Hvad skal lutheranere mene om muslimer?

Omkring 2,7 procent af befolkningen i Storbrittanien er muslimer Foto: stock.xchng.

Med mindre man ønsker at hævde en luthersk konfessionel fundamentalisme, må notatet om folkekirkens forhold til islam siges at repræsentere en nødvendig opdatering af tolkningen af Den Augsburgske Bekendelse, mener Mogens Mogensen

Den evangelisk-lutherske folkekirke bygger på tre oldkirkelige bekendelser samt Luthers lille katekismus og Den Augsburgske Bekendelse, også kaldet Confessio Augustana (CA), fra 1530. I den første af CAs 20 artikler omtales muslimerne. Og det er så ikke helt sandt, for egentlig tales der om muhamedanerne, men mere om det om lidt.
 
Artikel 1 handler om læren om Guds enhed og treenighed, og man "fordømmer alle kætterier, som er opkomne mod denne artikel," og så nævnes manikænerne, valentinianerne, arianerne, eunomianerne OG muhamedanerne og deres lige.
 
Kort sagt: CA fordømmer muhamedanerne som kættere pga. deres afvisning af den kristne treenighedslære. Som gode danske lutheranere forpligtet på CA skal vi om muslimerne tro og mene:

  • at de er muhamedanere hvilket let kan forstås som Muhammed-dyrkere
  • at de er kættere hvilket må indebære, at de tror på den samme Gud som kristne, men at de tror falsk eller forkert om Gud
  • at de afviser den kristne treenighedslære hvilket er indholdet af deres kætteri
  • at de derfor skal fordømmes hvilket i en tid uden religionsfrihed kunne have fatale konsekvenser, da statsmagten stod bag kirken i dens fordømmelse

Lige som andre lutherske kirker har også folkekirken valgt at se nærmere på form og indhold i denne artikel i forbindelse med overvejelser om forholdet mellem kirken og muslimerne. Til det formål har Det mellemkirkelige Råds teologiske arbejdsgruppe udarbejdet et notat, hvis offentliggørelse straks har fremkaldt en stor debat.
 
Hvordan forholder arbejdsgruppens notat sig så til disse fire forhold?
  • Notatet afviser termen "muhamedanere" altså Muhammed-dyrkere - som værende i strid med muslimernes selvopfattelse.
  • Notatet afviser, at muslimerne i dag kan betragtes som kættere, da islam er en selvstændig religion, men fastholder, at muslimer og kristne forholder sig til den samme Gud.
  • Notatet understreger, at islam og kristendommen har forskellig gudsforståelse, frelsesforståelse mv.
  • Notatet gør grundigt rede for konteksten for CA's fordømmelse af muslimer (og andre), og argumenterer for, at fordømmelserne med deres middelalderlige sammenblanding af tro og tvang ikke kan være forpligtende for en nutidig udlægning. Fordømmelsernes funktion kan kun være at tilbagevise dogmatiske læresætninger, som er i modstrid med evangelisk kristendom.

Med mindre man ønsker at hævde en luthersk konfessionel fundamentalisme, må notatet på disse punkter siges at repræsentere en nødvendig kontekstuel opdatering af tolkningen af CA. Forhåbentlig vil der være enighed blandt læg såvel som lærd om dette. På den baggrund kan vi så begynde at diskutere konfrontation, dialog, mission mm. i forholdet til islam.
 
Mogens S. Mogensen er ph.d., ekstern lektor og konsulent i interkulturelle og interreligiøse spørgsmål. Han står for internetsiden www.intercultural.dk og blogger i øjeblikket på http://mogensen.religionblog.dk