Mediekampen er vigtigere end valgkampen

Tidligere var folkekirken den fjerde statsmagt - i dag er det medierne, mener interkulturel konsulent Mogens Mogensen i sin blog

Der er noget, der ofte har undret mig. Når jeg rundt om i landet har holdt foredrag om islam, møder jeg undertiden mennesker, som er meget bange for muslimerne. Næsten ingen af dem har personligt oplevet noget negativt i forbindelse med muslimer, hvis de overhovedet har været i personlig kontakt med nogen.

Oftest kan de derimod berette om positive oplevelser af at have muslimer som naboer eller arbejdskolleger. Alligevel er de angst for muslimer. Hvordan kan det være?

Jeg tror, det skyldes, at de tillægger mediernes fremstilling af virkeligheden større troværdighed end deres egne personlige erfaringer.

Ligeledes kan man konstatere, at i en periode, hvor antallet af tilfælde af voldskrimininalitet er faldende, bliver danskerne generelt mere bange for volden. Det sket altså ikke, fordi mennesker personligt havde haft flere oplevelser af vold, men fordi medierne og som ekko af medierne: politikerne - fokuserede mere på volden og gav befolkningen det indtryk, at der i virkeligheden var et stigende voldsproblem.

Hvad er virkelighed? Hvordan bygger vi i dag vores virkelighedsopfattelse op? Ud over det, som vi selv erfarer direkte med vore egne sanser, og det, som vi får at vide direkte fra andre om deres erfaringer og synspunkter, præsenteres vi for et stigende antal informationer fra aviser og blade, fra film radio og tv, og på det seneste i høj grad også fra internettet.

Noget tyder på, at balancen i disse år er ved at tippe over til fordel for den virkelighed, som vi møder gennem medierne. Når det står i avisen, må der vel være noget om det. Når TV kan vise billeder om det, så må det vel være sandt, også selvom jeg ikke selv har erfaret noget lignende.

Tidligere talte vi om, at samfundsmagterne var den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, med folkekirken som den fjerde statsmagt. I dag giver det langt mere mening at tale om medierne som den fjerde statsmagt. Den politiske kamp står sædvanligvis om den udøvende magt, om regeringsmagten. For at få denne udøvende magt, kæmpes der om den lovgivende magt, altså om de 179 pladser i folketingets.

I disse dage er vi midt i en spændende valgkamp, og den er bestemt vigtig nok i sig selv. Men langt vigtigere end denne valgkamp er på lang sigt kampen om medierne. Når det i dag er medierne, som i stadig højere grad bestemmer vor virkelighed hvad der er sandt og vigtigt er det naturligvis af afgørende betydning at få indflydelse på eller ligefrem kontrol over flest mulige medier.

De moderne medier er kommet for at blive, og de kan bestemt også være med til at tegne et sandt billede af virkeligheden for os i en kompliceret globaliseret verden, men de kan også bruges til at fortegne virkeligheden. Hvis det er rigtigt, at vi er på vej mod en medialiseret virkelighed, så må vi sætte mere fokus på etikken i medierne eller manglen på samme, og så må opprioritere vor egen evne til mediekritik.

Det må vi i virkeligheden gøre både af hensyn til demokratiet og helt grundlæggende for at værne om vor egen selvstændighed og selvrespekt.

Vi skulle måske ranke ryggen lidt mere, så vi ikke uden gode grunde stoler mere på det, som medierne fortæller os, end det, vi selv har erfaret.

Mogens S. Mogensen er ekstern lektor og konsulent i interkulturelle og interreligiøse spørgsmål. Følg og kommenter hans blog på http://mogensen.religionblog.dk