"En salafis i en hornlygte"

Inden vi går i sharia-panisk selvsving over salafisme-truslen i det danske samfund, skulle vi måske overveje problemets omfang, skriver konsulent og blogger Mogens Mogensen

Indtil for få dage siden kendte kun islam-eksperter til salafisme, som faktisk er et vanskeligt fænomen eller begreb at få hold på, men nu taler alle om disse salafier - med en blanding af frygt og forargelse. Fædrelandet stander i våde, danske byer er på vej til at bliver overtaget af sharia-missionerende muslimske mørkemænd.

Baggrunden for dette røre er offentliggørelsen af den videnskabelige rapport Ekstremistiske miljøer med salafi-grupperinger i fokus, hvis 40 sider de færreste af deltagerne i den efterfølgende debat tilsyneladende har læst og forholdt sig til. På spørgsmålet om, hvilken trussel salafi-miljøer udgør, konkluderer islam-forskerne Tina G. Jensen og Kate Østergaard, at Ud fra en samfundsvidenskabelig definition af ekstremisme er det tvivlsomt at betegne salafi-miljøer som ekstremistiske, idet de ikke direkte accepterer brug af vold, selv om de heller ikke direkte afviser det. I forhold til regeringens definition kan salafi-miljøer i et vist omfang defineres som ekstremistiske på grund af deres tendens til at betone antidemokratiske ideologier, intolerance over for andres synspunkter, fjendebilleder, polarisering og en vis attraktion over for jihadbegrebet i hvert fald i forhold til globale kriser, der opfattes som en trussel mod ummaen.

Hvis denne videnskabelige rapport tegner et retvisende billede af salafist-miljøerne i Danmark er der altså ikke tale om ekstremisme i form af vold eller opfordring til vold, men om ekstremisme i betydningen udemokratiske holdninger. Denne form for ekstremisme er altså ikke ulovlig, men naturligvis ikke af den grund ufarlig. Det er demokratiets vilkår, at sådanne ekstremister kan benytte deres demokratiske ret til at forsøge at afskaffe demokratiet. Og sådanne udemokratiske holdninger må naturligvis bekæmpes men med demokratiske midler, der netop ikke har den bivirkning at bidrager til at underminere demokrati og retsstat.

Inden vi med mediernes hjælp går i sharia-panisk selvsving, skulle vi måske overveje problemets omfang. Rapporten viser, at der overvejende er tale om unge, teenagere og folk i tyverne. Forskerne har især undersøgt en gruppe, der blev oprettet I 2008, og som forskerne vælger at omtale som Tawhêdforum, men som sandsynligvis er identisk med gruppen Kaldet til islam.

Der skønnes at være 20-30 faste deltagere ved deres hovedaktivitet, som er en ugentlig påmindelse, og derudover lidt flere, som er løsere tilknyttet, men som ikke nødvendigvis er enige i Tawhêdforummets linje. En betydelig del af disse grupper synes at være konvertitter. Og selvom der findes flere lignende smågrupper, og antallet af tilhængere er stigende, så er det samlede antal kernemedlemmer og løsere tilknyttede personer stadig meget begrænset. Dertil kommer, at alle de etablerede muslimske organisationer i Danmark har taget kraftigt afstand fra disse salafister.

Ja, men er det ikke en alvorlig trussel mod det demokratiske danske samfund, at disse salafister vil indføre sharia-zoner ikke bare i Tingbjerg, men også i andre dele af København, ja i alle andre større danske byer? Heldigvis er vort samfund ikke så skrøbeligt, at det vil blive løbet over ende af en håndfuld unge salafistiske galninge, der forsøger at pådutte andre deres ekstreme holdninger.

Selvfølgelig skal salafister lige som alle andre ekstremister modsiges, og dem, der mest effektivt kan tage et opgør med salafisterne, er det store flertal af demokratiske muslimer. Derfor er det tåbeligste, man i den nuværende situation kan gøre, at slå salafisterne i hartkorn med ganske almindelige muslimer.

Denne lille gruppe af salafister i forskellig ekstremistisk aftapning har i den seneste uge fået en uforholdsmæssig stor mediedækning og dermed en helt gratis talerstol for deres tåbeligheder. Politikere har fulgt op på mediernes dagsorden og har råbt vagt i gevær og krævet yderligere undersøgelser, ny lovgivning, forbud og så videre.

Og flere og flere meningsdannere har meldt sig i koret af forskræmte borgere, der frygter for Danmarks fremtid som et frit demokratisk samfund. Den mest rammende karakteristik af salafi-fænomenet, jeg til dato er stødt på i debatten, er imidlertid et læserbrev i Politiken i dag (den 23. oktober, red.), hvor konklusionen er, at der er tale om en salafis i en hornlygte.

Mogens Mogensen er interreligiøs konsulent. Læs hans blog her.