Teologi på taberkurs

barn, skole, farveblyanter, farver, tusch, papir, skrive, skriver, klasse, lærer, lærere Foto: Arkiv

Mange unge mennesker interesserer sig for teologi, men de er ikke interesserede i det, man kan bruge uddannelsen til. Blogindlæg af cand.theol. Bo Billeskov Grünberger

Netop hjemvendt fra USA er en af de første artikler jeg læser i en dansk avis, at de teologiske fakulteter i Århus og København plages af rekordstore frafald - også dette år.

Allerede i år 2000, hvor jeg begyndte mit studium i Århus, var der foruroligende få ansøgere (omkring 100, så vidt jeg husker - der er 37 tilbage). Men problemet blev endnu mere alvorligt af, at omkring 60% af de studerende forlod teologistudiet i løbet af de første to år! I de første år af mit studium blev teologi på Aarhus Universitet fornyet, så man f.eks. ikke havde alle de tunge og opslidende sprogfag på de første år.

Set i det store hele har jeg været godt tilfreds med mit studieforløb på Det Teologiske Fakultet i Århus: Jeg har naturligvis haft fag, som jeg syntes var decideret uspændende, men hvilket studie kan prale af at have fag som alle elsker? Men for den største part har jeg været forkælet med spændende fag og dygtige undervisere (igen naturligvis med undtagelser!)

Når jeg kigger tilbage på min tid som teologistuderende, så må jeg sige, at det næppe er studieforholdene, der får de studerende til at forlade studiet i hobetal. Der er da naturligvis nok et par stykker, der ville have gavn af at blive taget lidt i hånden når de begyndte på studiet (selv ville jeg virkelig have haft gavn af det!)

Men hvis jeg skulle pege på ét eneste punkt, der virkelig betyder noget for antallet af ansøgere, og ikke mindst på antallet af frafaldne studerende, så er det noget helt andet end studiemiljøet jeg vil pege på: Motivationen til at forsætte et studium, hvor man jævnligt overvejer, hvorfor man dog sidder og oversætter hebraiske tekster, eller græske ditto, kommer ikke kun fra studiemiljøet, men også fra, hvad man kan bruge studiet til, når man endelig engang er færdig.
Mange teologistuderende kommer i løbet af deres studium i tvivl om de skal være præster, og når den tvivl indtræffer, så bliver det meget svært at fastholde motivationen til at fortsætte et svært og i begyndelsen kedeligt studium.

Hvis man på den anden side kunne bruge teologiuddannelsen til noget andet end blot til at blive præst i Folkekirken, så ville det også blive lettere for den unge studerende at hive sig selv op ved håret og oversætte de hebraiske tekster.

Generelt er universitetet dårligt til at ændre studierne, så de bliver mere dynamiske og erhversrettede. Der er lidt en fornemmelse af, at universitetet er for fornemt til at skulle indrette sig efter noget så ordinært og vulgært som arbejdsmarkedet. Men teologi lider herudover under, at faget i den grad er rodfæstet i fortiden. Nogle mennesker mener, at der er visse dele af teologiuddannelsen, man ikke kan lave om på!

Personligt fatter jeg ikke, hvorfor teologistudiet ikke forlængst har kastet sig over opgaven med at tillægge teologiuddannelsen ekstra dimensioner i form af fag i ledelse, markedsføring, IT mm. Hvis man kunne tilrettelægge sin teologiuddannelse så den blev målrettet lige netop den niche, man ønskede at arbejde indenfor, ville man ikke kun få mere motiverede studerende, men også dygtigere teologer.

I stedet sidder der i dag teologer og løser opgaver, som de ikke er uddannet til. Det vil sige, at de har en god teologisk uddannelse, men hvis deres arbejde primært er ledelse eller kommunikation, så er de reelt ufaglærte arbejdere til en stor del af deres arbejde.

Ganske vist har man valgfag på både grunduddannelsen og kandidatuddannelsen, men det er besværligt og frem for alt ikke oplagt for den studerende at vælge fag, der ligger uden for Det Teologiske Fakultet. Hvis man skal kunne supplere sin teologiske uddannelse med eksempelvis kommunikation på Handelshøjskolen, så skal det være langt lettere at kunne gøre det.

I stedet for udelukkende at se på studiemiljøet og fortælle de studerende, at studiet er et fuldtidsjob, så mener jeg, at det vil være langt mere gavnligt at finde ud af, hvordan man motiverede de studerende, som er usikre på, om de skal være folkekirkepræster.

Mange unge mennesker er interesserede i mange af de fag, som udbydes på teologi, men de er ikke interesserede i det man kan bruge uddannelsen til. Og i løbet af deres uddannelse vil de få øjnene mere og mere op for, at der er andre uddannelser, der kan tilbyde langt mere end teologi, og det er i virkeligheden her De Teologiske Fakulteter har et problem.

Bo Billeskov Grünberger, cand.theol.