Hvad den syriske stormufti ikke sagde

Halvdelen af medlemmerne udvandrede, da den syriske stormufti holdt tale for Europaparlamentet. Ricardt Riis sætter i sin kommentar fokus på, hvad muftien sagde - og hvad han ikke sagde

Den syriske stormufti, Ahmad Badr El Din El Hassoun, har holdt en tale i Europaparlamentet. Det fik mange af medlemmerne til at udvandre. Og det skabte så igen overskrifter i en del danske aviser, deriblandt Kristeligt Dagblad. Den vinkel, Kristeligt Dagblad og andre danske aviser anlagde på det passerede, gik på, at man ville have os til at overveje, om det var rimeligt at lade et religiøst overhoved tale i en verdslig forsamling.

Den vinkel interesserer ikke mig. Det interesserer mig derimod, hvad manden sagde. Eller måske snarere, hvad han ikke sagde. Men oplysninger om det, endsige da forsøg på stillingtagen til hans tale, det får man ikke i nogen af de danske aviser.

Begge dele skal forsøges her, ud fra en søgning på navnet: Ahmad Badr El Din El Hassoun, på Google.

Det mest fyldige referat af hans tale findes på en svensk hjemmeside (se her), hvis jeg må have lov til at springe de hollandske over; for der var forbavsende mange hollandske hits på Google, men dem har jeg ikke gennemgået.

Jeg deler stormuftiens tale op i punkter, som jeg efterfølgende tager stilling til. Han sagde:

1. Der er kun én menneskelig civilisation, som vi alle er en del af. Der findes godt nok forskellige kulturer, og der må foregå en dialog mellem disse kulturer, men vi skal ikke glemme, at vi i fællesskab har skabt vor fælles civilisation.

2. Hvad er da forbindelsen mellem civilisation og religion? Civilisation er skabt af mennesker, religion kommer fra Gud. Religion er Guds råd til mennesker og lægger grunden til en moral og en rettesnor. I min religion tror vi på en religion som omfatter såvel Abraham, Moses, Jesus og Muhammed. Geografisk stammer alle disse religioner fra vores område. Jøder, kristne og muslimer har alle forbindelser til denne region.

3. Ingen krig er hellig. Kun freden og menneskelivet er helligt. Hvis man slår et menneske ihjel, slår man en Guds skabning og en bror ihjel. Mennesket kan genopføre ødelagte bygninger, også hellige bygninger, men kan ikke give liv til en død. Derfor er mennesket det helligste af alt. Religion må ikke give argumenter for at slå et andet menneske ihjel.

4. Stater må hvile på civile grundvolde og ikke baseres på religion. Jeg påtvinger ikke dig min religion, og du påtvinger heller ikke mig din religion. Men du er ikke "den anden", én, som er forskellig fra mig. Vi er alle mennesker

5. Kvinder æres og respekteres i mit land (Syrien), men de kan rammes af uretfærdighed og undertrykkelse fra visse mænds side. De deltager imidlertid i alle dele af samfundet.

Mine bemærkninger:

1. Om alle fem punkter: Det er bemærkelsesværdigt, hvad der her siges, når man tænker på, at det siges af en muslim. Og når jeg nu vender mig imod det, er det ikke, fordi jeg vil være lyseslukker, det skyldes, at skal dette være indledning til en diskussion, så skal diskussionen være ægte, det vil sige: så skal man ikke af høflighed undlade at komme med "frække" indvendinger.

2. Angående punkt 1 om den fælles kultur. Det er jo sandt, at globaliseringen er over os. Men det er også sandt, at noget af det, der forhindrer globaliseringens goder, f. eks. økonomisk vækst, i at slå igennem, er den forskellige kultur. Den økonomiske vækst i Kina er langt større end i den arabiske verden. Og det har noget med den forskellige kultur at gøre.

3. Angående punkt 2 om civilisation som menneskelig, men religion som guddommelig: Religion og religion er flere ting, ofte helt uforenelige ting. Når Jesus siger, at der til de gamle er sagt: Øje for øje og tand for tand, men jeg siger jer: Får du et slag på den ene kind, så vend også den anden til (Matt 5,38f), så ser jeg en uoverstigelig kløft mellem den farisæiske måde at tænke på og den måde, Jesus anbefaler os at tænke på. Og i koranen ser jeg ikke Jesu tænkemåde afbildet. Eller når Paulus siger, at alt er tilladt, skønt ikke alt er gavnligt (1 Kor 6,12 og 1 Kor 10,23), så nedbryder han al tale om haram og halal, ikke blot i henseende til mad, men i alle henseender. Og så skal man ikke lade, som om alle religioner i grunden vil det samme, eller lade, som om islam indeslutter både kristendom og jødedom i sig. Sådan forholder det sig ikke.

4. Angående punkt 3 om, at der ikke findes noget, der hedder hellig krig: Det lyder jo smukt, og der anes endda et koransted bag påstanden, nemlig sura 5,32f: "Hvis nogen slår et menneske ihjel ... er det, som slår han hele folket ihjel". Men ærlig talt, hvordan kan stormuftien sige den slags uden at få en dårlig smag i munden? Det er islam, der op gennem sin historie gennem den ene krig efter den anden har ført land efter land ind under halvmånen. Det er islam, der fastsætter dødsstraf for en række "forbrydelser", frafald fra islam, ægteskabsbrud, bespottelse af profeten Muhammed, osv. "Mennesket er det helligste af alt".

Ak, nej, under Muhammed-krisen var det ikke det, der faldt i øjnene som islams trosbekendelse, men det, at man ønskede hævn, og ikke hævn, fordi danskerne havde dræbt en araber, men hævn, fordi vi havde spottet Muhammed. Og så blev det livsfarligt at være dansker mange steder i den muslimske verden; var man dansker, var man ikke spor hellig. Hvis stormuftiens tale ikke blot skal være skønne ord, så er der virkelig meget at tage afstand fra indenfor islam, herunder forresten også diverse koransteder, der opfordrer til drab. Intet af dette gjorde han dog.

5. Angående punkt 4 om, at staterne ikke skal have religion som deres grundvold: Udmærket. Det betyder f. eks., at der skal være religionsfrihed. "Jeg påtvinger ikke dig min religion og du påtvinger heller ikke mig din religion". Og sådan står der da også på papiret i mange muslimske staters love. Men hvad nytter det, hvis det ikke står i menneskers hjerter? Der er jo mange muslimske lande, hvor man risikerer at bliver slået ihjel, hvis man konverterer til kristendommen, ikke af statsmagten, men af privatpersoner, som måske nok får deres straf, men ikke nogen særlig hård straf, for hvilken stat ønsker at lægge sig ud med flertallet af befolkningen!

6. Endelig punkt 5 om kvinders ligestilling! Her er det altså ikke nok at sige, at kvinder "æres og respekteres". Også de mænd, der spærrer deres døtre inde eller sågar dræber dem, gør det jo, fordi de "ærer og respekterer" kvinderne. Det drejer sig i stedet om lovgivning og tradition. Har kvinder lige arveret med mænd, skønt koranen siger noget andet? Har de ret til skilsmisse, skønt koranen er imod det? Er det tilladt en muslimsk kvinde at gifte sig med en kristen mand? Det sidste kan udmærket være "forbudt" af traditionen, selv om det er tilladt af lovgivningen. Sådan er det jo f. eks. herhjemme. Her skal en muslimsk kvinde, der vil giftes med en dansk, kristen mand, som regel have sin kommende mand til at konvertere til islam, hvis ikke hendes familie skal nægte alt fremtidigt samkvem med hende.

I det hele taget: Det er udmærket, hvad stormuftien siger. Men det er knap så udmærket, hvad han ikke siger. Og desværre er det jo sådan, at vi er nødt til at lægge vægt på det sidste, når vi skal i dialog med en muslim.

P. S. Jeg må naturligvis tage højde for referatets rigtighed. Hvis stormuftien har sagt noget af det, jeg har efterlyst, så meget desto bedre.

Ricardt Riis er tidligere præst ved Horsens Klosterkirke, nu pensioneret. Har deltaget i Forum Teologi/Naturvidenskab gennem mange år. Har udgivet en del bøger på eget forlag og er nu bestyrer af to hjemmesider, bl.a. www.martinluther.dk. Læs Ricardt Riis' blog her