Muslimer har sharia, katolikker har kanonisk lov

Både i sharia-traditioner og i kanonisk lov spiller regulering af ægteskab en central rolle, fortæller interreligiøs konsulent Mogens Mogensen. - Foto: Arkiv

Man bør overveje hensyn til religiøse og kulturelle traditioner i forbindelse med ægteskabsindgåelse, mener interreligiøs konsulent Mogens Mogensen

Tre danske professorer i jura og islamologi foreslår i bogen Sharia as Discourse, redigeret af Jørgen S. Nielsen, at det danske retsvæsen skal tage hensyn til sharia.

Som forventeligt møder dette forslag straks en uforbeholden afvisning bl.a. fra justitsministeren (Se Christina Agger, Professorer: Retsvæsen skal tage hensyn til sharia i Kristeligt Dagblad 21. april 2010).

I den danske debat om sharia får man imidlertid ofte det indtryk, at sharia er en veldefineret lovsamling, altså at man kan tage sharia-loven ned fra hylden og deri læse, hvad islamisk lov siger om dette eller hint emne. Det er imidlertid helt forkert.

Sharia er en række principper og traditioner
Uanset hvor meget og hvor alvorligt muslimer og ikke muslimer taler om sharia- og shariaens betydning, så er sharia ikke en sådan lovbog, men er snarere nogle grundlæggende åndelige og etiske principper og en række juridiske traditioner.

At nogle af disse principper og traditioner er i modstrid med moderne europæiske principper og traditioner ændrer ikke på dette forhold. Heller ikke, at der på basis af sharia traditionen er udviklet inhumane love, som der er al mulig grund til at tage kraftig afstand fra.

Kanonisk lov har betydning for katolske ægteskaber
At det forholder sig helt anderledes med den katolske kirkes kanoniske lov, blev jeg mindet om, da jeg under en ferie i Rom i påsken læste den engelske udgave af Vatikanets avis LOsservatore.

Her var der en meget lang artikel, der forsøgte at forklare en ændring af den kanoniske lov på to områder, nemlig vedrørende diakoners embedsførelse og ægteskabets sakramente.

I et apostolsk brev fra paven, der er den kanoniske lovgiver, præsenteres en ændret lovtekst på disse to områder. Trods ihærdige forsøg lykkedes det mig dog ikke at forstå, hvori den juridiske ændring bestod, men jeg er jo heller ikke jurist, og adressaten for artiklen var helt klart ikke lægfolk, men dem, der i den katolske kirke rundt om i verden skulle administrere eller dømme efter den gældende kanoniske lov.

Der er store forskelle mellem sharia-diskursen og så kanonisk lov. I dag spiller kanonisk ret især en vigtig rolle, når det gælder reguleringen af den katolske kirkes interne forhold, mens der også i dag er muslimer, som har den opfattelse, at hele menneskelivet og samfundslivet skal reguleres i overensstemmelse med klassiske sharia-traditioner.

Der er dog også et interessant lighedspunkt: både i sharia-traditioner og i kanonisk lov spiller regulering af ægteskab en central rolle.

Overvej hensyn til sharia-baserede ægteskabsnormer
Det er da også netop især spørgsmålet om ægteskab, at det vil være værd at overveje, om man i det danske væsen inden for rammerne af dansk lovgivning kan tage hensyn til f.eks. muslimers sharia baserede ægteskabsnormer. Der er altså ikke tale om at acceptere et parallelt lovsystem med dets særlige lovparagraffer.

Det drejer sig derimod om at overveje, om man skal tage hensyn til de kulturelle og religiøse traditioner, som den enkelte borger kommer med, sådan som man også på andre områder tager individuelle hensyn.

Mogens Mogensen er lektor, ph.d. og interreligiøs konsulent. Du kan læse hans blog her.