Etik

Friends udspringer af en tid, hvor det var okay at være ung og legende

"Trods komikken er Friends den første serie, som viste, at det var okay at være barnlig – også som voksen og i de år, hvor man går fra at være barn til at være rigtig voksen," fortæller Content Creator Marie Diemer Bille. Foto: Ho/Reuters/Ritzau Scanpix

Friends var en af de første serier, hvor det var okay at være barnlig, fortæller Content Creator Marie Diemer Bille i Religion.dk's serie om TV-serier, der har været med til at definere os og vores moralske værdier

Tv-serien Friends fra 90´erne er historien om seks unge mennesker, der er tæt knyttet til hinanden, og som bor på Manhattan i New York i 90´erne. De befinder sig alle i spændet mellem barndommens trygge land hjemme hos forældrene og voksenlivets forpligtelser. I de år, hvor serien udspiller sig, skal de finde sig selv i forhold til job, kæreste, ægtefælle, børn og venner.

Det gør de med humor og skæve situationer, hvor netop det akavede er en stor del af serien, der også behandler store emner, men som først og fremmest er en komedie-serie. Derfor er politik og religion også sjældne temaer, der mest optræder indirekte i forbindelse med højtider og personlige begivenheder som bryllupper.

Marie Diemer Bille er Content Creator hos Streamingguiden Playpilot og vært på podcasten Filmnørdens Hjørne. Hun beskriver Friends som en serie, hvor det er okay at være barnlig:

”Trods komikken er Friends den første serie, som viste, at det var okay at være barnlig – også som voksen og i de år, hvor man går fra at være barn til at være rigtig voksen. De år, hvor man er ung og fri og uafhængig af forældre og andre autoritetsfigurer, hvis man ser bort fra de chefer, som de seks venner, Monica, Rachel, Phoebe, Ross, Chandler og Joey, har - og af og til har det særdeles svært med”.

Ifølge Marie Diemer Bille handler Friends derfor også om at legitimere det at være ung og legende, også selvom man nærmer sig de 30. Serien blev skabt i 90'erne, hvor den kolde krig var slut og 11. september endnu ikke var sket, så der var plads til spræl og til at små ting måtte fylde. Som når tvillingerne Monica og Ross bruger timer på at ligge på den kolde jord med en bold, som de hver især holder fast i, fordi ingen af dem vil give sig, men hver især insisterer på at vinde kampen.

Scener, der ligesom mange sætninger fra Friends er blevet ikoniske, som Joeys ”Joey doesn´t share food” – selvom lige præcis det at dele og at være der for hinanden er en central værdi hos de seks venner, der ofte mødes på den lokale café Central Perk. Caféen udgør en kulisse, der sammen med de seks venner i øjeblikket kan fås som et Lego-samlesæt.

”Friends er stadig uhyre populær og streames meget. Mange – også unge, som slet ikke var født i 90´erne - har set serien utallige gange, og kan for eksempel Chandlers jokes udenad, ligesom at de gerne synger med på Phoebes sang ’Smelly Cat’,” fortæller Marie Diemer Bille og tilføjer, at Friends for mange også er en mental sutteklud:

”For vi kender de seks venner. Vi ved, hvad de siger og gør. Derfor kan man bare sætte Friends på i baggrunden og så gå i gang med, hvad man ellers skal lave. Der er i vor tid en voksende ensomhed, så mange unge, som ikke rigtig har lært at begå sig socialt sammen med andre, vælger den nemme løsning - altså de seks venner i New York. At serie-vennerne så går i noget andet tøj betyder mindre, for de snakker og hygger og driller hinanden på den søde måde, og det kan vi godt lide,” forklarer Marie Diemer Bille.

Hun mener, at serien måske nok har lært os noget om at være gode venner, men at vi mest bruger serien direkte til vores egne behov.

”Friends bliver sådan en slags baggrundsstøj, som gør os trygge, og som vi kan blive ved med at være en del af gennem mange år. For der er absolut ingen specielle effekter, hvilket får den til at virke gammeldags. Der er derimod seks venner, som også bliver vores venner,” slutter hun.