Jøde og muslim i fælles bøn

Der eksisterer mange fordomme og usikkerheder mellem jøder og muslimer. Men der er også positive historier at fortælle, fastslår Naveed Baig. På billedet en ortodoks jøde. Foto: .

En troende muslim og en troende jøde fra Jerusalem, der i fællesskab påkalder Gud og taler om fred og medmenneskelighed. Det oplevede imam Naveed Baig ved et arrangement i december 2007

To ledere fra initiativet Jerusalem Peacemakers gæstede d. 3.-9. december 2007 Danmark og rejste derefter videre til Tyskland. Det drejer sig om medstifter for initiativet og fredsaktivisten Eliyahu Mclean og Shaykh Abdul Aziz Bukhari, overhoved for den Uzbekiske samfund og lederen af Naqshbandi sufi-orden i Jerusalem. Begge rejser de med deres respektive jødiske og muslimske baggrund verden rundt og arbejder ihærdigt for at sprede budskabet om en fredelig eksistens mellem alle religioner i de Hellige Lande. De bor begge i Jerusalem.

Det kan måske lyde helt surrealistisk og svært at tro, men ved et uformelt arrangement lørdag den 8. december i København ledede de to herrer en fælles dhikr (ihukommelse af Gud) som lød ' Shalom, Salaam, Hu, Hu' som for de fleste var en ukendt formular for ihukommelse, fordi Guds navne Shalom (fred på hebraisk) og Salaam (fred på arabisk) var i samme sætning og blev sunget af de to herrer tilsammen i en rytmisk og harmonisk tone! Efter en lidt tøvende begyndelse begyndte alle at synge med. Mere eller mindre. 'Hu' betyder ham på de to sprog og refererer her til Gud.

Forinden havde de to ledere startet med at fortælle om deres vigtige arbejde i deres respektive religiøse samfund og nogen af de 'positive' historier, som ingen hører. Det var opsigtsvækkende at lytte til Eliyahu Mcleans indsigt i Kabbala traditionen og hans historiske viden om hvordan mystikere fra de to religioner tidligere har praktiseret sammen i huler og på retræter. Han fortalte, at der selv i dag er mystikere fra de to traditioner som mødes, udveksler samt praktiserer sammen i de Hellige Lande. Eliyahu havde selv også studeret sufisme i Egypten i en kort periode.

Shaykh Bukhari, som er efterkommer af selveste Imam Muhammad bin Ismaeel Al-Buhkari (f.810), den famøse og enestående hadith-samler og store teolog, fortalte hvordan hans farfar og andre muslimske lærde i de hellige lande før besættelsen kendte til den jødiske Talmud og dermed jødernes helliglov (Mishnah) og hjalp med at forvalte og rådgive jøder i de hellige lande. Derefter udbrød Eliyahu, at det ikke var nogen 'big deal', for flere af de tidligere jødiske religiøse autoriteter kunne Koranen udenad og kunne tale arabisk lige så flydende som hebraisk.

Under det afslappede, men meget intime møde, som sikkert fik mange fordomme og usikkerheder til at forsvinde, var det for de fleste deres første møde med en troende jøde, som havde en ret speciel kalot og nogle robuste hårfletninger (der var kun muslimer tilstede og enkelte yoga praktiserende). Med udtryk som 'Guds skabninger', 'Abrahams familie' og 'Guds klode', satte de ret smukt hele Mellemøst-problematikken i perspektiv. For som Shaykh Bukhari udtrykte det ' hvis vi skal kunne elske hinanden, hvorfor så vente'?

Det var drømmeagtig at se en troende muslim og troende jøde fra Jerusalem sidde sammen ved siden af hinanden og snakke om fred, medmenneskelighed, udstråle samhørighed, afspejle gensidig tillid og frem for alt bruge deres spirituelle traditioner til at påkalde Gud. En Gud som de så ud til at enes om.....

Naveed Baig er imam og projektleder for etnisk ressourceteam ved Islamisk-Kristent Studiecenter.