Er islam og kristendom fælles om det dobbelte kærlighedsbud?

Jo mere alvorligt muslimer og kristne tager deres tro, jo mere vil de leve i harmoni med hinanden, skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen i sin blog

Hvorfor reagerede muslimer så voldsomt på Jyllands-Postens karikaturtegninger i februar 2006? Det skyldes nok ikke kun og måske slet ikke først og fremmest forbuddet i (de fleste grene af) islam mod at tegne profeten Muhammed, men at Muhammed i Kurt Vestergaards tegning fremstilles med en tændt bombe i turbanen, og at islam dermed fremstilles som en i sin grund voldelig religion.

Syv måneder efter at Muhammed-krisen var brudt ud, holdt pave Benedikt XVI en tale i Regensburg, som af mange muslimske lærde blev opfattet sådan, at paven med ord sagde det samme, som karikaturerne havde gjort med billeder: Islams essens er i modsætning til kristendommens essens voldelig, hvilket hænger sammen med, at Gud i kristendommen forstås som en Gud præget af fornuft, og derfor opmuntrer troende til at ræsonnere og bruge overtalelse, mens Gud i islam forstås som ren vilje, og derfor kræver lydighed og fremmer brugen af vold, hvilket gør islam uforenelig med demokrati.

LÆS OGSÅ: Pavens tale i dansk version

I bogen Allah. A Christian Response (2011) analyserer den kroatiske teolog Miroslav Volf muslimske lærdes reaktion på pavens Regensburgtale. Et foreløbigt svar kom kort tid efter i An Open Letter, hvor muslimske lærde hævder, at også i islam forstås Gud sådan, at han i forhold til mennesker har bundet sig til barmhjertighed, retfærdighed, sandhed og fornuft. Og de minder paven om, at en af hans forgængere, pave Johannes Poul II, som de udtrykker stor respekt for, havde udtalt, at Vi kristne med glæde anerkender de religiøse værdier, som vi har til fælles med islam. Vi tror på den samme Gud, den ene Gud, den levende Gud . De anerkender, at der er forskelle i kristnes og muslimers forståelse af Gud, men de fastholder, at kristne og muslimer tilbeder stadig den samme Gud.

Det mest udførlige svar på Regensburgtalen kom et år senere, den 13. september 2007, nemlig i A Common Word. Her hævder lærde fra hele den muslimske verden, at den fælles essens i islam og kristendommen er det dobbelte kærlighedsbud, som i Det Ny Testamente findes i Markusevangeliet 12,29-31.

LÆS OGSÅ: Næstekærlighed i kristendommen

LÆS OGSÅ: Det dobbelte kærlighedsbud i Koranen

Mange kristne er skeptiske med hensyn til, om det er sandt, og der er sikkert også muslimer, som ikke er enige i dette synspunkt. Pointen i A Common Word, er at vise, at det fælles essentielle i begge religioner har styrken til at binde muslimer og kristne sammen, fordi det opmuntrer eller ligefrem kræver, at de søger det gode for andre og ikke bare for sig selv.

Ofte hører man, at jo mere alvorligt kristne og muslimer tager deres tro, jo større vil konflikten mellem dem blive. Men hvis ovenstående påstand er sand, så vil det modsatte være tilfældet. Jo mere alvorligt muslimer og kristne tager deres tro, jo mere vil de leve i harmoni med hinanden, for en dyb tro vil ikke længere føre til sammenstød men fremme fredelig sameksistens.

Det hører med til historien, at pave Benedikt XVI allerede to unger efter sin famøse Regensburgtale inviterede muslimske ledere til sin sommerresidens og der blandt andet understregede det (efter andet vatikanerkoncil) standpunkt, at muslimer og kristne tilbeder den samme Gud.

Under et besøg i Amman, Jordan, i 2009 modificerede eller klargjorde paven sit syn på forskellen mellem forståelsen af Gud i islam og kristendom og i priste i øvrigt A Common Word. Sammen med prins Ghazi bin Muhammad bin Talal, som havde spillet en central rolle i udarbejdelsen af A Common Word, fremsatte paven en fælleserklæring, hvor de gav udtryk for enighed om troen på én Gud og på en fælles forpligtelse til at elske Gud og næsten.

Har katolikkerne og muslimerne ret i, at det trods forskelle i gudsforståelsen er den samme Gud, muslimer og kristne tilbeder? Har de muslimske lærde bag A Common Word ret i, at en fælles grundlæggende akse i både islam og kristendom er det dobbelte kærlighedsbud?

Og i givet fald, hvor store er forskellene mellem, hvordan kærlighed til Gud og kærlighed til næsten forstås i henholdsvis islam og kristendom? Miroslav Volfs pointe er, at disse spørgsmål ikke kun har teologisk interesse, men også har stor politiske betydning. Fordi muslimer og kristne i den globaliserede verden lever i de samme lande og derfor må lære at leve fredeligt sammen og at arbejde konstruktiv sammen.

Mogens Mogensen er ph.d. og interreligiøs konsulent.