Frihed for muslimer såvel som for kristne

Efter flere måneders diskussion er mange hollændere trætte af at tale beskæftige sig med striden. - Foto: .

Vi må give muslimerne den frihed her i Danmark, som vi kræver, at kristne skal have fx i Algeriet. Blogindlæg af konsulent Mogens S. Mogensen

Den 1. juni 2008 besøger den hollandske politiker Geert Wilders, kendt for filmen Fitna, Danmark og taler i landstingssalen på Christiansborg. Hans anti-muslimske holdninger er kendte. Islam hører ikke til i Europa, fordi islam står i total kontrast til vestlige værdier og dermed underminerer Europas tradition og identitet. Derfor vil han bl.a. lukke muslimske skoler og forhindre opførelsen af nye moskeer.

I disse dage kan vi læse om, at regeringen i Algeriet strammer grebet om de kristne menigheder. I februar 2007 blev der vedtaget en lov, som lagde meget snævre rammer for ikke-muslimsk gudsdyrkelse, og som siden april i år er blevet taget i anvendelse med stor hårdhed. Halvdelen af de 50 protestantiske kirker er blevet lukket, og kristne er blevet straffet for proselytisme. En af årsagerne synes at være, at der er sket en stigning i antallet af kristne i Algeriet. Evangelisering ligestilles med terrorisme, og kristendommen hævdes at underminere landets islamiske værdier.
 
Hvad har disse to forløb med hinanden at gøre? Ikke direkte, men indirekte er der en vigtig forbindelse. Der er al mulig grund til, at vi i Europa både som borgere i demokratiske samfund og som medlemmer af kristne kirker - protesterer over den indskrænkning i religionsfriheden, som de kristne udsættes for i Algeriet. Men vor protest mister sin autoritet og troværdighed, hvis vi i Europa begynder at implementere de forslag, som Geert Wilders har lagt frem mht. hvordan vi skal forholde os til muslimerne i Europa. Hvis vi i praksis begynder at indskrænke muslimernes religionsfrihed her i Europa, bliver det meget vanskeligt for os at hjælpe de kristne mindretal fx i Algeriet, når de udsættes for forfølgelse.

Derfor er det vigtigt, at vi her i Danmark holder fast på Grundtvigs ord: Frihed lad være vort løsen i Nord, frihed for Loke såvel som for Thor. Selvom Loke som jætte er forskellig fra aserne, er der også frihed for ham. Denne frihed gælder imidlertid ikke Lokes søn, Fenris-ulven, for der er ikke tale om en frihed til at ødelægge og gøre ondt. Derfor blev Fenris-ulven holdt lænket, mens Loke gik frit omkring. For Grundtvig var der tale om åndsfrihed, og Loke havde frihed til at bruge sin mund til at tale med, og også til at sige aserne imod.

Luthers toregimentelære er på samme måde med til at værne om menneskers åndelige frihed. Ved at skelne mellem det åndelige og det verdslige regimente understreger Luther, at der må anvendes magt af herskeren i det verdslige regimente, men ikke på det åndelige område; her må kun den magt, som ordet har, anvendes.

Vi må derfor give muslimerne den frihed her i Danmark, som vi kræver, at kristne skal have fx i Algeriet. Den frihed indebærer naturligvis ikke retten til at slå ihjel, ødelægge eller gøre ondt, og derfor må islamistisk terrorisme og enhver form for vold og trusler om vold fra muslimers side naturligvis bekæmpes med magt. Men samtidig må vi værne om muslimers ret til at tro og tænke frit, retten til at forsamles og praktisere deres religion og retten til at søge at overbevise andre om det, som de selv anser for sandhed.

Hvis vi derimod i Danmark begynder at følge Wilders råd om, hvordan vi skal forholde os til muslimer, så er vi indirekte med til at underminere kristne minoriteters rettigheder fx i Algeriet, og samtidig underminerer vi det frihedssyn, som det danske samfund bygger på.

Mogens S. Mogensen, konsulent i Folkekirke og Religionsmøde og Areopagos. Besøg hans hjemmeside www.intercultural.dk