Fravalg er en ny social markør og vor tids askese

Når klimaaktivisten Greta Thunberg fravælger flyrejser, kød og skolegang er det en afspejling af en tid, hvor vi i højere grad deler vores fravalg end vores tilvalg med omverdenen, mener museumsdirektør og forfatter Jane Sandberg

Da den 16-årige svenske klimaaktivist Greta Thunberg i august måned skulle til New York, fik hun et lift med en sejlbåd over Atlanten. Hun flyver nemlig ikke. Hun spiser heller ikke kød. Hun går heller ikke i skole om fredagen. Der er i det hele taget meget, hun ikke gør.

De valg, hun deler med omverdenen, er fravalg. Og netop det at formidle vores fravalg er en tendens, der vinder tydeligt frem som identitetsmarkør i vores tid. I stedet for at vi i vores fortælling om os selv stiller skarpt på alt det, vi vælger til, er det historierne om vores fravalg, vi sætter forrest. Fravalgene er blevet vor tids askese.

I de fleste verdensreligioner spiller askesen en rolle. I religiøs praksis betyder askesen, at man praktisk talt afholder sig fra det nydelsesfulde – alt det, et moderne menneske i dag ville mene hører til et godt liv; mad, alkohol, sex og alverdens materielle bekvemmeligheder.

Forfølger man tanken om, at en asketisk tilgang til livet er ved at sætte sig som en tendens i vores egen tid, er det interessante spørgsmål, hvad målet med askesen er. Hvis det ikke handler om at nærme sig Gud, hvilken belønning ligger så og venter på at blive indløst af dem, som forsager?

Jeg er direktør for et museum med fysisk adresse på Østerbro i København. Vi driver bl.a. en cafe, og jeg måtte på et tidspunkt sidste år google mig frem til, hvor mange danskere, der lider af glutenallergi. Tallet er omkring 1 %.

I lyset af det tal, kan personalet i vores museumscafe fortælle om overforekomst i 2100 København Ø. For rigtig mange af vores gæster frasiger sig produkter med gluten. Nok ikke kun, fordi de bøvler med røde allergiøjne og mavepine, men i lige så høj grad, fordi det at frasige sig fx gluten også er en markør i en verden, hvor vi i stigende grad definerer os selv gennem det, vi vælger fra.

At de fleste ovenikøbet kan formidle deres selvkontrol og afsavn via opslag på sociale medier, er vigtigt. Når mange ikke spiser gluten, drikker mælk eller køber oksekød, er det sjældent udløst af deres helbred, men snarere fordi de er drevet af en lyst til at vise omverdenen, at de er i stand til at have kontrol over egne liv, og at de i en verden fyldt med muligheder og fristelser kan styre deres handlinger og foretage ”de rigtige” valg. Her er de sociale medier den helt rigtige kanal.

Det, at iscenesætte sig selv på de sociale medier, har fyldt meget de seneste 10 år. I begyndelsen var SoMe-bølgen for de få. I dag er 75 % af alle danskere på Facebook. Instagram har 1,9 mio. danske brugere. Begge disse medier bliver flittigt brugt til at dele information om egne liv med andre. Og på begge medier er fotografiet i centrum.

At det er blevet så nemt at sprede billeder og tekst om sig selv til andre betyder, at vi bliver superbrugere i at iscenesætte vores liv. Vi ved, hvad der virker, når vi uploader en post og spændt venter på en sværm af digitale hjerter eller likes, og her er det, at flashe sin evne til at træffe de ”rigtige” valg, en fuldtræffer.

Respekt og anerkendelse fra omgivelserne ligger lige til højrebenet som en meget synlig gevinst. Når en bekendt på Instagram poster et foto af sig selv ved siden af et bjerg af frugt og grønt med en tekst, som fortæller, at vedkommende nu har gennemført seks dages saftkur, så nikker de fleste af os anerkendende. For selvom 6 dage kan synes som kort tid, er seks dage stadig 144 timer uden kaffe, ostemadder og lakridser. Og det er da egentlig ret godt gået.

Når en familie fortæller, at deres klimabevidste teenager har krævet nul flyveture og omlægning til vegetarisk kost og familien er fulgt trop, så er de fleste imponerede over et så kompromisløst valg.

Ikke sjældent taler jeg med mennesker, som har været på silent yoga retreat – rekorden var hende, som havde tilbragt 10 dage i en svensk skov uden at mæle et ord (at hun kom hjem med en begyndende depression, er en anden snak).

Vi andre knap så standhaftige kan så bøje nakken og gå hjem og i smug stege en stor, rød bøf, mens vi skamfuldt glæder os til turen til Thailand – uden at lægge den information ud på digitale platforme.

Men hvad siger det om alle os, som ikke formår at vælge fra? Hvad med dem, som stadig kaster en pakke konventionelt produceret hakket kalv og flæsk i indkøbskurven? Og hvad med dem, der holder ferie på steder med wifi og telefonforbindelse? Hvad med dem med et lidt for højt BMI, som uden skam i livet spiser fredagsslik på en torsdag bænket foran ”Hammerslag” på flow tv og måske endda i selskab med en færdigret fra mikroovnen på sofabordet?

Svaret må være, at vi er svage i koderne, mangler evnen til selvkontrol og er lette ofre for fristelser. Og det er ikke et rart sted at være, for selvkontrol er blevet et adelsmærke i vores kultur. Når vi er i stand til at forsage fristelser, indfrier vi forventningerne til det gode og rigtige liv.

De færreste er så kompromisløse som Greta Thunberg. Vi tager måske forsigtige skridt til at spise mindre kød eller husker at affaldssortere, men at minimere sin husstands årlige affald til, hvad der kan være i et syltetøjsglas (som jeg så en amerikansk no-waste affaldsguru vise frem forleden), er trods alt stadig et særsyn.

Det er en farlig vej at gå; at manipulere så hårdt i vores selvfremstillinger. Ikke mindst, når det gælder vores børn og unge. For når vi kun fremviser den redigerede udgave af vores liv, møder vi de kommende generationer med krav om et liv, som de færreste af os rent faktisk selv er i stand til at leve.

Derfor ville det være befriende, om nogle af vores tilvalg engang imellem også blev vist frem. For vi ved jo trods alt godt, at det er de få, som er i stand til at udøve den totale selvkontrol. Jeg vil benytte denne skriftestol og dele, at jeg i går aftes drak en Irish Coffee med masser af flødeskum og en ordentlig slat whiskey. Kaffen var ovenikøbet fra en pose uden Fair Trade mærke på emballagen! Jeg valgte den Irish Coffee til og jeg gjorde det med glæde.