Debattør: Religion-undersøgelse er meget problematisk
Der kan rejses mange grundlæggende metodiske spørgsmål til Gallup-undersøgelsens validitet og reliabilitet, mener interreligiøs konsulent Mogens Mogensen
WIN-Gallup har netop offentliggjort Global Index of Religion and Atheism (se 25 siders pressemeddelelse med hovedresultaterne her), en undersøgelse, som i dag (15. august, red.) er på forsiden af Kristeligt Dagblad, og som også har fået en prominent plads i mange andre medier.
Undersøgelsen viser, at 59% of the world said that they think of themselves as religious person, 23% think of themselves as not religious whereas 13% think of themselves as convinced atheists, og at religiøsiteten globalt set er gået markant tilbage de seneste år, så procenten af religiøse er 9 procentpoint mindre end i 2005, og for eksempel i Irland er procenten af religiøse mennesker i samme periode faldet fra 69 til 47.
Derfor konkluder mange medier i dag, at religion globalt set er på hurtig retur, og at markant færre er religiøse i Irland i dag end for 7 år siden.
LÆS OGSÅ:To tredjedele af jordens befolkning kalder sig religiøse
Mediers brug af Gallup-undersøgelser er problematiske
Da jeg læste denne gallup-undersøgelse og især også mediernes brug af den, kom jeg til at tænke på talemåden: Der findes løgn, forbandet løgn og så findes der statistik.
Jeg skal ikke påstå, at WIN-Gallups undersøgelse er løgn, men som udgangspunkt blot hævde, at forholdet mellem resultater af Gallup-undersøgelser og så virkeligheden er meget problematisk.
Om mediernes brug af Gallup-undersøgelser gælder det desværre i mange tilfælde, som for eksempel dette, at de bruger statistik som en fulderik bruger en lygtepæl til støtte, snarere end til oplysning. Nemlig i dette tilfælde til støtte for en sensationel nyhed, nemlig at det nu kan konstateres sort på hvidt, at religion globalt set nu er i hastig tilbagegang.
LÆS OGSÅ: Mennesker bliver mindre religiøse over hele kloden
Som man råber i skoven får man svar
Win-Gallup har stillet mere end 50.000 mennesker i 57 lande det samme spørgsmål, nemlig:
Irrespective of whether you attend a place of worship or not, would you say you are a religious person, not a religious persons or a convinced atheist?. Med spørgsmål især i Gallup-undersøgelser som denne gælder det, at som man råber i skoven får man svar.
De adspurgte skal altså vælge mellem at beskrive sig selv som a religious person, not a religious person eller a convinced atheist.
Dem, der deltager i Gallup-undersøgelser er åbenbart meget venlige mennesker, for der var kun 5%, der nægtede at svare eller som svarede ved ikke, mens altså 59% svarede, at de var religiøse personer, og 23%, at de ikke var religiøse personer, mens 13% erklærede sig som overbeviste ateister.
LÆS OGSÅ:Kristeligt Dagblads tema om ateisme
Hvor meget religiøs skal man være, for at opfatte sig selv som en religiøs person, hvor overbevist skal man være for at kalde sig selv en overbevist ateist? Men når der nu kun er de tre valgmuligheder, ja, så må virkeligheden indrette sig på det, og så er det altså sådan, verdens befolkning fordeler sig!
Hvad vil det sige at være religiøs?
Men hvad er det nu, det vil sige at være religiøs? Mange buddhister vil hævde, at buddhismen ikke er en religion, og ifølge barthiansk teologi, så står kristendom i et modsætningsforhold til religion.
Ina Rosen udgav i 2009 sin meget omtalte afhandling, der har den meget sigende titel, hentet fra et udsagn fra en af interviewpersonerne fra København/Malmø-området: Im a believer, but Ill be damned if I am religious.
Forståelsen af, hvad det vil sige at være religiøs og at være ateist varierer sandsynligvis fra land til land, og også mellem forskellige kulturelle grupper i det samme land. Dertil kommer, at et ord som religiøs også skifter betydning over tid.
I mange sammenhænge i Danmark, for eksempel i nyåndelige kredse, forstås religion og spiritualitet som noget meget forskelligt. Religion har med institutioner og dogmer at gøre, mens spiritualitet har med åndelige erfaringer og praksisser at gøre.
LÆS OGSÅ:Langt de fleste tror på noget
Hvor repræsentative er respondenterne?
Den sammenhæng spørgsmålet stilles i, vil sandsynligvis også påvirke svaret. Det viser sig, at undersøgelsen i nogle lande er sket ved at spørgsmålet er stillet per telefon, i andre lande ansigt til ansigt eller over nettet (online).
Man kan ikke gå ud fra, at respondenter vil svare det samme, uafhængigt af, om de skal svare ansigt til ansigt, over telefonen, eller bare klikke på en svarmulighed på nettet.
Endelig kunne man også med god ret spørge, hvordan de over 50.000 respondenter, altså i gennemsnit knapt 1000 respondenter i hvert land, er blevet udvalgt? Hvor repræsentative er de for hele befolkningen? I det hele taget kan der rejses mange grundlæggende metodiske spørgsmål til en sådan undersøgelses validitet og reliabilitet.
Måske er vi blevet mere religiøse?
Er verdens befolkning blevet markant mindre religiøs de sidste seks år, og er det også tilfældet i Irland? Afhængigt af, hvad man mener med ordet religiøs, så kan det bestemt ikke afvises. Men det er også muligt, at verdens befolkning i denne periode er blevet mere religiøs?
Denne Gallup-undersøgelse bidrager imidlertid på ingen måde til at kaste videnskabeligt lys over dette spørgsmål. Og mediernes brug af denne Gallup-undersøgelse er endnu et eksempel på en ukritisk galopperende sensationstrang.
Mogens S. Mogensen er interreligiøs konsulent og blogger ved eftertanke.dk.