"Ekstremister og islamkritikere står fast på enfoldig teologi"

Der er opstået en uhellig alliance mellem ekstremistiske muslimer og radikale islamkritikere sag, og det er ikke nogen gevinst for et mulitreligiøst samfund, skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen

Mange danskere har den opfattelse, at alle muslimer er en slags skrabelodsmuslimer. Men i modsætning til andre skrabelodder er der her gevinst hver gang.

Muslimer er som skrabelodder?
Hvis man skraber længe nok i alle muslimer, så dukker der før eller siden det samme billede frem, nemlig billedet af en muslim, der er modstander af demokrati og menneskerettigheder og tilhænger af afhugning af tyves hænder og stening af frafaldne.

Hvis dette entydige billede ikke dukker frem, så må det være, fordi man var kommet til at skrabe i overfladen af en person, som enten slet ikke var muslim, eller som helt havde misforstået islam.

Islamisk tradition er præget af stor mangfoldighed
Safet Bektovic, der for nogle år siden blev ph.d. på Københavns teologiske universitet på en afhandling om Søren Kierkegaard og sufisme, har netop udgivet en bog, der giver interesserede danskere mulighed for at få et nuanceret billede af den islamiske filosofiske tradition.

I bogen Islamisk filosofi. Baggrund, problemstillinger og moderne udformninger, der er udkommet på forlaget Anis, gennemgår han på 250 sider udviklingen inden for islamisk filosofi fra Muhammeds tid og frem til i dag. Bektovic viser, hvordan systematiske betragtninger om teologiske og filosofiske spørgsmål først finder sted i muslimernes møde med andre religioner og kulturer fra 700-tallet og fremefter.

Især i de første århundreder efter Muhammed og så igen i de sidste 200 år har den islamiske filosofiske tradition været præget af en stor mangfoldighed, hvilket naturligvis også har ført til filosofiske og teologiske debatter, skænderier og konflikter.

Mange af de spørgsmål, som har været debatteret i den kristne tradition, har også stået på dagsordenen hos muslimske filosoffer og teologer, for eksempel spørgsmålet om den frie vilje og forholdet mellem fornuft og åbenbaring. I bestemte perioder og områder er bestemte filosofiske tilgange blevet bakket op af regenterne og divergerende tilgange undertrykt.

For eksempel var den mutazilitiske lære, der bl.a. hævdede, at Koranen ikke var evig, men skabt, i en længere periode fra 800-tallet islams officielle lære i kalifatet, men blev siden fortrængt af andre traditioner.

Særligt interessant er Bektovic introduktion til moderne islamiske filosoffer som Fazlur Rahman (Pakistan) , Sayyed Hussein (Iran) , Mohammed Arkoun (Algeriet), Abdol Karim Soroush (Iran), Majid Nurcholish (Indonesien) og den kvindelige filosof Amina Wadud.

Flere af disse filosoffer argumenterer for en hermeneutisk tilgang til og en kontekstuel tolkning af Koranen, demokrati, religionsfrihed, kvinders lighed med mænd osv. Flere af disse moderne islamiske filosoffer har med deres synspunkter bragt sig på kollisionskurs med deres regeringer og religiøse myndigheder og har måttet fortsætte deres filosofiske virksomhed i vesten.

Islamkritikere afviser islamisk mangfoldighed
Safet Bektovics bog om Islamisk filosofi er et stærkt vidnesbyrd om mangfoldigheden i den islamiske filosofiske tradition. Denne islamiske mangfoldighed bliver imidlertid afvist af danske islamkritikere, som belærer disse islamiske filosoffer om, at de tolker islam på en utilladelig måde og anklager dem for en utilstedelig fortolkningsrelativisme.

Det gælder for eksempel den kristne filosof Kai Sørlander, der i et debatindlæg om bogen, skriver således, at har vi forstået dette og gjort os fri af fortolkningsteoriernes relativisme, så kan vi også se, at den mest naturlige fortolkning af islam, er den, som faktisk har haft størst historisk gennemslagskraft. Den tager Muhammeds liv og forkyndelse direkte på ordet, og den gør derfor ikke nogen adskillelse mellem religion og politik, men mener, at lovgivningen i samfundet bør fastlægges på islamisk grund.

At Sørlander anvender den samme forsnævrede og essentialistiske tolkning af kristendommen, der i praksis udelukker en stor del af verdens kristne, fra det gode kristne selvskab, gør ikke sagen bedre (Det Muhammed mener, Weekendavisen 3. Feb. 2012).

Islamkritikere og ekstremistiske muslimer står sammen
Afvisningen af at anerkende den filosofiske og teologiske mangfoldighed i den islamiske tradition fører desværre ofte til en farlig enfoldighed hos dem, der forsøger at påtvinge andre en entydig og ofte ekstrem tolkning af islam.

Denne enfoldighed kan mand møde bade hos muslimer og ikke-muslimer, og desværre opstår der en uhellig alliance mellem ekstremistiske muslimer og radikale islamkritikere, som er enige om, at skraber man længe nok i enhver sand muslims overflade, så kommer et entydigt billede frem af en ekstrem form for islam.

Måske er det en gevinst for ekstremistiske muslimers og radikale islamkritikeres sag, men det er under ingen omstændigheder en gevinst for noget mulitreligiøst samfund.

Mogens S. Mogensen
Ph.d og interreligiøs konsulent