Debat

Fra statskirke til folkekirke

Målet er at fremtidssikre den rummelige og åbne kirke for alle, skriver Karen Klint i en kommentar til Mogens S. Mogensens blogindlæg. Billedet er et akvarel af Heinrich Gustav Ferdinand Holm (1803-1861) hvor blandt andet Vor Frue Kirke og Sankt Petri Kirke ses. Foto: Ritzau Scanpix

Spørgsmålet er, om det ikke snart var på tide, at vi for alvor fik ændret kirken fra at være en statskirke til at blive en folkekirke, skriver konsulent i interreligiøse spørgsmål Mogens S. Mogensen i sin blog. Karent Klint - kirkeordfører for Socialdemokratiet - kommenterer

I regeringsgrundlaget kan man læse, at VK-regeringen vil arbejde på ændringer vedrørende folkekirken. Der tales om åremålsansættelse af biskopper og ændring af statstilskud til præstelønninger til et generelt bloktilskud til kirken og flere andre ting.

Det er alt sammen meget godt, men spørgsmålet er, om det ikke snart var på tide, at vi for alvor fik ændret kirken fra at være en statskirke til at blive en folkekirke.

Ganske vist kaldes kirken i junigrundloven fra 1849 for folkekirken, men virkeligheden har lige siden været, at vi har haft en statskirke, som oprindeligt hele folket og i dag 83 % af folket hørte til. At det grundlæggende er en statskirke, vi har haft i over 150 år, fremgår af det enkle faktum, at det i sidste instans er folketinget (og i enkelte tilfælde kirkeministeren), som træffer alle de vigtigste beslutninger på det nationale plan.

At staten og kirken er forviklet i hinanden ses også i kirkens økonomiske struktur, i præsternes status som tjenestemænd, i kirkens registrering af fødsler og meget meget mere.

Grundlovsfædrene stillede i udsigt, at folkekirkens forhold skulle ordnes ved lov. Efter godt 50 år blev det første spæde skridt taget med indførelse af demokratisk valgte menighedsråd. Dengang var der næsten totalt sammenfald mellem det danske folk og medlemmerne af folkekirken, men siden da er folkekirkens medlemstal faldet til 83 %, og der er ingenting, der tyder på, at den del af det danske folk, som står uden for folkekirken, ikke vil fortsætte med at falde.

Kirken er for hele folket, fordi evangeliet er for hele folket, også for dem, som ikke er medlemmer af kirken. I den forstand må vor kirke altid være folkekirke, bundet til evangeliet.

Men kirken har ikke nødvendigvis godt af at være bundet til statsmagten, hvor der er fare for, at folkekirken opfattes som statens religionsvæsen, på linje med statens socialvæsen, fængselsvæsen og andre væsener.

Bundetheden til statsmagten bliver mere og mere problematisk for kirken, jo mere statsmagten, politikerne og befolkningen som helhed fremmedgøres overfor kristendommen.

Vi kan byde muslimer, katolikker, ateister, som måtte være medlem af folketinget, at de skal træffe beslutning ikke bare om kirkens økonomi, men også i anliggender, som har afgørende betydning for kirkens indre liv.

Folkekirken kan heller ikke i længden leve med, at dens anliggender bestyres af politikere, som for en dels vedkommende slet ikke er medlemmer af folkekirken, og måske ligefrem tilhører en anden religion, og at beslutninger fx om ritualer og salmebøger mv. kan afgøres ud fra rent (parti)politiske hensyn, uden at der nødvendigvis inddrages teologiske og kirkelige perspektiver.

Den form for sammenblanding af religion og politik, som den nuværende statskirkeordning indebærer, må tiden efterhånden snart være løbet fra. Det betyder ikke, at vi behøver at skille stat og kirke, men vi bliver nødt til at bringe orden i forholdet mellem stat og kirke ved at ordne folkekirkens forhold ved lov, således at kirkens økonomi, ledelse og opgaver skilles ud fra staten.

Regeringsgrundlaget peger på nogle områder i den retning, men der er endnu lang vej at gå før vor evangelisk-lutherske statskirke bliver en egentlig folkekirke.

Mogens S. Mogensen

Kommentar fra Karen J. Klint:

Kære Mogens S. Mogensen

Som det givet er dig bekendt, har jeg på Socialdemokraternes vegne i flere år arbejdet på en bred og åben debat om kirkens vilkår (læs bedre og samlet lovgivning), hvor vi får en egentlig drøftelse/analyse at foretage ændringer ud fra.

Hvor og om hvad er det staten skal lovgive vedr. Folkekirken og vedr. de øvrige trossamfund - den debat har vi til gode.

Vi er nedstemt flere gange på vores beslutningsforslag omkring kirke, opfyldelse af grundlovens trosparagraffer, folkelig debat osv.

Det vil glæde mig, hvis flere nu vil være med at arbejde for et bedre grundlag for fremtidige beslutninger af lovgivningsmæssigt art.
Vi har allerede i Fergos tid tilbudt "ro på området et par år" mens der er en debat og en analyse.

Vi er fortsat tålmodige i selve processen - for målet er at fremtidssikre den rummelige og åbne kirke for alle, og ikke hvem kommer først med flest lovinitiativer.

Med venlig hilsen

Karen J. Klint,
Socialdemokraterne

Kommentar fra Mogens S. Mogensen:

Kære Karen Klint

Jeg har med glæde fulgt dine og Socialdemokraternes initiativer på dette område. Jeg er helt enig med dig i, at der er brug for både en grundig analyse og en folkelig debat for omsider at få løfteparagrafferne om folkekirken og og de fra folkekirken afvigende trossamfund ført ud i livet.

For mig at se, er det ikke et valg mellem status quo og en adskillelse af stat og kirke. Denne måde at stille tingene op på sikrer status quo.

Opgaven er her og nu at udvikle folkekirken med demokratiske organer og en økonomisk afklaring af relationer til staten, så folkekirken fremtidssikres som en folkekirke, og ikke som et statsligt religionsvæsen, en folkekirke, der vil og kan være kirke for hele folket.

Venlig hilsen

Mogens S. Mogensen

Karen J. Klint er medlem af Folketinget og kirkeordfører for Socialdemokratiet.
Mogens S. Mogensen er konsulent i interreligiøse og interkulturelle spørgsmål.