Fri sex i vikingetiden?

Vore førkristne forfædre var med deres ædle syn på seksualiteten på vej mod evangeliet, hvorimod nyhedningene er på vej væk fra evangeliet, skriver Peter Béliath i sin blog

Det hører med til vore dages nyhedenske romantik, at man tager det som en selvfølge, at vore asatroende forfædre var seksuelt frigjorte. Deres såkaldte frugtbarhedsreligion skulle angiveligt give sig udslag i seksuel løssluppenhed. Men kilderne fortæller en helt anden historie.

Der findes sagaberetninger, hvor fædre vogter nidkært over deres døtres dyd. Og akkurat som det var tilfældet i den homeriske tid i Grækenland, blev der i Nordens oldtid set ned på liderlighed. Når man var argr, var man gejl, ukysk, karaktersvag. Selv mænd skulle kontrollere deres seksuelle lyst og kvinder blev anset for at være særligt slemme til at lede mænd i fristelse.

Akkurat som det er tilfældet i Homers Odysséen, anså vore førkristne forfædre kvinders forførelse som noget, der medførte tab af styrke for manden han blev lokket på afveje i sin færd mod at fuldbyrde sin skæbne (at vinde sig udødeligt ry og liv). Det er derfor, at valkyrien rådgiver Sigurd, som hun gør i strofe 28 af Sigerdrivas Tale.

I kilderne lader det ikke til, at man har hyldet mænd, der har gjort mange erotiske erobringer. Odin er noget af en Casanova, men højguden lader til have dårlig samvittighed over i hvert fald en af sine scoringer, nemlig Gunlød. Kvinder, som var lette på tråden, mistede deres anseelse. Eksempelvis omtales selveste gudinden Freja som mandgal i Den Ældre Edda.

Odin råder sin kult til at holde sig fra andre mænds kvinder i Den Højes Tale. Og da Sigurd i Gunnars skikkelse sover sammen med Brynhild, lægger han sit sværd Gram imellem dem Odins helt Sigurd krænker altså ikke sin bedste ven ved at have sex med dennes hustru. Sværdet Gram bliver her et symbol på kyskhed, på ædelhed og karakterstyrke.

Hvis man skal tro Vølvens Spådom, er hor et symptom på den kosmiske opløsning. Hen mod Ragnarok undergraves samfundsmoralen. De sociale bånd brydes, familiemedlemmer myrder hinanden, og der hores til højre og venstre. Det er ulvetiden, der går forud for Ragnarok, og ulvetiden kendetegnes altså ved en udbredt praksis med sex uden for ægteskabet.

Forestillingen om Nordens seksuelt frigjorte hedendom er moderne. Den er ikke autentisk. De nordiske guder trak sig tilbage for tusind år siden. Ergo er det ikke deres ånd, men tidsånden (eller noget meget værre!), som nyhedningene følger. Og på den måde annullerer nyhedningene, hvad der var af godt og sandt i den oprindelige asatro.

De forskellige kristne trossamfund ser formentlig ikke ens på asatroen og diverse former for hedenskab. Den katolske kirke anser kristendommen for at være Traditionernes Krone, men den anerkender andre religioners søgen efter Gud. Kirken betragter således alt, hvad der er godt og sandt i religionerne som forberedelse til evangeliet (Den Katolske Kirkes Katekismus 843).

Ud fra denne teologiske indsigt kan man konstatere: Vore førkristne forfædre var bl.a. med deres ædle syn på seksualiteten på vej mod evangeliet, hvorimod nyhedningene er på vej væk fra evangeliet.

Peter Béliath er uddannet i litteraturvidenskab. Han er rockskribent og redaktionssekretær på heavy metal-magasinet NRG. Tidligere var han asatroende, nu kristen.