Wilders går ekstremisternes ærinde

(FILES) A picture taken on March 4, 2008 shows Dutch politician Geert Wilders of the Party for Freedom (PVV) sitting in the Dutch Parliament, on a day the government discussed Wilderss soon-to-be-released film. Dutch MP Geert Wilders has posted his anti-Islamic film, which has sparked wide condemnation and fears of a backlash, on the Internet, the Dutch news agency ANP reported on March 27, 2008. AFP PHOTO/ ANP PHOTO / MARCEL ANTONISSE netherlands out - belgium out. (Foto: MARCEL ANTONISSE/Scanpix 2008) Foto: MARCEL ANTONISSE

Wilders bruger sin ytringsfrihed til at give nogle af de mest ekstremistiske islamister lejlighed til at præsentere deres rabiate tolkning af islam. Blogindlæg af cand.theol. Mogens S. Mogensen

Skal skal ikke? Altså se Geert Wilders' film Fitna. Da jeg endelig havde bestemt mig for lige som de 4 millioner andre besøgende på hjemmesiden LiveLeak.com at se filmen, var den blevet fjernet pga. alvorlige trusler mod hjemmesidens medarbejdere. Derfor blev jeg i stedet nr. 420.636, som så filmen på YouTube.

Efter at have set filmen, må jeg tage hatten af for den hollandske højrepopulistiske politiker Gert Wilders evner, ikke som filmmager, men som PR-mand. Tænk, at det er lykkedes for Wilders at tiltrække sig store dele af verdens opmærksomhed i flere måneder forud for offentliggørelsen af 11 minutters dokumentation af ekstremistisk og terroristisk islamisme.

Wilders indleder og afslutter sin lille dokumentarfilm med at vise den mest kendte af Jyllands-Postens 12 karikaturtegninger af Muhammed, billedet af profeten med en bombe i turbanen. Dermed søger han at koble sig på Muhammed-krisens debat om ytringsfriheden.

Hvad er det så Wilders bruger sin ytringsfrihed til? Hele filmen igennem giver han nogle af de mest ekstremistiske islamister lejlighed til at præsentere deres rabiate tolkning af islam. Vi møder nogle af de udsagn i Koranen (Sura 8,60; 4,56; 47,4) og 4,89), som handler om drab på vantro, jøder og apostater, og hører hvordan ekstremistiske islamistiske prædikanter retfærdiggør vold og terrorisme ud fra disse og andre Koran-tekster, og endelig mindes vi om en række eksempler på islamistisk vold og terrorisme, inkl. al-Qaidas angreb på World Trade Center i New York og mordet på Theo Van Gogh.

Wilders dokumenterer det, som de allerfleste godt vidste i forvejen, nemlig at ekstremistiske islamister i islams navn har begået frygtelige ugerninger. Han minder os også om, at det, som de fleste også godt vidste i forvejen, nemlig at islamistiske terrorister udgør en alvorlig fare også her i Europa. Problemet med denne lille film er imidlertid, at Wilders dybest set går de islamistiske ekstremisters og terroristers ærinde, fordi han lader dem repræsentere islam. Sandsynligvis er disse rabiate islamister helt enige med Wilders i den tolkning af islam, som filmen repræsenterer.

At de allerfleste af verdens 1,2 milliarder muslimer også tager afstand fra islamistiske terrorister og fra ekstremistiske islamisters tolkning af islam, fremgår ikke af filmen. Trods filmens dokumentation af ekstremistiske islamisters lange synderegister og dødsensfarlige ideologi bliver den dermed alligevel til en propagandafilm, der helt tilsigtet på et usandt grundlag indgyder seerne frygt for alle vore muslimske medborgere og alle andre muslimer. Desværre har den slags frygt det med at avle had, og had avler undertiden vold.

Skal skal ikke? Altså skal jeg, eller skal jeg ikke anbefale at se filmen. Jo, jeg vil anbefale at se filmen, men med det spørgsmål i baghovedet: Siger filmen noget som helst om din nabo Hassan eller din arbejdskollega Aisha, eller siger filmen derimod noget væsentligt om terrorister som Osama bin-Laden - og populister som Geert Wilders?

Mogens S. Mogensen, PhD, ekstern lektor og konsulent i interkulturelle og interreligiøse spørgsmål. Du kan læse hans blog her og besøge hans hjemmeside her