiddelbart definere.

I første omgang var jeg blot interesseret i at lave nogle filologiske studier i et bestemt, dårligt forstået sprogligt fænomen, som optræder i flere af de semitiske sprog. Med tiden blev jeg mere og mere opmærksom på sprogforskningens blinde vinkler rent metodisk. Jeg vendte derfor problemstillingen på hovedet. Så nu er der tale om studier i filologien, mens det konkrete fænomen, jeg oprindeligt havde bestemt mig for at undersøge, først bliver behandlet bagefter i afhandlingens anden del som et eksempel på, hvordan man kan forske i sproget.

Det har selvfølgelig den ulempe, at jeg ikke altid arbejder med selve teksterne, hvilket uden tvivl er noget af det, jeg finder mest spændende ved mit felt. Og her svinger pendulet typisk mellem Det Gamle Testamente på bibelhebraisk og de nært beslægtede ugaritiske tekster.

Udgravningen af byen Ugarit og dens tekstkorpus udgør et af de vigtigste arkæologiske fund i nyere tid sammen med Nag Hammadi-biblioteket og Qumran-teksterne. Byen, der blev fundet i 1929, var i sin tid et stort handelscentrum, men det er typisk teksterne, der fylder mest i den del af forskningen. Teksterne, der er fra omkring år 1400-1200 f.Kr., minder på trods af aldersforskellen nemlig meget om bibelteksterne i Det Gamle Testamente. Det er de samme poetiske former og vendinger, som går igen – foruden at selve grammatikken minder en del om det hebraiske.

Resterne af Ugarit ligger i det moderne Ras Shamra i Syrien, det vil sige lidt nord for Israel og Libanon, så det er klart, at dens kanaanæiske mytologi og persongalleri også minder om det bibelske, selvom der tages afstand fra alt kanaanæisk i Bibelen. Mange af de guder, som får ret dårlig presse i Bibelen, finder vi i de ugaritiske tekster, såsom Dagan, Ba’al og Ashera. Derfor udfører jeg også tagging-arbejde i de ugaritiske tekster for et bibelsoftware-firma, Accordance.

I denne type software kan man arbejde med elektroniske udgaver af bibelteksterne ved at søge på enten hele ord eller deres enkelte bestanddele og gerne i kombination med hinanden. Taggingen muliggør sådanne søgninger, og hele idéen med det er at gøre de her komplicerede tekster mere tilgængelige. Man kan eksempelvis søge på en særlig verbalform efterfulgt af en bestemt præposition og deslige, men man kan sagtens nøjes med at udføre helt simple søgninger, som for eksempel hvor mange gange Moses optræder i Bibelen.

Accordance har selvfølgelig allerede taggede udgaver af Det Gamle og Nye Testamente tilgængelige på originalsprogene, mens det ugaritiske tekstkorpus ikke har fået samme behandling før. På nuværende tidspunkt har jeg tagget og oversat de fleste litterære og kultiske tekster, men der mangler stadig fragmenter, foruden breve og økonomiske tekster.

Hvorfor er du optaget af dit forskningsfelt? Hvad har inspireret dig og motiveret dig?
Det startede allerede, dengang jeg læste græsk på teologistudiet. Da vi kastede os ud i bibeltekster i uddrag, gik det for alvor op for mig, at der sker en masse i grundteksten, som man ikke har adgang til i en oversættelse.

En oversættelse er først og fremmest en tolkning af teksten og ikke teksten selv med alle dens tolkningsmuligheder. Med sprogkendskabet kom vi så at sige nogle spadestik dybere.

I mit forskningsfelt inden for Det Gamle Testamentes eksegese får man så blik for, at der sker en hel del rundt om og bag om bibelteksterne. Det får man altså ikke med, hvis man læser dem som isolerede størrelser.

Hvis man vil forstå sin Bibel endnu mere, skal man også have de øvrige nærorientalske tekster og kulturer med i ligningen. Bibelen blev jo ikke til i et vakuum. At jeg endte i mit forskningsfelt, ligger i klar forlængelse af denne første aha-oplevelse i græsk-faget, men det var omvendt ikke, fordi jeg vidste det på forhånd. Dén erkendelse skete gradvist i løbet af studiet.

Hvad har du så fundet ud af?
Helt overordnet har jeg fundet ud af, at man altid kan komme endnu længere ned. Og det vidner alt andet lige om Bibelens format.

I forhold til forskningsresultaterne er afhandlingen ikke skrevet færdig endnu, men jeg kan sige så meget, at filologien har alvorlige problemer med hensyn til dens metode. Det er jeg nok ikke den første i verdenshistorien, der har påpeget, men problemet er ingenlunde blevet løst endnu, og det er det, jeg håber på at kunne gøre med afhandlingen – som minimum at kunne bidrage til en løsning.

Hvordan bidrager din forskning til dit fag?
Meget af min forskning hører under det, man kalder de gammeltestamentlige baggrundsfag. På Det Teologiske Fakultet har vi eksperter på forskellige områder af de fag, og jeg er så parkeret i de dele, der drejer sig om Det Gamle Testamentes forhold til ældre nærorientalsk litteratur og religion.

Hvilken betydning har din forskning for samfundet?
Det er et svært spørgsmål i denne her branche, fordi det handler om at konkretisere noget, som typisk forbliver på et abstrakt plan. Men det bliver spørgsmålet selvfølgelig ikke mindre vigtigt af.

Hvis der er noget, teologer må siges at producere, er det oversættelser af tekster. Og et af mine sideløbende projekter i den forbindelse er, at jeg i samarbejde med kolleger fra assyriologi og jura arbejder på en ny oversættelse af Hammurabis Lov til dansk. Denne er oprindeligt skrevet på akkadisk, et andet semitisk sprog, og blev sidst oversat til dansk engang i 1926.

Men jeg yder langt hen ad vejen det samme, som enhver anden, der arbejder med oldtidskulturer. Det er en generel humanistisk kongstanke, at vi – ved at studere vores fortid – studerer os selv. Men vores egen kultur er derudover historisk forankret i den Nære Orients oldtidskulturer specifikt gennem Bibelen, og min forskning er med til at holde bevidstheden om denne forbindelse intakt.

På den måde er vi, der forsker i disse ting, ikke kun kulturformidlere, men også en slags kulturforvaltere.