- Religioner forbyder drab

Uskyldig indtil andet er bevist. Sådan må det være, indtil dommen er fældet over de to personer som vakte chok, rædsel og undren hos danskerne ved det nye års ankomst, skriver hospitalsimam og projektleder ved Rigshospitalet og Herlev Hospital Naveed Baig i sin blog. Foto: Foto: Leif Tuxen

Terror er menneskeskabt og stammer fra menneskelig afmagt og vrede - ikke fra religion, skriver imam Naveed Baig i sin blog som kommentar på drabsforsøget på Kurt Westergaard

Uskyldig indtil andet er bevist. Sådan må det være, indtil dommen er fældet over de to personer som vakte chok, rædsel og undren hos danskerne ved det nye års ankomst.

Det ene over mordet på den kun 20-årige unge kvinde som sandsynligvis blev voldtaget og derefter stranguleret til døden i Herning. En bestialsk og barbarisk handling som minder ret meget (i stilen) om det grusomme John Knudsen mord, hvor den dræbte kvinde blev bundet fast til en betonklods i Haderslev Fjord for ikke så længe siden.

Den formodede gerningsmand fra Herning, som har en etnisk dansk baggrund er nu fanget. Der er ingen navneforbud på den formodede gerningsmand, som hedder Jan L. Mikkelsen.

Den anden hændelse sket i Århus, hvor en formodede kriminel blev anholdt lige uden for tegneren Kurt Westergaards bopæl efter at have været inden for, og prøve at opsøge ham. Manden som har somalisk baggrund, og kædes sammen med en terroristisk bevægelse al-Shibaab, er i politiets varetægt.

Selvom den formodede forbryder har erklæret sig uskyldig, vil tiden vise hvad hans intentioner egentlige var. Besiddelse af en økse og kniv gør jo ikke ligefrem sagen gunstig for ham, nu når han påstår, at han ikke ville dræbe hr. Westergaard.
 
Muslimernes Fællesråd og Dansk Muslim Union samt andre dansk-muslimske organisationer markerede hurtigt en kraftig afstandstagen til Århus-hændelsen. OIC (Organisation of Islamic Conference) som repræsenterer 57 muslimske lande fordømte også angrebet mod hr. Vestergaard.

OIC prøver sikkert at sende signalet om, at en ting er grov religionskrænkelse (f.eks. i form af JPs karikaturtegninger af Profeten Muhammed, som OIC jo ikke ligefrem var vilde med), men noget helt andet er, at en person bryder ind i et andet menneskes hjem, og prøver at likvidere tegneren til den berømte karikatur. Afstandstagen til denne handling der kunne have haft fatale konsekvenser skal OIC have ros for.

Drab eller et drabsforsøg har ingen moralsk eller etisk ståsted. De etablerede religioner forbyder drab og forsøget på samme uden en legitim grund. Men de progressive i de etablerede verdensreligioner mener ligefrem, at drab, i alle dens former, ikke burde indgå i de religiøse eller for den sags skyld, sekulære lovbestemmelser.

Terror er noget helt andet. Terror er menneskeskabt og stammer fra menneskelig afmagt og vrede. Derfor har terror ingen religion og skal udfordres i alle dens former.