5 spørgsmål til forskeren

Forsker vil forsøge at kortlægge irreligiøsitet i Danmark

"Når man taler med moderne mennesker, så er der generelt den her senmoderne refleksion om, hvad meningen med det hele er," forklarer ph.d.-studerende Anne Lundahl Mauritsen. Foto: Iben Gad

Anne Lundahl Mauritsen er ph.d. på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i det at være ikke-religiøs. ”Vi kan ikke bare altid sige sekularisering, punktum. Der er noget andet og mere på spil,” mener hun. Religion.dk har stillet hende fem spørgsmål om hendes arbejde

Hvad arbejder du med lige nu?
Jeg startede på min ph.d. den 1. september i år, så i virkeligheden er jeg ikke kommet ret langt i den specifikke proces. Men det er samtidig et felt, jeg har beskæftiget mig med under det meste af min kandidat på religionsvidenskab. Det handler om irreligiøsitet, non-religiousity eller unbelief, eller hvad man kalder det.

Lige nu er jeg det sted i processen, hvor jeg prøver at afklare mit definitionsapparat, fordi feltet spænder bredt. Og der er ikke nødvendigvis konsensus om, hvordan vi definerer irreligiøse fænomener. Det er ret vigtigt, at man rent videnskabsteoretisk lægger sig fast på, hvordan vi diskuterer de begreber.

Derudover har jeg hjulpet min vejleder Uffe Schjødt med at lave en spørgeskemaundersøgelse, hvor man i Holland, Finland og Danmark forsøgte at undersøge, hvilke former for irreligiøse individer, der findes i de forskellige lande. Det er meningen, at jeg skal replicere studiet i Danmark på et bredere, repræsentativt sample.

Spørgeskemaet indeholder både nogle generelle, psykologiske spørgsmål om, hvordan folk identificerer sig selv, og så måler man også på nogle forskellige kognitive parametre. Vi måler blandt andet på, hvor sikre respondenterne er på, om de er religiøse eller ikke-religiøse, hvor meget man kan mentalisere forskellige religiøse aspekter, samt hvilke følelser religiøsitet og irreligiøsitet provokerer. Vi forsøger med dette studie at gå mere i dybden med, hvad det kognitivt vil sige at være ikke-religiøs.

Det hænger sammen med, at jeg ligger i spændingsfeltet mellem religionssociologi og cognitive science of religion.

Hvorfor er du optaget af dit forskningsfelt? Hvad har inspireret og motiveret dig?
Jeg har altid syntes, at moderne religion er det mest interessante. Jeg fik en interesse for kognitionsforskning, efter jeg havde brugt et semester i Belfast som videnskabelig assistent. Derudover har jeg været tilknyttet et internationalt forskningsprojekt, der hedder Understanding Unbelief. Det handlede om at prøve at kortlægge forskellige former for irreligiøsitet i Danmark, England, USA, Japan og Brasilien.

Jeg synes, emnet er spændende, fordi det involverer en debat om, hvad religion egentlig er. Det er en videnskabsteortisk kernediskussion. Vi arbejder med det her religionsbegreb, der er under konstant udvikling, og hvilke implikationer har det for vores forskning?

Samtidig er det spændende at undersøge, hvad almindelige mennesker går rundt og tænker og tror omkring deres egen religiøse eller ikke-religiøse identitets- og meningsforestillinger og verdensbilleder. Så feltet og projektet rummer både kerneforskning i forhold til at tænke, hvad religion i virkeligheden er, og så er det spændende at samle konkret empiri om, hvad mennesker tror og tænker.

Det påvirker også vores samfund, når vi diskuterer, hvad religion er. Jeg håber, at det her vil bidrage til at skabe en mere nuanceret debat om, hvordan man skal definere religion. Det er ikke altid sort-hvidt.

Hvad har du fundet ud af indtil videre?
Vi har fundet ud af, at i Danmark giver det ikke altid mening at tale om belief, altså de trosforestillinger, som folk har. Det giver derimod mening at prøve at tale med folk om, hvad religion er i deres hverdag, og hvordan folk generelt konstruerer et verdensbillede.

Hvis man kun spørger danskere, om de tror på Gud eller på en eller anden transcendent størrelse, får man ofte et nej.

Hvis man så prøver at prikke dem lidt på maven, og spørger dem om, hvilke verdensforestillinger de har, eller hvilket forhold de har til kirken, eller måske hvordan de taler om meningen med livet, er der som regel et eller andet mere. Det kan bare være svært for mange at italesætte.

Vi har nok ikke et sprog eller en tradition for at diskutere religion i Danmark på samme måde som i andre lande. Vi må gå anderledes til værks end i eksempelvis USA, hvor religion er meget italesat og ofte bruges som en identitetsmarkør. Vi skal altså være lidt kreative, når vi skal undersøge den slags fænomener i Danmark.

Hvordan bidrager din forskning til dit fag?
Fordi det handler om, hvordan vi overhovedet definerer religion, så peger det i hvert fald tilbage på en debat, som aldrig slutter i religionsforskningen, nemlig hvordan vi definerer religionsbegrebet og endvidere hvilken indflydelse det har, når vi som forskere trækker begrebet religion nedover almindelige mennesker? Det er der ikke noget endegyldigt svar på. Det skal vi debattere løbende.

Fænomenerne er komplekse. Inden for forskningen ser man ofte på irreligiøsitet som noget, der skal analyseres i forlængelse af religion i stedet for at se på det som et selvstændigt fænomen, der er mindst ligeså komplekst.

Vi kan ikke altid bare sige sekularisering, punktum. Og vi kan heller ikke bare altid sige, at religion er det kognitive, naturlige udgangspunkt, og at irreligiøsitet er en form for mangeltilstand. Der er faktisk noget mere på spil, og det skal vi som forskere have øje for. Det er det, jeg gerne vil bidrage til.

Hvilken betydning har din forskning for samfundet?
Nogle siger, at Danmark er et kristent land, andre mener, at Danmark er totalt sekulært. Virkeligheden ligger måske et sted imellem. Det kommer an på, hvem man taler med, og jeg synes, det er vigtigt, at vi får en nuanceret dialog, når vi taler om religion og irreligion.

Når man taler med moderne mennesker, så er der generelt den her senmoderne refleksion om, hvad meningen med det hele er. Og når man taler med folk om, hvad de tænker om verden, kommer man nærmere en generel forestilling om, hvordan det står til her og nu. Jeg synes i hvert fald, jeg har fået et bedre indblik i, hvordan det senmoderne menneske tænker. Vi kæmper i virkeligheden meget med de samme ting.

Det behøver ikke at blive en eksistentiel debat, men det er relevant at se på, hvordan man skaber mening i et senmoderne samfund, hvor alting går meget hurtigt. Hvordan bruger man religion? Eller bruger man slet ikke religionen?

Det er det, min forskning handler om.