Klokketårne og minareter er magtsymboler

Vælgerne i Schweiz skal den 29. november tage stilling til et forslag til en forfatningsændring, som vil forbyde bygningen af minareter, foræller konsulent Mogens Mogensen. - Foto: Foto: Sxc.hu

Flere steder i Schweiz fik katolikkerne først lov at ringe med kirkeklokkerne sent i det 20. århundrede. Nu er det minareterne, der skaber debat, fortæller religionskonsulent Mogens Mogensen fra Geneve

Det Lutherske Verdensforbunds (LVF) rådsmøde er i år henlagt til et hotel en halv times kørsel fra Geneves centrum. Den eneste 'turistattraktion', som i pauserne kan nås til fods, er et indkøbscenter, som til forveksling ligner tilsvarende centre i Danmark.

I dag, søndag (25.10.09., red.) har der heldigvis været mulighed for at gå lidt rundt i Geneve efter en fælles gudstjeneste i det økumeniske center, hvor både LVF og Kirkernes Verdensråd har kontor.

Geneves gader er opkaldt efter martyrer
Det slog mig, at mange gader - ifølge oplysningerne på gadeskiltene - havde fået deres navne efter martyrer i det 16. århundrede. Reformerte kristne blev tortureret og slået ihjel af katolske magthavere.

I morgen skal vi på rådsmødet beskæftige os med en anden del af reformationshistorien, nemlig lutherske fyrsters behandling (forfølgelse?) af mennonitterne (anabaptisterne). Efter flere års dialog er der nu blevet udarbejdet et fælles dokument om dette spørgsmål.

Katolikker fik ikke tilladelse til klokketårne
I dag er der også katolske kirker i det ellers overvejende reformerte Geneve og andre reformerte byer. Mange steder i Schweiz opnåede katolikkerne dog ikke anerkendelse før starten af det 19. Årh. (I Geneve blev den katolske kirkes legale status dog trukket tilbage i tre årtier fra 1870erne og frem til 1907).

Katolikkerne fik lov at bygge kirker, men ikke med klokketårne. Kirken i Vaud fik dog i 1878 lov til at bygge et klokketårn, mens den store Valentin-kirke i Lausanne fra 1832 først fik denne tilladelse i 1930erne. Det var dog først i 1948, at katolikkerne fik lov at ringe med deres klokker i Vaud.

Scweizerne skal stemme om minareter
Jeg faldt i dag over en avis med følgende overskrift: Clochers et minarets: même combat! (Klokketårne og minareter den samme kamp!).

Anledningen til artiklen er, at vælgerne i Schweiz den 29. november skal til stemmeurnerne for at tage stilling til et forslag til en forfatningsændring, som vil forbyde bygningen af minareter.
Initiativtagerne til forslaget er Schweizisk Folkeparti og den Føderale Demokratiske Union. Schweizs ca. 400.000 muslimer har i dag fire moskeer med minareter, bl.a. én i Geneve.

Tårne er magtsymboler
Den direkte anledning til forslaget er en ansøgning fra muslimer i Langenthal (en by med 14.000 indbyggere, heraf 8 % muslimer og med 11 kirker) om at få lov til at bygge en minaret. Alle lokale og regionale myndigheder havde givet tilladelse til bygning af en ti meter høj minaret, men i et forsøg på at forhindre byggeriet, blev der iværksat en anti-minaret-kampagne (den første plakat blev dog forbudt, da den blev kendt racistisk).

Som formanden for det schweiziske Folkeparti, Ulrich Schlüter siger, så handler det selvfølgelig ikke om tårne. Minareten har ingen religiøs betydning. Den er et symbol på magt, på etablering af en politisk islamisering.

Efter reformationen gik der flere hundrede år, inden den katolske kirke blev tilladt og fik lov at bygge kirker. Og der gik endnu længere inden den fik lov at bygge kirketårne, for slet ikke at tale om at ringe med klokkerne. Som avisen konkluderer i overskriften: Klokketårne og minareter: den samme kamp!

Geneve, reformationssøndag, den 25. oktober 2009

Mogens S. Mogensen er ph.d. og konsulent i interreligiøse spørgsmål. Du kan se hans blog her.