Folkekirken skal missionere

Energitjenesten Fyn rådgiver sognepræst Keld Balmer Hansen og medlemmer af menighedsrådet om mulighederne for at udnytte energien bedre i Østrup Kirke. – Foto: Lars K. Mikkelsen.

Noget tyder på, at mission kan samle bredt i folkekirken, netop fordi mission er kirkens fælles grundlæggende opgave i verden. Blogindlæg af konsulent Mogens S. Mogensen

Folkekirken er præget af en så stor mangfoldighed af forskellige kirkeretninger, folkelige og kristelige traditioner og teologiske positioner, at udenforstående undertiden har svært ved at tro, at der er tale om én kirke. Engagementet i debatterne fx i Kristeligt Dagblad kan være så stærkt og de knubbede ord så hårde, at man kan få det indtryk, at debattørerne stiller spørgsmålstegn ved modpartens plads inden for den fælles folkekirke.

Så meget desto mere tankevækkende er det, at den folkekirkelige missionskonference, som i denne uge blev afholdt på Hotel Nyborg Strand med op imod 150 deltagere inkl. biskopper, provster, præster, universitetsteologer, organisationsfolk og lægfolk, kunne samle folk fra næsten alle retninger og grupperinger inden for folkekirken. Noget tyder på, at mission kan samle bredt i folkekirken, netop fordi mission er kirkens fælles grundlæggende opgave i verden. Fokuseringen på missionsopgaven gør måske, at en række forskelle kirkeretningerne imellem sættes i et perspektiv, hvor man indser, at nok er disse forskelle vigtige, men dog ikke så vigtige, at de må komme i vejen for kirkens fælles mission.

Allerede den første folkekirkelige missionskonference i 2004 var en markering af, at der i brede kredse i folkekirken nu var en fælles forståelse af, at folkekirken har en mission, og at mission var at præsentere og repræsentere evangeliet. På den anden missions-konference blev det understreget, at mission ikke blot er en af kirkens mange opgaver, men at kirkens væsen grundlæggende er missionalt: at det at være kirke indebærer at være i mission.

På denne tredje missionskonference blev der talt om, hvordan folkekirken kan være i mission i dag. Den anglikanske biskop Cray, der er leder af det såkaldte Fresh Expressions of the Church projekt i England, forklarede, hvordan man i England havde følt sig nødsaget til at indføre en slags mixed economy, hvor den traditionelle sognestruktur suppleredes af en række nye udtryksformer for kirken, der gik på tværs af sognegrænserne for at møde mennesker med evangeliet der hvor de var. Måske må vi også i en dansk folkekirkelig sammenhæng have modet til at overskride de århundrede-gamle sognegrænser for at give danskere bedre muligheder for at møde evangeliet på en relevant måde i dag.

I medierne spiller mødet med islam langt den største rolle, og det er også en vigtig opgave at give muslimer mulighed for at høre evangeliet, men en langt større udfordring for folkekirken er mødet med den store procentdel af befolkningen, som i større eller mindre grad er påvirket af østligt inspireret religion og spiritualitet, og som for de flestes vedkommende er medlemmer af folkekirken.

På konferencen blev der præsenteret to rapporter om dette emne. Tro i tiden, som er et resultat af en lytterunde blandt 12 af disse nyspirituelle eller nyreligiøse grupper, og Tro i lære, der bygger på en lytterunde blandt 10 præster mv., som i mange år har været i kontakt med disse grupper. Disse 10 personer er en slags grænsegængere, der på folkekirkens vegne som en slags missionærer - har færdedes i grænselandet mellem kristendom og andre religioner og spiritualiteter og har derigennem oparbejdet en række vigtige erfaringer og indsigter, som må bearbejdes, når folkekirkens menigheder skal overveje, hvordan de kan formidle den kristne tro til den del af sine medlemmer.

Biskop Karsten Nissen pegede med udgangspunkt i sin nye bog, En gammel folkekirke i en ny tid, på en endnu større udfordring for folkekirken, nemlig formidlingen af den kristne tro til den store del af befolkningen, som grundet sekulariseringen er blevet fremmede over for kirke og kristendom. Sekularisering og nyåndelighed er imidlertid noget, som præger alle, også dem der var samlet til missionskonference: her går grænsen ikke mellem dem og os, men den går inden i os selv.

På konferencen nærmede deltagerne sig spørgsmålet om, hvordan mission i konkrete kontekster kan forstås og praktiseres. Hvilken rolle spiller brobygning og konfrontation? Religionskritik og venskab? Kristus-forankring og vidnesbyrd? Gudstjeneste og spiritualitet? Kontekstualisering og sandhed? Der var nok at debattere på og efter konferencen. Uanset hvordan man definerer mission nærmere, så handler det imidlertid altid om at gå over grænser, og det indebærer at bevæge sig ind i et ukendt land og dermed gøre sig selv sårbar og løbe en risiko.

Heldigvis er der meget, der tyder på, at et engagement i mission - trods de forskellige synspunkter på de spørgsmål som mission og religionsmøde rejser - fremmer enheden blandt kristne. Holger Lissner udtrykker det på denne måde i sin salme Herre, du vandrer forsoningens vej (DS 613):

Herre, du vandrer ad enhedens vej.
Lær os at gå over grænser!
Kundskab og sandhed og omsorg og ret
må vi som søskende dele.
Vis os da vejen, du enhedens Herre,
og giv os mod til at gå den!

Mogens S. Mogensen, konsulent i Folkekirke og Religionsmøde og Areopagos. Se hans website www.intercultural.dk.

For at læse mere om missionskonferencen, klik her.