Tarot er inderligt overflødigt

Kristne har intet behov for at ”meditere” over tarotkort eller andre former for ”åndelige billeder”. For i de hellige ikoners billedlige fremstilling af Kristus, Gudsmoder og alle tiders hellige bliver det fremvist for os, hvad det betyder, at vi mennesker er skabt i Guds billede, skriver ortodoks præst Poul Sebbelov. Foto: sxc.hu

Det menneske, hvis liv er rettet mod Kristus, har intet behov for og ingen gavn af hverken tarot eller andre troldomskunster, skriver ortodoks præst Poul Sebbelov

I en artikel på religion.dk stiller Ole Skjerbæk Madsen det retoriske spørgsmål, om beskæftigelse med tarot er farligt for kristne. Og han besvarer selv spørgsmålet med, at det kommer an på, hvordan tarotkortene bruges.

Det kan man vanskeligt være uenig i. Naturligvis er et sæt kort ikke i og for sig magiske eller okkulte, som Skjerbæk skriver. Det er derimod den måde, kortene bruges på, som påkalder sig interesse. Det er en elementær, selvindlysende konstatering. Alt kan misbruges, til og med Bibelen, for den kan man som bekendt læse på samme måde som fanden selv.

Efter således at have gjort en behørig indrømmelse til sund fornuft og skønsomhed indleder Skjerbæk en argumentationslinie, som ender med at konstatere, at tarot er et godt tiknytningspunkt for forkyndelsen af evangeliet. Det tror jeg hverken er sandt eller skønsomt.

Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt. Det lærer den hellige apostel Paulus os. Det med farligheden kan man mene forskelligt om; men det ville måske være et mere relevant spørgsmål at stille til brugen af spådomskort, hvorvidt de er er til nogen gavn for kristne troende. Eller er tarot i bedste fald tidsspilde og i værste fald et alvorligt vildspor?

Ikke overraskende omtales tarotkort og deres brug overvejende i sammenhænge, som er klart okkulte. De udgør nemlig ét element i en metafysik, som er fremmed for den kristne tro. Jeg skal blot citere fra kapitlet om tarot på en enkelt hjemmeside, holismen.dk, som er karakteristisk for mange opslag om fænomenet:

Kortene indeholder en ydre og en indre sandhed. Den ydre kan vi umiddelbart komme i kontakt med, ... Den indre sandhed kan kun opleves intuitivt, eventuelt gennem meditation over kortet, og vil først afsløres, når vi er parate til at modtage den okkulte viden, der er skjult i kortenes symbolik.

Citatet placerer tarotkort i en panteistisk, gnostisk præget kontekst, i kategori med anden spådomskunst: varseltagning, kaffegrums, astrologi, numerologi og I ching, som alt sammen går ud på at kunne læse om menneskers natur, skæbne og personlighed i det skabte univers strukturer eller i særligt indrettede, okkulte systemer. Begge dele er karakteristiske ved kun at kunne læses tilbundsgående af de indviede.

Kristus og Kristi Kirke sætter os fri af alt sådant! Det menneske, hvis liv er rettet mod Kristus, har intet behov for og ingen gavn af hverken tarot eller andre troldomskunster. Dén, som lever i og med Kristus har ikke nødig at gennemrejse alle mulige spirituelle miljøer for at finde vej til Ham, som selv er Vejen, Sandheden og Livet (Joh. 14:6).

I Kristi Kirke er der en uendelig rigdom af indgange og veje, som alle fører os nærmere Kristus. Evangelierne, Paulus breve og Kirkefædrene udgør et mere omfattende læsestof, end de fleste kan overkomme på et helt liv. Vi har rigeligt med at fordybe os i dét uden at skulle søge visdom alle mulige andre steder end i Kirken.

Kirkens hele gudstjenesteliv er ét sammenhængende vejnet, som fører os nærmere Gud, ja, som lader os modtage Kristus selv i den hellige nadver. Kristne har fuldt op at gøre med at afsøge og udvikle Kirkens vejnet af lovprisning og bøn; og vi har intet behov for at spilde tiden med alle mulige andre omveje eller vildveje.

Den Ortodokse Kirkes billedverden er veldefineret, teologisk og til brug i gudstjenesten og kirkeårets rytme. Kristne har intet behov for at meditere over tarotkort eller andre former for åndelige billeder; for i de hellige ikoners billedlige fremstilling af Kristus, Gudsmoder og alle tiders hellige bliver det fremvist for os, hvad det betyder, at vi mennesker er skabt i Guds billede. Hvorfor i alverden skulle vi da spilde tiden med alle slags hjemmestrikkede, esoteriske billedserier?

Kristens liv er et liv i bøn, snarere end meditation. Kristi Kirkes fulde tradition er os nok, den frembyder en righoldig variation af veje til indsigt og åndelig vækst. Al alternativ åndelighed er inderligt overflødig, hvis målet er at stå ansigt til ansigt med den treenige Gud.

Poul Sebbelovs indlæg findes på ortodoks.religionblog.dk, hvor du også kan kommentere hans indlæg.