Ateisten, der overraskede

Ground Zero. I umiddelbar nærhed af det sted, hvor aktivister demonstrerer for og imod et planlagt muslimsk kulturcenter og moske. Foto: Foto:

Sam Harris fastholder vestlige idealer i sin Ground Zero-kronik, hvor han ikke giver muslimerne igen med samme mønt, skriver en overrasket Ricardt Riis 

Det havde jeg ikke ventet: en god kronik af Sam Harris, én af de fremmeste af de såkaldt aggressive ateister. Men den er der. Og den er virkelig god. Det er Information, der bringer den. Og det skete i mandags. Se her.

Det, jeg har haft imod disse aggressive ateister, har hidtil været, at de slår alle religioner sammen i én pulje og skælder lige meget ud på kristendom, islam, jødedom, hinduisme, buddhisme, osv.

Det skema har Harris helt forladt. Og tak for det. I kronikken tager han specielt islam under behandling. Og han gør det uden straks at skulle angribe kristendommen for det samme.

Harris mener, islam skal forbedres
Faktisk stiller han en række yderst relevante spørgsmål til det, man plejer at kalde moderat islam, og derved hjælper han med til at gøre det klart, hvad der er vanskeligheden ved at integrere muslimer.

Det er det påtænkte moské-byggeri i nærheden af Ground Zero, han tager som udgangspunkt. Ikke, at han vil forbyde det. Men han finder det påfaldende, at muslimer kan finde på noget sådant.

Hvorfor? Fordi på dette tidspunkt af historien indtager islam ganske enkelt en særstilling i forhold til andre religioner. Den udfordring, vi står overfor muslimer som ikke-muslimer er at finde frem til de mest godartede og pragmatiske strategier til at svække disse problematiske forskelle og ændre denne religion til det bedre.

Ændre denne religion til det bedre, det er hårde ord. Hvordan kan han finde på at bruge sådanne ord?

Terroristers Korantolkning svær at gendrive
Det kan han, fordi det ikke står absolut klart, hvor de muslimske terrorister har fejlfortolket Koranen. For læser man Koranen og Hadith, og rådfører man sig med diverse muslimske retslærde op gennem tiderne, må man konstatere, at drab på frafaldne, et ringeagtende kvindesyn, og jihad ikke forstået som indre spirituel kamp, men som hellig krig mod vantro er praksisser, som er centrale for den muslimske tro.

Det eneste, de såkaldt moderate muslimer kan gøre i den situation, er at lade, som om det ikke forholder sig sådan, og så påstå, at den sande islam er fredelig, tolerant, egalitær og fuldt forenelig med et globalt samfund.

Dog bliver jo de stærke koranvers, som terroristerne holder sig til, stående. Og de vil hele tiden udgøre et potentielt farligt sprængstof indenfor islam.

Og desværre er det sådan, at næsten ingen af de moderate muslimer tager til genmæle mod de ekstreme muslimer. Hvis de gøres opmærksom på ovennævnte forhold, reagerer de som regel med irritation, foregiven forvirring, halve sandheder og ugyldige følgeslutninger. Eller man kalder al kritik af islam for islamofobi. Som om man er syg, når man kritiserer islam. Vrøvl! Med ordet islamofobi prøver man blot at undgå kritik.

Vi skal ikke give noget for noget
Påstanden om, at begivenhederne den 11. september 2001 ikke havde noget at gøre med islam, er en ynkelig og farlig løgn.
Men selv om opførelsen af en moské tæt ved åstedet for denne forbrydelse af millioner af muslimer verden over vil blive betragtet som en sejr, skal vi alligevel ikke forbyde det.

Dette er klar tale. Og det er klar tale, også på den måde, at Harris netop ikke vil give igen med samme mønt, men i stedet handle efter det, vi vesterlændinge forstår ved vestlige værdier. Den indsigt kan man alt for ofte savne i vor debat.

De fleste gange er der en direkte forbindelse mellem den beskrivelse, man giver af muslimerne, og den reaktion, man mener, vi fra vestlig side skal have over for dem, enten sådan, at man beskriver muslimerne negativt og så vil have, at vi skal være lige så negative overfor dem, som de er over for vort samfund, eller sådan, at man nægter at se de negative sider ved islam, fordi man tror, at alle så vil behandle muslimerne negativt. I begge tilfælde er man behersket af en forkert noget-for-noget-tankegang.

Vi skal holde fast i vores idealer
Men det er galt. Dette, at vi f.eks. erkender, at muslimer ofte tænker i magtbaner, betyder ikke, at vi skal udsætte dem for ubegrundede magtkrav. Vi skal behandle dem efter vore idealer og ikke efter deres.

Og det er netop, hvad Sam Harris gør.

Og det er altså en yderst positiv ting ved hans kronik.

Ricardt Riis er forhenværende sognepræst og blogger.