Tag afstand fra amerikansk Koran-afbrænding

At foretage en offentlig bogafbrænding er er en stærk symbolhandling, der er udtryk for holdninger, som er i modstrid med det danske samfunds (og alle demokratiske samfunds) grundlæggende værdier, og holdninger, som i historiens løb undertiden er blevet omsat i frygtelige voldelige handlinger, skriver blogger Mogens Mogensen. Foto: colourbox

At foretage en offentlig bogafbrænding er er en stærk symbolhandling, der er udtryk for holdninger, som er i modstrid med det danske samfunds, skriver konsulent Mogens Mogensen i sin blog

Hvis man googler den tekniske term biblioklasme på dansk, får man kun 1 hit heldigvis. Og hvis man googler det tilsvarende ord fra hverdagssproget, nemlig bogafbrædning, får man 649 hits, og det er stadig et så lille antal, så man må konkludere, at bogafbrænding heldigvis ikke er noget hyppigt forekommende begreb i en dansk sammenhæng.

Men da vi lever i en globaliseret verden, vil vi også her i Danmark blive påvirket af det, der sker andre steder i verden. Præsten Dr. Terry Jones fra Gainsville i Florida har annonceret en International Burn a Quran Day den 11. september i Dove World Outreach Center, til minde om ofrene for islamistiske terroristers angreb på bl.a World Trade Center i 2001.

På denne dag vil pastor Jones, der bl.a. er kendt for bogen Islam is of the Devil, offentligt afbrænde Koranen, og kristne opfordres til hver på deres sted at brænde muslimernes hellige bog mellem kl. 18 og 21 lokal tid. Som en del af kampagnen er der på Facebook oprettet grupper, som opfordrer til det samme.

De fleste af os har sandsynligvis brændt bøger af, sågar bibler og salmebøger, ja, og nogle af os har sikkert også brændt eksemplarer af andre religioners hellige bøger af. Hvad skulle vi ellers gøre af bøger, som er slidt op, eller som vi ikke længere har brug for eller plads til på reolerne?

Det mildest talt problematiske er imidlertid den symbolhandling, som en offentlig bogafbrænding er. Denne symbolhandling har en historie, som er lige så lang som bogens historie, og når man foretager en offentlig bogafbrænding, tolkes handlingen i lyset af denne lange tradition. Og hvis ikke denne tradition havde været der, ville bogafbrændingen slet ikke have haft den symbolkraft, som gør den til en så stærk manifestation, som den vitterligt er.

I middelalderen afbrændte kirken kætterske skrifter. Paven befalede, at Luthers bibeloversættelse blev brændt. I nazitidens Tyskland blev bøger af jødiske forfattere og anti-nazistiske bøger brændt. I 1988 var der muslimer, som afbrændte Salman Rushdies De Sataniske Vers. Og sådan kunne man blive ved med at opremse en meget lang række af bogafbrændinger, som alle sammen er udtryk for en katastrofal mangel på åndsfrihed.

Uanset hvilken syn danskere måtte have på islam, teologisk og politisk, er der grund til, at vi tager entydigt afstand fra den Koran-afbrænding, som den amerikanske præst har planlagt, og som han opfordrer kristne til at gøre, hver på deres sted.

At brænde papir af også når det er påtrykt tekst og samlet i en bog er en uskyldig handling, men det er biblioklasme ikke. At foretage en offentlig bogafbrænding er er en stærk symbolhandling, der er udtryk for holdninger, som er i modstrid med det danske samfunds (og alle demokratiske samfunds) grundlæggende værdier, og holdninger, som i historiens løb undertiden er blevet omsat i frygtelige voldelige handlinger.

Den tyske forfatter Heinrich Heine skrev i 1821 i stykket Almansor for øvrigt med reference til inkvisitionens afbrænding af Koranen under den spanske inkvisition: Dort, wo man Bücher verbrennt, verbrennt man auch am ende Menschen (Der, hvor man brænder bøger, brænder man i sidste ende også mennesker).