En uskønsom kommentar om tarot

Er det uden betydning, at mennesker rent faktisk kommer til tro på Jesus i samtalen om tarottens symboler, spørger Ole Skjerbæk Madsen i et svar på Poul Sebbelovs kritik

Poul Sebbelov har i en blog den 24. september 2007 kommenteret en af mine blogs om Tarot under overskriften Tarot er inderligt overflødig. Han ønsker at modsige min påstand om, at tarot er et godt tilknytningspunkt for forkyndelsen af evangeliet, og siger, at han ikke tror, at det er hverken sandt eller skønsomt.
 
Poul Sebbelov er som vanligt polemisk og bruger polemikken som et springbræt for fremhævelsen af den ortodokse kirkes fortrin. Den ortodokse kirke har så meget at give hele kristenheden, at det slet ikke skulle være nødvendigt at fremhæve den i polemik mod andre kristne.
 
I virkeligheden får PS aldrig vist, hvorfor det skulle være uskønsomt og usandt at finde tilknytningspunkter for evangeliet i tarottens billedsprog.
 
For det første banaliserer han mit udsagn om, at et sæt kort ikke er farligt i sig selv. Jeg skrev, at det nærmede sig overtro at frygte kortene i sig selv og det er ikke en banal konstatering, for mange kristne er faktisk bange for kortene endog for bare at se på dem eller røre ved dem. Det skyldes den dæmonisering af kortene, som også PS er en eksponent for.
 
PS har ikke læst ordentligt, hvad jeg har skrevet hverken i den blog han tager udgangspunkt i eller den foregående og efterfølgende blog. Her gør jeg klart rede for, at langt fra alle tarotlæggere bruger kortene i spådomsøjemed sådan som PS beskriver spådom. Jeg skriver også, at der faktisk er mennesker, som har brændt sig på kortene og angiver grunde derfor.
 
For det andet siger citatet fra hjememsiden holismen.dk ikke alt det PS lægger ind i citatet. Der er tale om en henvisning til kortene som arkana, d.v.s. hemmeligheder, som lukker sig op ved bøn og meditation. På samme måde lukker ikonerne sig jo også kun op under bøn og meditation og i gudstjenestens sammenhæng. For nogle er en Gudsmoderikon blot en mor-og-barn-ikon, som jeg så i et blad for nylig, for andre er ikonerne dekorative billeder men det er kun den ydre virkelighed. Den indre virkelighed er en anden, og den lukker sig op for den troende. Det er en tilsvarende forståelse, der kommer til udtryk i det nævnte citat.
 
I øvrigt har ikonerne jo ikke altid været accepterede i kirken. PS er ikke ukendt med den ikonoklastiske (billedbekæmpende) strid, hvor store grupper af kristne bestred brugen af billeder og kaldte det afgudsdyrkelse at bringe dem ind i kirken. De så på billederne som okkulte, og frygtede at billederne ville forlede de kristne til frafald fra troen og tilbagefald til hedenskaben. Heldigvis fik ikonerne deres plads i kirken.
 
Min brug af Tarottens billeder som visdomsbilleder i mødet med mennesker i de nye åndelige miljøer og den holistiske bevægelse handler om at finde et sprog, som er fælles med dem, jeg møder et sprog at leve med og kommunikere i.

Men PS ønsker at være ikonoklast i stedet for at være missionær eller at støtte mission. Evangeliet er for alle også dem i det holistiske miljø, og ligesom jeg ikke kan forkynde evangeliet på dansk i Afrika, men på et afrikansk sprog og i samspil med en afrikansk kultur, kan jeg heller ikke forkynde evangeliet i en holistisk / nyåndelig sammenhæng uden et fælles sprog og uden respekt for kulturen heri.

Med mission mener jeg ikke propaganda, men at være sendt for at dele, hvad der er blevet mit liv: fællesskabet med Gud, som Gud er kommet mig i møde i Jesus Kristus, - gennem lytten, samtale og forståelse for den sammenhæng, jeg nu er i. Men Guds ånd har været i dette miljø før mig, og derfor kan jeg finde Ordets sædekorn også der, tilknytningspunkter. I samtalen frigøres sandheden og livet.
 
Er det uden betydning for PS, at mennesker rent faktisk kommer til tro på Jesus i samtalen om tarottens symboler, finder hjælp omkring dybe personlige spørgsmål som afspejles i billederne og kommer til den erkendelse, at nøglen til at forstå billederne er Biblen og det jødisk-kristne symbolsprog?
 
Med venlig hilsen

Ole Skjerbæk Madsen

Missionspræst i den kirkelige organisation Areopagos og daglig leder af I Mesterens Lys.

Du kan læse og kommentere Ole Skjerbæk Madsens blogindlæg på imesterenslys.religionblog.dk.

Ole Sjerbæk Madsen har netop udgivet en bog om tarotkort med titlen: "Visdomsbilleder - meditationer over tarottens trumfkort", distribueret via Forlaget Scandinavia.