"21 teser om åndsfrihed tegner måske en afgørende skillelinje i dansk politik"

Det er sandt er der ikke står noget over Folketinget, fordi det er den øverste lovgivende myndighed i Danmark. Og så er der alligevel noget, der står over Folketinget, nemlig den åndsfrihed, som Folketinget må lade sig lede af, hvis demokratiet ikke skal ende i flertalsdiktatur eller demokratisme, skriver ph.d og interreligiøs Mogens S. Mogensen. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Der er hejst et advarselsflag om, at åndsfriheden er under pres i det danske samfund i dag. Men holdningen til åndsfrihed følger ikke de sædvanlige politiske skillelinjer, skriver ph.d og interreligiøs Mogens Mogensen

At åndsfriheden har meget ringe kår i en lang række lande rundt om i verden, kan ingen, som ser TV eller læser aviser, være i tvivl om, men det er straks en mere kontroversiel påstand at hævde, at åndsfriheden er kommet under pres her i vort eget land.

Det er netop det, der påstås i dokumentet "21 teser om åndsfrihed," som netop i dag er blevet offentliggjort. Bag teserne står en bred kreds af ledere i kirkelivet, blandt andre grundtvigske, missionske, Dansk Oase-ledere fra folkekirken, ledere fra frikirker og den katolske kirke samt repræsentanter for kirkelige uddannelsesinstitutioner.

LÆS OGSÅ: Bred religiøs gruppe vil kæmpe for åndsfrihed

Men hvad er åndsfrihed ifølge teseskriverne?

"Åndsfrihed i et samfund betyder, at enkeltpersoner og grupper har frihed til at have deres overbevisning i religiøse, ideologiske og etiske spørgsmål, udtrykke denne overbevisning, formidle den og handle i overensstemmelse med den. Åndsfriheden afgrænses af medmenneskets ret til samme frihed og indebærer en forpligtelse til at kæmpe for den andens ret."

En vigtig indsigt i dokumentet er, at "åndsfrihed er en nødvendighed for, at demokratiet ikke skal degenerere til flertalsdiktatur."

Åndsfrihed står over Folketinget
Og jeg vil for egen regning tilføje, at det bestemt er muligt "på demokratisk vis" (det vil sige med almindeligt flertal) at vedtage love, som dybest set er i modstrid med demokratiets væsen. Det er sandt er der ikke står noget over Folketinget, fordi det er den øverste lovgivende myndighed i Danmark.

Og så er der alligevel noget, der står over Folketinget, nemlig den åndsfrihed, som Folketinget må lade sig lede af, hvis demokratiet ikke skal ende i flertalsdiktatur eller demokratisme.

Grundlæggende for åndsfrihedens væsen er, at man giver dem, man er uenige med frihed til at kæmpe for deres overbevisning (tese 5). Og derfor må man i åndsfrihedens navn sågår tillade folk at argumentere for demokratiets afskaffelse, så længe de ikke griber til vold og tvang (16), for åndsfrihedens ledetråd er "munden fri, hånden bunden" (6).

At munden er fri er et andet ord for den ytringsfrihed, som er en uundværlig del af åndsfriheden. Derfor argumenteres der også for "en åbenhjertig og respektfuld debat præget af såvel hårdførhed som hensyntagen." (7)

Åndsfrihed og religionsfrihed hænger uløseligt sammen. Derfor slås det også fast, at Mennesket skal frit kunne lade sig forpligte af religiøse, ideologiske og etiske overbevisninger (1).

I det efterfølgende tekstafsnit "Åndsfrihed i Danmark" tager man derfor også afstand fra, at "Flere muslimske lande modarbejder (...) religionsfrihed og åndsfrihed, når de fx forbyder kritik af islam og diskriminerer, fængsler eller henretter konvertitter."

Det understreges på den ene side, at "mindretal må acceptere, at et lands historie, kultur og traditioner kommer til udtryk i det fælles liv" (11), og i den efterfølgende tekst peges der på, at nogle muslimer sætter åndsfriheden i det danske samfund under pres, når de afviser islamkrititk og satire og forsøger at indføre shariareligiøs lov i et boligområde. På den anden side slås det fast, at "Offentlige myndigheder skal strække sig langt for at give mindretal mulighed for at udfolde sig i overensstemmelse med deres overbevisning" (8) - og i den efterfølgende tekst tages der derfor også afstand fra forsøg på forbud mod tørklæder og burka i det offentlige rum og forbud mod badeforhæng og børns faste i folkeskolen.

Åndsfrihed er helt grundlæggende i det politiske liv
Det er primært repræsentanter for kirker og kirkelige organisationer, som gennem disse 21 teser om åndsfrihed har hejst et advarselsflag om, at åndsfriheden er under pres i det danske samfund i dag, men dybest er åndsfrihed noget helt grundlæggende, også for det politiske liv i Danmark.

Holdningen til åndsfrihed følger ikke de sædvanlige politiske skillelinjer, i alle partier er der i praksis forskellige holdninger til spørgsmålet om åndsfrihed.

Mens forskellene mellem de forskellige politiske partier og idelogier i dag ofte kan være vanskelige at få øje på, så er der måske her en fremtidig afgørende skillelinje i dansk politik.

Mogens S. Mogensen
Ph.d og interreligiøs konsulent