Analyse

Hvad er historien bag begrebet ghetto?

Den historiske ghetto var et sted, hvor beboere blev tvunget til at leve, uanset om det var antisemitiske myndigheder, diskriminerende naboer eller racistiske metoder, der tvang beboerne til at leve adskilte fra majoriteten. Disse umenneskelige og uretfærdige tvangsmæssige adskillelser af befolkninger er i vid udstrækning forsvundet i dag, skriver religionssociolog Brian Arly Jacobsen. Foto: Michella Ermark.

I det 16. og 17. århundrede var ghettoer de kvarterer i en by, hvor jøderne ved tvang skulle bo. I dag bliver ordet brugt om almene boligområder, der opfylder nogle politisk udvalgte kriterier, påpeger religionssociolog Brian Arly Jacobsen

Oprindelsen til ordet ghetto er lidt en gåde. Ord, som minder om ghetto, findes på hebraisk, jiddisch, italiensk, latinsk og andre sprog. Begrebets oprindelse knyttes typisk til Venedig og den omstændighed, at der tidligere lå et støberi (italiensk gettare, støbe) på det sted, hvor jøderne blev bosat i 1516.

Ghetto var engang det sted, hvor jøderne boede

Uanset ordets oprindelige mening, så er betydningen af begrebet klart: ”ghettoen er det afsondret kvarter i en by, som anvistes jøderne til beboelse;” som Ordbog over det danske Sprog beskriver det.

I det 16. og 17. århundrede var de jødiske befolkninger i byer som Venedig, Frankfurt, Prag og Rom tvungent afsondret fra resten af byernes befolkninger og var ofte udsat for besværlige begrænsninger i deres daglige liv, men også et vist frirum til at dyrke deres religion.

Ved slutningen af det 19. århundrede var disse ghettoer efterhånden forsvundet. Men i stedet for at forsvinde fra historien, kom ghettoerne igen under det nazistiske Tyskland - med et formål mere ondskabsfuldt end blot segregering (red., adskillelse). Tyske styrker etablerede ghettoer i over tusind byer i hele Europa. De blev isoleret, strengt kontrolleret og ressourceberøvet - men i modsætning til den tidligere histories ghettoer var det ikke meningen, at de skulle vare ved.

Genindførslen af den jødiske ghetto var med til at muliggøre folkedrab for nazisterne. Sociologen Zygmunt Bauman beskriver i sin bog Modernitet og Holocaust (1994), hvordan nazisterne bevidst arbejdede på at gøre jøderne til en slags ikke-mennesker. Jøderne blev først spærret inde i ghettoer, så de ikke længere var et ansigt, man mødte i sin daglige gang, men i stedet blev til et tal. Når jøder blev umenneskeliggjort, kunne nazisterne handle uden at møde stor modstand fra befolkningens side, og de umenneskeliggjorte i disse ghettoer kunne overføres til togkaravaner, der kørte dem til koncentrationslejrene.

Ghettobegrebet i en amerikansk kontekst

Så tidligt som i 1908 blev begrebet “ghetto” undertiden brugt metaforisk til at beskrive slumområder, som ikke var bemyndigede gennem loven, men som var begrænset til en enkelt gruppe af mennesker på grund af andre betingelser. Det år skrev den amerikanske forfatter og sociale aktivist Jack London om ”arbejderklassens ghetto”. Indvandrergrupper og amerikanske jøder blev også identificeret som beboere i disse uofficielle ”ghettoer”. Det er måske første gang, at vi ser en sammenkædning af andre befolkningsgrupper end jøder i forbindelse med ghettobegrebet.

Efter anden verdenskrig forværrede den ”hvide flugt” fra indre byer i USA yderligere racesegregation. I 60'erne og 70'erne var de såkaldte ’negro ghettoes’ i byer som Chicago, New York og Detroit centrale for den offentlige diskussion om fattigdom. Utallige akademiske artikler analyserede årsagerne til ghettoens fattigdom, sociale problemer og kulturelle udvikling.

I 1969 sang Elvis Presley om Chicagos overfyldte sorte ghettoer med en outsiders bekymring: ”People, don't you understand / the child needs a helping hand / or he'll grow to be an angry young man some day."

Imens sang Peter Belli herhjemme ”Og højhuse er morgendagens slum” i ”Bli' Væk Fra Vort Kvarter” om Vesterbro og bysaneringen. Der var også problemer med fattigdom i det danske samfund, men med klart andre udfordringer end i USA

Der gik ikke mange år, før man overførte den amerikanske begrebsbrug om boligkvarterer med indvandrere og lave indkomster til Danmark. Allerede i 1976 benævnte Ishøjs borgmester Per Madsen en frygt for, at de almene boliger i områder med mange indvandrere skulle udvikle sig til ”ghettoer”, noget vi som samfund skulle frygte jævnfør udviklingen i USA’s store byer og andre steder – og dermed var en begrebsbrug om disse boligkvarterer født.

Ghettobegrebet i dag

Den historiske ghetto var et sted, hvor beboere blev tvunget til at leve, uanset om det var antisemitiske myndigheder, diskriminerende naboer eller racistiske metoder, der tvang beboerne til at leve adskilte fra majoriteten.

Disse umenneskelige og uretfærdige tvangsmæssige adskillelser af befolkninger er i vid udstrækning forsvundet i dag, således bør man overveje om ghetto overhovedet er et nyttigt ord til at beskrive visse af byernes kvarterer i dag.

Mange forskere har med god grund gjort indsigelse mod brugen af begrebet. Ghetto er et ord, der benævner et område og beboerne i et kvarter, du ikke kender. Det er et ord, der giver dig mulighed for at slette enkeltpersoner og skabe kasser for en gruppe af mennesker, der af omverdenen tvangsmæssigt tilskrives særlige karakteristika, såsom kriminelle, udanske eller uden ønske om at deltage i samfundet som borger. Der sker en langsom dehumanisering af beboerne i de omtalte kvarterer, som gør, at majoritetsbefolkningen lettere accepterer særlovgivning om disse kvarterer.

Beboerne i de såkaldte ghettoer, reduceres til mennesker af fattigdom og dårlig opførsel. Man kan ligefrem være ghetto – en særlig dårlig opførsel i omverdenens øjne, ’klæde sig ghetto’ – en særlig vulgær tøjstil igen i omverdenens øjne. Ghetto er blevet en selvbenævnelse for ghettoområdets unge, som kan give dem en vis stolthed over, hvor de kommer fra, men samtidig er ordet blevet en anklage over individuelle valg af blandt andet sprog og levevis i omverdenens øjne.

Der er altså en uoverensstemmelse i den nuværende brug af begrebet og dets historie. Venedigs ghettoer bestod af tvangssegregerede jøder, mens nutidens såkaldte ghettoer i Danmark typisk er almene boligområder, som af myndighederne bliver benævnt således, når de opfylder nogle særligt udvalgte politisk bestemte kriterier, som igen virker tilbage på beboerne som en ekstra marginaliserende kendetegn for de enkelte individer i boligområderne.

Brian Arly Jacobsen er religionssociolog, lektor og ph.d. Han skriver religionsanalysen ved religion.dk.

Der sker en langsom dehumanisering af beboerne i de omtalte kvarterer, som gør, at majoritetsbefolkningen lettere accepterer særlovgivning om disse kvarterer

Brian Arly Jacobsen