Islam tager ikke Guds hellighed alvorligt

Kristendommens Gud adskiller sig radikalt fra islams, idet Gud i kristendommen ikke ser igennem fingre med den mindste synd. Blogindlæg af Pastor Magnus Nørgaard Sørensen

I dette panelsvar beskriver Jehad Al-Farra, formand for Dansk Islamisk Råd, hvordan tilgivelse forstås i islam. Jehad nævner tilgivelse for synd begået både mod andre mennesker og mod Gud. For at få tilgivelse for synd begået mod Gud kræves der følgende ifølge Jehad:
1. først og fremmest at angre eller fortryde hvad man han gjort,
2. stoppe denne handling med det samme, og
3. love Gud, aldrig at udføre denne dårlige handling igen
4. søge Gud om tilgivelse

Det er med andre ord dét, at man forsøger at forbedre sig, der skaffer én tilgivelse hos Gud. Men man må spørge sig selv, om dét, at man fremover ikke synder, kan gøre en allerede begået synd god igen - en synd, der er begået mod en retfærdig og hellig Gud. Her halter islams gudsbillede.

Islams Gud ser igennem fingre med synden, hvis man blot angrer den og gør sit bedste. På den måde ligner den alle andre lovreligioner, som bilder folk ind, at de mere eller mindre kan frelse sig selv.

Desuden gør den, at man aldrig kan vide sig helt sikker på, om man er tilgivet. For har man nu angret nok? Og hvad nu, når man opdager, at man igen og igen synder i tanke, ord og gerning. Islams Gud er altså også kun delvis barmhjertig. Hans barmhjertighed strækker sig kun til dem, der har fortjent den.

Men hvordan adskiller kristendommens Gud sig fra islams? Gud er ifølge kristendommen helt og fuldt retfærdig og hellig og på samme tid helt og fuldt kærlig og barmhjertig.

Gud ser ikke igennem fingre med den mindste synd i tanker, ord eller gerninger. Og ingen anger kan betale for ens synd. Derfor står hele verden strafskyldig overfor Gud: Og vi ved, at alt, hvad loven siger, taler den til dem, der er under loven, for at hver mund skal lukkes og hele verden stå strafskyldig over for Gud. (Rom 3,19).

Samtidig er Gud helt og fuldt kærlig og barmhjertig og ønsker at frelse sin skabning fra sin egen vrede og dom. Disse to egenskaber hos Gud står umiddelbart i modstrid med hinanden. Det kunne kun løses på én måde. Gud måtte selv tage straffen og bære dommen.

Men for at gøre det som menneskers stedfortræder, måtte Gud blive menneske. Det blev han i Jesus Kristus, som tog al verdens synd og skyld på sig og betalte straffen, som Johannes Døberen sagde om Jesus: Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd.

På korset viste Gud, at han både er retfærdig og hellig og kærlig og barmhjertig. Begge dele helt og fuldt. Og for Jesu lidelses og døds skyld tilgiver han os, når vi stoler på, at vores synder tilgives for Jesu lidelses og døds skyld.

Magnus Nørgaard Sørensen