Religiøse behov bør mødes på sygehusene
Åndelig omsorg på engelske hospitaler giver stof til eftertanke og inspiration, mener hospitalsimam Naveed Baig
Vi hører hele tiden, at Storbritannien værdsætter og hylder sin etniske, kulturelle og religiøse diversitet. Storbritannien bliver tit nævnt blandt de lande, som kan prale af at huse et eksemplarisk multireligiøst samfund, som andre lande kan drage nytte af.
Men hvad kan der konkret læres af englændernes forståelse, implementering og erfaring af et multireligiøs og dynamisk samfundsorden?
Et af de steder, som afspejler sådan en organiseret og indbygget forståelse, er inden for sundhedsvæsenet i Storbritannien. På mange hospitaler og hospicer er der tilknyttet spiritual care/chaplaincy departments/services (navnene varierer), som tilgodeser patienter, pårørendes og personalets religiøse, åndelige, følelsesmæssige og kulturelle behov.
Dette tilbydes, så mennesker (uanset tro) kan begynde at finde styrke, støtte og mening inden for deres respektive forståelse af liv, død, sygdom og helbred.
Hospitalerne har praktiske bedeløsninger
I disse spiritual care departments er der tit tilknyttet kristne præster (chaplains på engelsk) fra forskellige grupperinger (anglikanske, romersk-katolske, frikirker mfl.), en muslimsk chaplain/imam (som også kan være en kvinde), hindu, pundit, jødisk og buddhistisk repræsentant mv., alt efter behov. Se et eksempel på et chaplaincy team i Birmingham her.
På nogle hospitaler er der også humanistiske vejledere, som tager sig af bl.a. ateister. De sidder tit samme sted og deler kontorer og bederum. Der findes praktiske løsninger, så forskellige grupper kan bede i ét bederum, hvis ikke der allerede er særskilte bederum, for eksempel for muslimer (hvilket der er mange steder).
Man kan altid sige nejtak til besøg
De enkelte trusts/hospitaler financierer chaplaincy departments landet rundt, og chaplaincy er fuldt ud integreret på hospitaler i Storbritannien, således at der også er mulighed for at besøge patienter og pårørende på afdelinger uden aftaler.
Ens religiøse tilhørsforhold bliver registreret ved indlæggelse af personalet, og chaplaincy teamet får lister med de respektive religiøse grupperinger tilsendt deres kontor.
Under disse besøg fra gejstlige kan man nemt sige fra, hvis man ikke ønsker besøg af en eller anden grund. Alle gejstlige er uddannet, visiteret og superviseret. De mange frivillige tilknyttet disse departments får ligeledes mulighed for at besøge patienter og modtager kurser, praktik og supervision. Læs mere i hæfterne Religion and Belief Matter og Spiritual Care Matters om visioner og politikker på området.
Britiske forhold giver stof til eftertanke
Den 17. januar 2010 blev der afholdt et seminar på Birmingham University Hospital Trust i Selly Oak afdelingen med titlen Developing and Delivering Religious and Spiritual Care in a Multi-cultural World.
På programmet var bl.a. en hospitalsdirektør, som efterlyste mere synlighed og bedre organisering af chaplaincy funktionen i UK, fremvisning af en ny global chaplaincy video, hospitalspræster der præsenterede deres erfaringer og visioner, samt korte introduktioner fra de enkelte fra chaplaincy teamet på det pågældende hospital.
Chaplaincy teamet var især stolte af deres Statement of Common Purpose dokument (en slags samarbejdsaftale for alle trosretninger repræsenteret på hospitalet), som de netop havde sendt til deres respektive religiøse samfund til godkendelse. Læs den gamle erklæring om fælles formål her.
På Selly Oak hospitalet, hvor der er ca. 84 % kristne, 9 % muslimske, 2 % sikh, 2 % hindu og 0,5 % jødiske patienter (iflg. hospitalsjournalerne), har chaplaincy teamets tilstedeværelse, sammensætning og denne fælles erklæring en utrolig vigtig signalværdi og effekt.
Storbritannien er mange år foran os på dette område. De har også en anden historie, andre vilkår og en anden sammensætning af kulturelle og religiøse grupperinger. Det er ikke sikkert, at den engelske model er den perfekte model at følge herhjemme lige nu, men den giver stof til eftertanke og inspiration.
Deres visioner på området er tankevækkende og pragmatiske. Der er ingen frygt for den anden. Der er ingen os og dem. England har formået at respektere diversitet og mangfoldighed ikke blot tolerere det. Religion og den åndelige sfære er derved også en naturlig og grundlæggende del af samfundets sammensætning i England.
Plejen bør centreres omkring de personlige behov
Vores sundhedsvæsen i Danmark må medtænke mødet med hele mennesket og centrere behandling og pleje omkring de personlige behov hermed også de åndelige og religiøse. Det lægger vores Danske Kvalitets Model også op til.
Hvis ikke vi ser det unikke i mennesket, ser vi ikke mennesket. Det er at fornærme menneskets almene eksistentielle behov.
Hvis vi undertrykker og ser bort fra menneskets basale eksistentielle trang, risikere vi at miste menneskers unikhed, identitet og potentialet til at opleve det højeste i dem selv.
Naveed Baig er hospitalsimam og projektleder ved Islamisk-Kristent Studiecenter og ny panelist ved religion.dk.