Anders Breivik er et rationelt menneske

Breivik er sindssygt rationel, skriver Lars Sandbeck Foto: Jon-Are Berg-Jacobsen

Terroristen Anders Breivik er et gennemført rationelt menneske, og det er netop det, der gør ham så uhyggelig og så sindssyg, skriver ph.d Lars Sandbeck

Hvordan kunne det ske?
I disse dage forsøger vi alle at forstå, hvad der gør en uhyggelig massemorder og terrorist som Anders Breivik mulig. Hvordan kunne det ske? Hvordan kan et menneske få sig selv til at gøre noget, der er så grusomt og diabolsk?

Manden var psykopat, siger nogle. Andre finder en forklaring i hans højreekstremistiske ideologi. Atter andre mener, at hans angiveligt fanatiske forhold til kristendommen og korsriddermytologien kan forklare hans handlinger.

Og så er der nogle, der henviser til det uforklarligt onde og dæmoniske, kalder manden et umenneske, et monster og et uvæsen, og således altså afviser, at det skulle være muligt at forstå det hændte.

Alt efter hvilket perspektiv, man anlægger, er alle disse beskrivelser korrekte. Sammenlignet med normale mennesker er Breivik ganske rigtigt en psykopat om end måske ikke ligefrem i klinisk forstand. Derudover var han tydeligvis motiveret af tankegods fra den yderste højrefløj, der i mytologisk iklædning og med religiøse undertoner gjorde det muligt for manden at identificere sig med korsriddere og martyrer fra den kristne tradition.

Kun et menneske kan blive umenneskeligt
Endelig må vi også acceptere, at ondskab er et integreret og altid latent element i menneskets natur. Breivik er et umenneske, men det er kun et menneske, der kan blive umenneskelig. Han afslørede sin menneskelighed i de umenneskelige gerninger.

Det monstrøse lever nemlig kun i mennesket og ikke i naturen eller i de vilde dyr på savannen, der kun slår ihjel for at overleve. Umenneskelighed er et prædikat, der kun kan hæftes på et menneske.

Uden på nogen måde at ville forklejne eller afvise de forskellige forklaringer, vil jeg gerne gøre opmærksom på noget, jeg endnu ikke har hørt nogen i debatten tillægge afgørende betydning, nemlig den nærmest overdrevne tilstedeværelse af rationalitet i Breiviks adfærd.

Breiviks handlinger var, som alle ved, nøje planlagte, professionelt udførte, udspekulerede, velovervejede og alt andet end affekthandlinger. Breivik afslører sig som et i usædvanlig grad rationelt og disciplineret menneske. Man kan måske sige, at han er et fornuftsmenneske, der er blevet drevet til vanvid af fornuften.

Den engelske forfatter Chesterton skriver et sted, at det ikke er manglen på fornuft, der gør et menneske vanvittigt, men at det er manglen på alt andet end fornuft, der gør det. Når fornuften bliver eneherskende, når den ikke holdes i ave af dømmekraft, visdom, kærlighed og empati, bliver mennesket monomanisk og vanvittigt i sin tankegang.

Rationalitet og kynisme
Breivik er rationel, og han er det på samme måde som en logiker er rationel, når han passionsløst får et regnestykke til at gå op. Han er rationel på samme måde som en stormester i skak, der med uhyggelig præcision og kynisme eliminerer modstanderens brikker en efter en.

Han er rationel som en buddhistisk munk, der undertrykker ethvert begær og kropsligt behov, alene for at demonstrere intellektets overlegenhed over følelserne. Hans handlinger er rationelle på samme måde som nazisternes Endlösung var rationel, et velgennemtænkt, logistisk mesterværk, hvis effektivitet dokumenterer, at kun fornuften kunne have været dets ophavsmand.

Han er fornuftig på samme måde som konspirationsteoretikeren, for hvem alle begivenheder og handlinger hænger sammen med en eller anden form for logisk nødvendighed. Overladt til sig selv formår fornuften at reducere virkeligheden til et konsistent og lukket system, der ikke overlader noget til tilfældighederne, et system, der deler verden op i sort og hvidt ligesom felterne på et skakbræt dette det mest logiske spil af dem alle.

Fornuftens lys er livløst
Fornuften sammenlignes gerne med et lys eller med solen, men hvis fornuften kaster et lys af sig, er det et koldt og livløst lys, ligesom det blege måneskin, der ikke er andet end reflekterede solstråler fra en død verden.

På engelsk hedder månesyge lunacy, og en lunatic er netop gjort syg af fornuftens lys, der har ladet ham kold og kynisk tilbage i sin monomaniske, uendeligt lille og indskrænkede verden. Kun fornuften kan få et menneske til at udtænke og gennemføre en plan, der er så udspekuleret grusom som den, Breivik gennemførte i fredags. Det er fraværet af alt andet end fornuft, der har gjort et umenneske som Breivik mulig.

Breivik er sindssygt rationel
Hans verdensbillede er forskruet og perverst. Hans idéer er onde og destruktive. Hans mål helliger ethvert middel. Han lever for en ideologi, der dræber. Men han forbliver fornuftig hele vejen igennem.

Fornuften får hans verdensbillede, ideer, målsætninger og handlinger til at hænge sammen ligesom 5+2=7. Han kan skrive 1500 siders rablende tågesnak, men systemet er konsistent, og handlingerne følger med logisk nødvendighed af det.

Som en zen-mester eller en stoisk filosof disciplinerer han sig selv; han mediterer for at udrydde den snigende tvivl, der som en ambassadør fra dømmekraften banker på fornuftens kolde jernport.

Fornuftig, som han er, tager han steroider, fordi han med sin klarsynede intelligens har erkendt, at han må pumpes op med stoffer og doping for at forhindre uønskede, irrationelle følelser som samvittighed, medlidenhed og modløshed i at sætte en stopper for planen.

Luther kaldte fornuften for en hore, fordi den går i seng med hvem som helst. Uden fornuft kan nødhjælpsarbejderen ikke få nødhjælpen frem til den ønskede destination; og uden fornuft kan nazifunktionæren ikke få transportvognene frem til gasovnene.

Uden fornuft ville vi hverken have penicillin eller atombomber. Der er masser af fornuft i det kristne kærlighedsbud, ligesom der er masser af fornuft i CIAs tortur- og forhørsteknikker.

Fornuften formår at forbinde punkterne i et koordinatsystem, men den er ikke i stand til at afgøre, om systemet er godt eller ondt, gavnligt eller skadeligt. Set fra den rene fornufts perspektiv kan det være ligeså fornuftigt at henrette en teenager som at hjælpe en nødstedt. Man fristes næsten til at sige, at fornuften er dum.

At slå uskyldige mennesker ihjel er forkert, men kan vi også hævde, at det er ufornuftigt eller ulogisk? Det er ufornuftigt at slå uskyldige mennesker ihjel, hvis man ønsker at beskytte uskyldige mennesker og i øvrigt mener, det er forkert at dræbe. Men fornuften kan ikke og har aldrig kunnet kende forskel på godt og ondt. Den er en krøbling, og uden støtte fra andre evner gør den os til forkrøblede væsener i en verden, der er så rationel, at den kun kan blive kynisk.

Anders Breivik er et gennemført rationelt menneske, og det er netop det, der gør ham så uhyggelig og så sindssyg

Lars Sandbeck er postdoc. på Afdeling for Systematisk Teologi ved Københavns Universitet