Jeg skal hilse fra Frans

Selvom det er mange år siden, Frans af Assisi levede, kan vi lære af hans tilgang til naturen.- Foto: Mogens B Poulsen

Mogens Mogensen samtaler med Frans af Assisi om finanskrise, miljøproblemer og islamofobi på sin blog 

Solen var ved at gå ned bag Trasimeno-bakkerne over for Assisi. Jeg sad på en fortovscafe på Piazza Santa Chiara med usigt både til Claras kirke og til solnedgangen - og nød en cappuccino. Efter fire-fem timers togrejse fra Pisa til Assisi var jeg lidt træt og sad og døsede - ind imellem at jeg læste lidt i en bog om Frans af Assisis liv.

"Buona Sera", lød det, og en munk kom hen og satte sig ved mit bord. Der var noget bekendt og tillidsvækkende ved ham, og efterhånden gik det op for mig, at det var Frans - i egen ydmyge person. Ind imellem vi talte sammen, vekslede han også et par orde med de duer, som samlede sig om ham.

Da han hørte, at jeg kom fra Danmark, spurgte han mig, hvordan det gik med kirken i Danmark. Jo, det gik godt, kunne jeg oplyse ham. Jeg havde i flere år været medlem af et menighedsråd og vidste, at ikke bare vor kirke, men også alle andre kirker i Danmark blevet taget meget godt vare på.

Frans fortalte mig så, hvordan det hele var begyndt for ham. Han pegede over på Santa Chiara basilikaen, hvor der hang et specielt krucifiks, der tidligere havde været i San Damiano-kirken. Da Frans var først i tyverne, havde han oplevet, at Kristus havde talt til ham fra dette krucifiks. Min kirke ligger i ruiner, havde Kristus sagt, genopbyg den. Frans var straks begyndt at bruge sine (og faderens) penge på at genopbygge den, men efterhånden blev han klar over, at det egentlig var kirken i betydningen, Guds folk, som Kristus havde haft i tankerne.

- Hvordan går det med kirken, altså Guds folk, i Danmark, spurgte Frans mig. Tja, jo. Da han godt kunne fornemme, at det var svært for mig at svare på dette spørgsmål, spurgte han i stedet, hvad folk i Danmark var optaget af for tiden. Jeg forsøgte også at slå dette spørgsmål hen, ved at sige, at det med hans baggrund i det 13. århundrede nok ville være svært for ham at forstå. Men med sit insisterende og opmuntrende smil holdt han mig fast på sit spørgsmål.

Jo, siden 1990'erne - og især efter terroristangrebet i USA i 2001 - havde vi været meget optaget af truslen fra muslimerne. Efter den kolde krigs afslutning var flere og flere begyndt at tale om, at vi alle måtte stå sammen i kampen mod islam. Også kristne var blevet mere og mere fjendtlige over for muslimer. Men det ville sikkert være svært for Frans at forholde sig til den problemstilling.

I de senere år var mange danskere begyndt at blive alvorligt bekymret over den økologiske krise, og især klimakrisen, der kan føre til forhøjet vandstand og mange andre problemer. Det er lige som om, at vi er kommet på kant med naturen. Men hvad vidste Frans om miljø og økologi?

Endelig var Danmark sammen med store dele af resten af verden i de seneste uger blevet ramt af den værste finansielle og økonomiske krise siden 1930'erne. Banker er i fare for at krakke, og vore investeringer går måske tabt. Men Frans kunne ikke forventes at forstå det økonomiske kredsløb og moderne bankdrift.

Frans lyste imidlertid op i et stort smil:

- Der er virkelig intet nyt under Broder Sol. Jeg føler mig næsten hjemme i din verden. For mig, sagde han, begyndte det hele netop med kampen mod mammon. Mammon var også ved at tage magten fra mig, og jeg blev nødt til at forsage min rigdom og begynde at leve et liv i fattigdom og enkelthed for at blive sat fri.

- Og muslimerne. Jo, jo, dem kendte vi godt. Vi kaldte dem bare saracenerne. På min tid var krigen mod saracenerne også det, der samlede de kristne stater. Det ene korstog efter det andet blev rettet mod saracenerne for at befri den hellige grav. Jeg kunne virkelig ikke forstå, hvordan kristne i Jesu navn og med korset i spidsen, kunne drage i krig mod saracenerne. Derfor valgte jeg i stedet at drage ubevæbnet til Egypten for at møde sultanen, saracenernes leder. Jeg vidnede om Jesus og forsøgte at skabe fred mellem saracenere og kristne. For kirken må der være en anden vej end korstogets vej.

- Med hensyn til miljø og klima-teorier, har du ret: det forstår jeg mig ikke på. Men ét ved jeg, og det er, at Gud vor Far har skabt vor verden og alt i den, og at vi skal behandle vore medskabninger godt, hvis vi vil leve i harmoni med hinanden. Og så brød han ud i en sang på italiensk, som han kaldte "Il cantico della creatur. Mit italiensk er mere end rustent, men nogle brudstykker fik jeg heldigvis fat i.

Lovet være du, Herre, med alle dine skabninger, især Hr. Broder Sol
som skaber dag, og du oplyser os ved ham,
og han er skøn og strålende med stor glans.
på dig, du højeste, er han et billede.

Lovet være du, Herre, for vor Søster, Moder Jord,
som opholder os og bærer os,
og frembringer alskens frugter og farvede blomster og græs.

Sangen var så smuk, at jeg - da jeg lukkede øjnene - blev helt henført. Jeg vågnede ved, at jeg hørte ordene: "Hils mine brødre og søstre i Danmark." Men da jeg så mig omkring, var Frans væk.

Mogens S. Mogensen, Ph.d., ekstern lektor og konsulent i interkulturelle og interreligiøse spørgsmål.