Buddhismen fremtidens religion?

"Sædvanligvis skelner man mellem to hovedretninger inden for buddhismen, theravada-buddismen, som vi finder her i Sri Lanka og i lande som Myanmar, Thailand, Laos og Cambodia, og mahayana-buddhismen, der spredte sig fra Indien til Kina, Korea, Japan, Tibet og dele af Sydøstasien," skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen. Her er det Buddha-statuer i Wat Arun-templet i Bangkok.

Meget tyder på, at buddhismens interaktion med Vestens modernisme gennem de sidste 150 år har ført til dannelse af en tredje retning, der nu er den hurtigst voksende religion i Vesten, skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen

Efter at have besøgt det tempel i Kandy, Sri Lanka, der rummer et relikvie fra Muhammed, nemlig hans tand, gik jeg ind i templets boghandel, hvor jeg stødte på følgende opslag: Buddhism is based on knowledge and not on unreasonable belief.

LÆS OGSÅ: De ti vigtigste ting at vide om buddhismen

Og for at bakke påstanden op, var der et andet opslag: As stated by the famous scientist Albert Einstein: The religion in the future will be a cosmic religion. It should transcend personal God and avoid dogma and theology. Covering both the natural and the spiritual, it should be based on a religious sense arising from the experience of all things natural and spiritual as a meaningful unity. Buddhism answers this description.

To hovedretninger i buddhismen
Lige bortset fra paradokset i, at det samme tempel, som tillægger Muhammeds tand religiøs betydning, fremstiller buddhismen som værende baseret på viden og ikke ufornuftig tro, og også bortset fra, at det er meget tvivlsomt, om det virkelig er Einstein, som har udpeget buddhismen som fremtidens religion, så siger disse tekster noget helt centralt. Måske ikke om buddhisme i al almindelighed, men om en form for buddhisme, som vinder frem i betydning i hele verden.

LÆS OGSÅ: Yoga er sundt og Buddha er cool

Sædvanligvis skelner man mellem to hovedretninger inden for buddhismen, theravada-buddismen, som vi finder her i Sri Lanka og i lande som Myanmar, Thailand, Laos og Cambodia, og mahayana-buddhismen, der spredte sig fra Indien til Kina, Korea, Japan, Tibet og dele af Sydøstasien.

Theravada-buddhismen er den ortodokse udgave af buddhismen, der sandsynligvis ligger den oprindelige buddhisme nærmest, mens mahayana-buddhismen, der opstod omkring Kristi fødsel, kan betragtes som kontekstualiseringer af buddhismen i mange forskellige religiøse og kulturelle sammenhæng, hvorfor den også blev langt mere mangfoldig, så den spænder fra Japans zen-buddhisme til den tantriske buddhisme i Tibet.

Er udfrielsen for alle eller de få?
Theravada-buddhismen er af mayayana-tilhængerne nedsættende blevet kaldt for hinayana, det vil sige det lille fartøj, mens mahayana er det store fartøj. Baggrunden er, at udfrielsen fra reinkarnations-kredsløbet er forbeholdt munkene, mens mahayana-buddhismen mener, at alle, også lægfolk, kan blive udfriet.

En anden forskel er, at der i mahayana-buddhismen optræder bodhisattwvaer, der hjælper andre mennesker med deres udfrielse. En bodhisattva er et menneske, som har opnået oplysning og derfor kunne indgå i nirvana, men i stedet af kærlighed vælger at lade sig genføde for at få muligheden for at vise andre vejen til nirvana.

Buddhismen i vestlige klæder
De to citater vidner imidlertid om, at buddhismens oplysning har mødt Vestens oplysning. Dette møde har sat sig stærke aftryk både i Asien og i Vesten. I bogen The Making of Buddhist Modernism skriver forfatteren David L. Mcmahan således, at What many Americans and Europeans often understand by the term Buddhism, however, is a modern hybrid tradition with roots in the European Enlightenment no less than the Buddhas enlightenment, in romanticism and transcendentalism as much as the Pali canon, and in the clash of Asian cultures and colonial powers as much as in mindfulness and meditation.

De elementer, som vægtlægges i denne moderne udgave af buddhismen som for eksemjpel meditation, filosofisk analyse og en empirisk psykologisk tilgang har slet ikke samme centrale placering i de klassiske udgaver af theravada og mahayana-buddhismen, hvor for eksempel ritualer og templer spiller en væsentlig rolle.

LÆS OGSÅ: Mindfulness er hårdt arbejde

Fremtidens religion?
Meget tyder på, at buddhismens interaktion med Vestens modernisme gennem de sidste 150 år har ført til dannelse af en tredje retning ved siden af theravada og mahayana. Nogle forskere har kaldt denne nye retning inden for buddhismen for vestlig buddhisme, men det er ikke dækkende, for denne tolkning af buddhismen er i dag et globalt fænomen. McMahan foreslår derfor i stedet at kalde den for buddhistisk modernisme.

Tilbage står imidlertid spørgsmålet, om buddhismen altså denne nye retning inden for buddhismen ikke har med tro at gøre, men bygger på videnskab, og om den vil blive fremtidens religion?

Det, vi ved, er, at denne form for buddhisme i dag er den hurtigst voksende religion (hvis altså det er en religion?) i Vesten.

Mogens Mogensen er interreligiøs konsulent og blogger.

Klaus Wivels bog tegner et meget nuanceret billede af de kristne minoriteter i Mellemøsten og af de meget forskellige holdninger, der er blandt de kristne til holdningen til for eksempel deres muslimske medborgere og til Vesten, fortæller Mogens Mogensen. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen