Forsker undersøger muslimske kvinders engagement i islamisk undervisning

”Det er en overraskelse for mange, at de muslimske kvinder spiller en ret betydningsfuld rolle i islamiske undervisningssammenhænge,” forklarer Maria Lindebæk Lyngsøe. Hun er ph.d.-studerende på Københavns Universitet, hvor hun undersøger de muslimske kvinders undervisningsengagement

Hvad arbejder du med lige nu?
Jeg arbejder med min ph.d.-afhandling, som handler om muslimske kvinders engagement i islamiske undervisningsaktiviteter, som jeg påbegyndte i april i år.

I den sammenhæng forstår jeg ikke ’muslimsk’ som en bred, etnisk kategori, sådan som det nogle gange forstås. Det, jeg fokuserer på, er religiøse kvinder, der engagerer sig i islamiske undervisningsaktiviteter: Koranrecitation, islamisk retsvidenskab eller mere bløde emner om, hvordan man er muslim i en dansk kontekst. Når jeg bruger ordet ’aktiviteter’, er det, fordi jeg vil understrege, at det ikke kun er klassisk tavle-undervisning, jeg fokuserer på.

Det er en vigtig del, men jeg ønsker også at få et indblik i nogle af de mere uformelle sammenhænge, hvor viden deles. Det kan eksempelvis være, når man mødes i hjemlige, private omgivelser for at øve koranrecitation eller for at tale løst og fast om religiøse spørgsmål og praksisser. Det er en ret bred definition af undervisning, jeg arbejder med – men det er også noget af det, jeg stadig arbejder på at afgrænse.

Jeg laver en masse deltagerobservationer i de forskellige sammenhænge. Derudover laver jeg interviews med nogle af de kvinder, som deltager i de forskellige aktiviteter eller andre lignende aktiviteter. Mit fokus er primært to moskéer, jeg har udvalgt, men jeg forsøger i min tilgang at være bredere end det for at få de mere uformelle sammenhænge repræsenteret.

Udgangspunktet er nemlig individer frem for institutioner, så min tilgang er meget aktør-orienteret. Jeg ser mere på de enkelte kvinder end på institutionerne, og forsøger at lade min forskning styre af deres aktiviteter. Det kan være en god metode, når man arbejder etnografisk, fordi man kommer lidt bredere ud. Og det har måske en særlig pointe, når man – som jeg – undersøger kvindeaktiviteter, der kan være mindre synlige i det offentlige.

Hvorfor er du optaget af dit forskningsfelt? Hvad har inspireret og motiveret dig?
Det bliver nemt lidt floskelagtigt. men det er umuligt at beskæftige sig med islam, uden at man relaterer det til samtalerne i offentligheden om islam. Så der er selvfølgelig et aspekt af, at jeg gerne vil bidrage til en ordentlig viden om netop den debat.

Både i den offentlige samtale og i en del forskning er kvinder også ofte underrepræsenterede, og derfor er det et bidrag at kaste lys over kvindelige muslimers praksisser. Og netop i den sammenhæng er det interessant med undervisningsaktiviteter, fordi det viser sig at være et sted, hvor kvinder spiller ret betydningsfulde roller.

Hvad har du fundet ud af indtil videre?
Det er i virkeligheden en ret banal pointe, men det er en overraskelse for mange, at muslimske kvinder spiller en ret betydningsfuld rolle i islamiske undervisningssammenhænge, både i moskéer og i mere uformelle sammenhænge.

Der er ikke tale om kvindelige imamer – det er ikke en del af min forskning, da jeg har fravalgt det, fordi det er et marginalt fænomen, som der allerede forskes en hel del i. Jeg tager udgangspunkt i de lærerroller, som mange kvinder påtager sig. Og den rolle er i sig selv betydningsfuld, fordi det er en væsentlig og værdsat viden, kvinderne formidler.

Det er jo det, man gør, når man underviser, men det er eksempelvis også det, man gør, når man opdrager sine børn. Det er ikke så stor en del af mit projekt lige nu, men da jeg skrev mit speciale, blev det ret tydeligt, at mødre spiller en væsentlig rolle i forhold til at formidle koranrecitation og give grundlæggende kompetencer i forhold til koranpraksis. Det er et vigtigt element i muslimsk praksis, fordi man skal recitere koranen i sine daglige bønner.

Derudover er der mange kvinder, som er meget kompetente inden for eksempelvis islamisk retslære og retsvidenskab. Det er ikke dem, der leder bønnen, men kigger man bag institutionen, spiller de en afgørende rolle. Ser man kun det offentlige billede, er det klart, at der godt kan ske en forskydning i forhold til det kønsmæssige inden for islam.

Hvordan bidrager din forskning til dit fag?
Islamisk uddannelse er et understuderet område i en dansk sammenhæng. Den forskning, der er lavet i Danmark, handler især om muslimske friskoler eller om muslimer i de danske skoler, men ikke ret meget om, hvad der foregår i moskéer, foreninger eller lignende sammenhænge.

Og disse sammenhænge er interessante, fordi de er steder, som mange muslimer er en del af. Det lader umiddelbart også til, at der sker en stigning i antallet af sådanne undervisningssammenhænge.

Hvilken betydning har din forskning for samfundet?
Men forskning giver et indblik i en vigtig religiøs aktivitet blandt danske muslimer, som vi ikke ved så meget om, nemlig forskellige undervisningsaktiviteter.

Det er i øvrigt ikke min hensigt at være politisk, når jeg beskæftiger mig med det her. Men forskning om islam relaterer sig jo uvægerligt til gældende idéer om, at islam eksempelvis er kvindeundertrykkende, eller at islam korrumperer vestlige værdier. Her er der brug for en kvalificering af vidensgrundlaget, og det kan forskning jo bidrage til.