Er det farligt at beskæftige sig med tarot?

Der er ikke noget galt i at søge Guds vilje gennem tegn, men bliver tegnene en erstatning for Gud, er der fare på færde, skriver Ole Skjerbæk Madsen i sin seneste blog.

Er det farligt for kristne at beskæftige sig med Tarot? Er der en grænse for, hvad man kan beskæftige sig med som kristen i mødet med anden spiritual praksis end kirkens?

Der er kristne som oprigtigt er bekymrede over brugen af Tarotkort. Jeg har fået enkelte reaktioner, som opfordrer mig til at lægge disse dæmoniske kort fra dig og "omvende" dig fra brug af noget fra den dæmoniske virkelighed ind i en kristen kontekst. Det er at skabe forvirring og blande verdener sammen og det er jo ikke uden grund at mennesker med en baggrund i den jødiske-"kristne" sekt - kabbalah`en - vælger at brænde kortene, når de kommer til tro på Jesus. (Citat fra et brev).

Det er rigtigt, at der er nogle, som har brændt sig på kortene. Det kan skyldes, at de mødte den forkerte tarotlæser, eller, at de opfattede kortene som spådom om en uafvendelig skæbne. Spådom binder sindet i magtfulde tanke- og følelsesformer! Andre er måske kommet i berøring med arketypiske lag i sindet, fordi kortenes billeder har en arketypisk karakter, og de har måske ikke været parat til at møde disse billeder fra sindets dyb.

Men det nærmer sig overtro at mene, at kortene i sig selv er okkulte; deres historie modsiger dette, eftersom billederne på trumfkortene blot er scener fra hof- og hverdagsliv på renæssance-tiden (de minder om folkeeventyrerne) eller er hentet fra illustrationer til kommentarer til Johannes' Åbenbaring. Hvis billederne på kortene er dæmoniske vil altså også mange folkeeventyr være dæmoniske. Det er brugen af kortene, som kan være dæmonisk, ligesom nogle af de senere tilkomne kortsæt kan have et antikristeligt eller antikirkeligt indhold.

Min brug af kortene som primært meditationsbilleder i lyset af bibelsk visdom er et forsøg på at fastholde tarotlæsere på den jødisk-kristne mystik, som er baggrunden for den tolkning af tarotten, som kommer til udtryk i det mest almindelige sæt: The Raider-Waite Deck.

Det er vigtigt at skelne mellem brug, ret brug og falsk brug af skabningen og af menneskeskabte former, udtryk, symboler osv. Manna-korn er f.eks. en kendt kristen praksis for at søge Guds vilje eller vejledning. Mannakorn er små ord i biblen eller henvisninger dertil, som er skrevet på små sedler, og som trækkes fra en skål. Biblens ord er gode, men kan man ikke også misbruge denne praksis til spådom? Gør en evt. gal brug af mannakorn selve mannakornene dæmoniske? Der er ikke noget galt i at søge Guds vilje gennem tegn, men bliver tegnene en erstatning for Gud, er der fare på færde.

Må man sammenblande ting fra forskellige traditioner? Skaber det ikke blot forvirring, og kan det ikke vildlede svage sjæle? Vi lever med sådanne sammenblandinger; nogle er blevet tradition, og vi tænker ikke over dem: Et eksempel: Vi fejrer Jul ved vintersolhverv, og mange af vore skikke omkring jul går tilbage til den før-kristne tid, alligevel har fejringen af Kristi fødsel i julen bibragt et nyt og dybere indhold til den hedenske fest. Når vi skal forkynde evangeliet for mennesker i et for kirken og kristentroen fremmed miljø, må vi fylde et kristent indhold ind i de af deres former, som kan formidle tro på Jesus, når et nyt / uddybende indhold tolkes sammen med disse former.

På grund af deres faktiske historie er tarotkortene et godt tilknytningspunkt for forkyndelsen af evangeliet. En ret brug bøder en afsporet brug.

I min bog Visdomsbilleder bringer jeg 22 betragtninger eller refleksioner over billederne på tarottens trumfkort. Jeg tror at stort set hvert kapitel kalder til selvbesindelse og peger på Jesu, som den i hvem vi møder Gud, og som den, der hjælper os til at finde tilbage til det liv, vi skabtes til, da Gud skabte os i sit billede.

At andre kristne også har arbejdet med disse kort fremgår af. John Drane, Ross Clifford, Pilip Johnson: Beyond Prediction. The Tarot and Your Spirituality. Oxford, England 2001. De har som jeg selv erfaret, at mennesker kommer til tro på Jesus gennem denne form for kontekstuel forkyndelse, og at andre får nedbrudt fordomme om kirken og begynder at lytte til evangeliet.

Jeg vil gerne invitere bloggens læsere til en drøftelse heraf på Krop Sind Ånd messerne i Århus og Herning. I Århus er det i Marselisborghallen, lørdag 29/9 kl. 13-14.45; og i Odense i Marielystcentret lørdag 6/10 kl. 13-14.45.

Med kærlig hilsen
Ole

Ole Skjerbæk Madsen er ansat som missionspræst i den kirkelige organisation Areopagos og er daglig leder af I Mesterens Lys.

Følg med i Ole Skjerbæk Madsens blog her: www.religion.dk/blogs