"At sætte ord på fortiden er ubærligt"

"Sandheden er, at naziregimet vil kunne gentage sig hvorsomhelst, nårsomhelst, ligegyldigt, hvad man gør. Kendskabet til Auschwitz vil ikke ændre noget." Roger Perelman, holocaust-overlever. - Foto: Foto: Sxc.hu

Nytter det at mindes Holocaust? Anne Albinus gengiver erindringer fra Holocaust i anledning af Auschwitz-dagen

"En lille gruppes had, mange menneskers blinde lydighed, passiv fjendtlighed eller det store flertals ligegyldighed skabte muligheden for Auschwitz. Som enkeltperson og som kollektiv er det nødvendigt, at man er på vagt: Det er nødvendigt at være personligt årvågen, hvis man selv vil undgå at falde for fristelsen til had eller fjendtlighed, eller falde for nemheden ved blind lydighed eller ligegyldighed; Det er nødvendigt at være kollektivt årvågne, hvis samfundet skal undgå, at Auschwitz skal gentage sig i en eller anden form". (p.295)

Disse er ordene fra én af Frankrigs mest anerkendte børnelæger, Roger Perelman (1922-2008). Han har skrevet en bog om sit liv som læge og om de to år, hvor han var tvangsudskrevet til at arbejde i kulminerne i Janina, en satellitlejr til Auschwitz.

Tyskerne sendte ham afsted fra Drancy med konvoj 61 den 28. oktober 1943 om morgenen. Da lejren blev evakueret den 18. januar 1945, var der kun to overlevende. Perelman fortæller, hvordan han overlevede i minen, og hvordan tilbageturen til Paris gik over Czestochowa, Bucarest og Odessa.

Perelman siger, det er umuligt at sætte ord på livet i kz-lejrene, men han har prøvet på det alligevel. En smertefuld skildring. At han overlevede minen og især den lange vej hjem er ufatteligt. (Se En ubetydelig jødes liv af Roger Perelman 2008).

Kendskabet til Auschwitz vil ikke ændre noget

Perelman har aldrig haft lyst til at fortælle om oplevelserne i kz-lejren, hverken til sin kone, sine børn, vennerne eller andre. Han har skrevet om det, selv om han ikke mener, det vil hjælpe til at undgå en gentagelse. I Le Monde sagde han i 2005:

"Sandheden er, at naziregimet vil kunne gentage sig hvorsomhelst, nårsomhelst, ligegyldigt, hvad man gør. Kendskabet til Auschwitz vil ikke ændre noget".

Holocaust-overlevere i Belgien

Jeg har boet i Belgien fra 1999-2008 og mødt en del mennesker, der overlevede jødeudryddelsen. Nogle fortæller ret hurtigt om det, bare kort og tørt konstaterende, som den meget gamle dame ved stoppestedet: Jeg har været i Auschwitz, og til sidst gik jeg sådan, og hun viste mig hvordan med små bitte skridt.

En anden kvinde sagde, da vi snakkede om, hvor vi kom fra. Jeg er fra Polen, og jeg har været i alle Club Med (feriesteder). Club-Med?, spurgte jeg undrende. Ja, Dachau, Auschwitz, Birkenau og Buchenwald.

Men oftest opdager man først efter mange år, at nogle har overlevet. Som min veninde Adèle fra fortælleværkstedet. Hun mistede 68 familiemedlemmer, der blev deporteret fra Rumænien og sendt til udryddelse.

Hans mor skubbede ham ud af en togvogn

At sætte ord på fortiden er ubærligt, alligevel har nogle gjort det i forbindelse med 60-året for Anden Verdenskrig og skrevet bøger. De tager ud på skoler for at fortælle om det. Som Simon Gronowski, hvis mor skubbede ham ud af en togvogn på vej til Auschwitz, eller Félix Gutmacher, der overlevede tre år i kz-lejr.

Arresteret som 16-årig

Félix Gutmacher blev arresteret som 16-årig af Gestapo den 4. september 1942, blot fordi han var jøde. Han fortæller i bogen Jamais je ne vous oublierai ("Jeg vil aldrig glemme jer") om sine tre år i kz-lejr. Han overlevede med nød og næppe. 33 kg vejede han ved befrielsen den 11. april 1945.

Hans far døde i Auschwitz, og broderen, der flygtede fra Auschwitz og Dachau, begik selvmord efter krigen. Félix sank ned i dyb depression, og kunne først i 1949 genoptage et normalt liv. Han blev dr. jur. og advokat i Bruxelles.

Vær på vagt

Når Gutmacher har holdt foredrag på skoler, spørger læreren ofte, om han har noget at tilføje. Hans svar er:

"Livet er en kamp. Vær på vagt. Husk, hvad mennesker kan gøre, når de lader sig manipulere. Pas på ekstremister, fanatikere, fundamentalister, hvem de end er.

I skal vide, at det værste onde er racisme, fremmefjendskhed, udelukkelse, forskelsbehandling. De medfører kun uretfærdigheder og voldelig destruktion for mange menneskeliv" (p.149).