Tarotkort og ikoner kan ikke sidestilles

Debatten om tarotkort fortsætter i religion.dk's blogunivers. Her giver præst i den ortodokse kirke Poul Sebbelov et svar på Ole Skjerbæk Madsens seneste blogindlæg

Kære Ole Skjerbæk

Den 4. oktober 2007 imødegår du i en blogtekst de betænkeligheder, jeg har givet til kende angående brugen af tarotkort som et godt tilknytningspunkt for forkyndelsen af evangeliet, som du udtrykker dig.
I det følgende skal jeg kommentere dine indvendinger.
 
Du benytter, til en begyndelse, anledningen til at give en nok så personlig og nærgående karakteristik af mig, som du slet ikke kender personligt. Sebbelov er som vanligt polemisk, skriver du. Jeg finder det ærlig talt ikke videre sagligt således at uddele personlig karaktérbog til dem, du er uenige med.

Derpå påstår du, at jeg benytter kritikken af tarot som springbræt for fremhævelsen af Den Ortodokse Kirkes fortrin. Det er en usand påstand. Min argumentation lægger ikke mindste afstand til andre kirker end den ortodokse. Jeg tager afsæt i Paulus ord om, at ikke alt er gavnligt; og de ord turde være fælles, kristent tankegods.

Noget andet er, at jeg af grunde, der turde være indlysende, analyserer alle kirkelige og teologiske spørgsmål gennem en ortodoks optik. Derfor falder det naturligt at inddrage Den Ortodokse Kirkes billedteologi og sammenligne den med den okkulte forståelse af tarotkortenes billeder.

Du skriver videre, at jeg skulle være eksponent for en dæmonisering af kortene og dermed være med til at sprede frygt for bare at se på dem eller røre ved dem. Det passer ikke; og du kan ikke have læst min artikel ret grundigt. Jeg skriver udtrykkeligt, at det ikke er kortene som sådan, der er interessante, men at man kan spørge sig, om de er til nogen gavn eller blot tidsspilde.

Min konklusion er, at beskæftigelsen med disse kort er inderligt overflødig, sådan som det også fremgår allerede af overskriften på min oprindelige artikel. At kalde noget overflødigt er ingen dæmonisering.

Det er sandt, at jeg ikke har læst samtlige dine artikler, endsige din bog, om tarotkort. Og jeg tror hjertens gerne, at ikke alle benytter dem i spådomsøjemed i betydningen forudsigelser om fremtiden. Det samme gælder andre lignende typer virksomhed, fx er der mange stjernetydere (astrologer), som ikke arbejder med forudsigelser, men kun med at kortlægge menneskers personlighed og karakter ud fra stjernernes placering på fødselstidspunktet.

I begge de nævnte tilfælde er kernen uforandret: troen på, at man kan læse om menneskers natur, skæbne, muligheder og personlighed i universets strukturer eller ved hjælp af særlige, okkulte værktøjer, fx et spil kort. Man sætte ølse for, man sætte ølse bag; pølsen bevarer dog sin smag.

Du drager, ligesom jeg, sammenligning mellem Kirkens ikoner og tarotkort; men modsat mig søger du at give det indtryk, at der blot skulle være tale om to variationer over samme, åndelige virkelighed. Tarotkortene indeholder hemmeligheder, skriver du, som lukker sig op ved bøn og meditation; og du hævder, at det skulle være på samme måde med ikonerne i gudstjenestens sammenhæng.

At ikoner og tarotkort blot skulle være to forskellige åbninger til samme åndelige hemmeligheder er en dybt fejlagtig påstand!I de hellige ikoner møder vi Kristus, Gudsmoder og alle de hellige ansigt til ansigt. Der er tale om personlige møder; og for at de hellige skal åbne sig og vise sig fuldt og helt for os kræves der ganske rigtigt opmærksomhed, nærvær og fordybelse i bøn. I ikonerne møder vi alle dem,der har virkeliggjort deres lighed med Kristus, og således viser Kirkens ikoner os også, hvad vi selv er kaldede til at blive: kriste-lige.

Du henviser til Billedstriden i den tidlige Kirke. Det er sandt, at der gennem mere end hundrede år, i det ottende og niende århundrede, blev kæmpet om ikonernes betimelighed og plads i Den Ortodokse Kirke. Netop derfor er Kirkens billedverden meget nøje defineret, både billedteologisk og med hensyn til motiver og stil. Ikonerne fremstiller virkelige begivenheder og virkelige mennesker; dette i modsætning til tarotkort, som fremstiller en slags åndelige arketyper, der angiveligt symboliserer essensen af al opnåelig viden og indsigt (Encyklopædien).

Du kalder mig ikonoklast (billedmodstander)! Unægtelig en forbavsende karakteristik af en præst i Den Ortodokse Kirke. Jeg kan ikke vide, hvorfor du skriver sådan. For jeg går ud fra, at du véd, at dét, som blev vedtaget om ikoner på Det Økumeniske Krkemøde år 787, og som fortsat er gældende i Kirken, alene gælder den nøje definerede ikonografi, som er i overensstemmelse med Kirkens lære og Evangeliet, og ikke en hvilken som helst type visdomsbilleder.

Endelig påstår du, at jeg hverken ønsker at være missionær eller at støtte mission. Det er en noget forhastet konklusion at drage om andre kristne. Vor menighed, Gudsmoders Beskyttelse, og jeg personligt er ikke mindre bevidst på Kristi bud om at gøre alle folkeslag til mine disciple, end du selv er. Men det udelukker ikke, at jeg kan være betænkelig ved nogle af de midler, du tager i brug, her altså tarotkortene.

At vi, som du skriver, skal vise respekt for kulturen i de kredse, hvor vi søger at forkynde den kristne tro, indebærer efter min opfattelse ikke, at vi skal tage en hvilken som helst hedensk eller gnostisk tankegang og praksis til os og lade som om, den er fuldt forenelig med Kirkens tro og gudstjeneste.

Kristi Kirke har, som jeg tidligere har skrevet, en uendelig rigdom af indgange og veje, af bønner og sange, gudstjenester og billeder, som alle leder os til Kristus. Her tænker jeg også på de helliges levnedsbeskrivelser og utallige vidnesbyrd om Guds indgriben i denne verdens liv. Kirkens Tradition frembyder en uendelig variation af veje til åndelig indsigt og vækst. Kirken har i sit indre en uudtømmelig skat, som vi kan åbne for søgende sjæle. Vi har, efter min opfattelse, intet som helst behov for okkulte, esoteriske billededserier i tilgift.

Med venlig hilsen

Poul Sebbelov

præst i Den ortodokse Kirke

læs mere om Den Ortodokse Kirke på:
 www.ortodoks.dk

Du kan finde Poul Sebbelovs blogindlæg på ortodoks.religionblog.dk, hvor du også kan kommentere hans indlæg.