10 kendte, der har læst teologi

Tom Cruise har en fortid i den katolske kirke. Som 17-årig tilbragte han et år med at studere på et franciscansk præsteseminarium i Cincinnati. Siden hen blev han blev medlem af Scientology. "Jeg tror ikke på skæbnen. Jeg tror, at vi skaber vores egen skæbne. Det er hvad jeg tror på, men hvis vi var i en situation hvor vi kunne forudsige fremtidige hændelser, ville det være ret fedt," har Tom Cruise udtalt til filmmagasinet hollywood.com, da der var premiere på Minority Report.- Foto: MAX NASH Denmark

Mange danske og udenlandske politikere og filmfolk har før eller siden kastet sig over de bibelske og religiøse studier. Se en række af dem i denne billedserie ved at klikke øverst oven over billedet

Michael Moore. Den kontroversielle forfatter og filminstruktør bag “Fahrenheit 9/11”, “Sicko” og “Bowling for Columbine”, voksede op i en katolsk familie. Til at begynde med ville Moore gerne være præst, så han begyndte at studere på St. Paul’s Seminary i byen Saginaw i Michigan da han var 13 år gammel. Han droppede dog ud og kastede sig siden over filmbranchen. Det er ingen hemmelighed, at hans film har en politisk brod, men nogle af dem har også en religiøs undertone. I forbindelse med sin seneste film, ”Kapitalismen: En kærlighedshistorie” afviste Moore i et interview med CNN, at de rige skal bestemme det hele: “Det er ikke i orden, det er ikke fair, det er ikke amerikansk, og det er ikke en del af vores jødisk-kristne etik, eller hvilken religion man nu tilhører – buddhisme eller islam. Alle religioner er imod, at de rige har magten, og at de fattige lider på grund af det”, siger Moore. - Foto: Wikimedia Commons
Al Gore. Efter sin kandidateksamen på Harvard valgte den tidligere vicepræsident Al Gore at bruge tre semestre på at studere teologi på Vanderbilt Universitet. Men på daværende tidspunkt arbejdede han for at kunne forsørge sin familie, så han droppede ud og vendte senere tilbage for at studere jura. ”Alt i Bibelen giver mening for mig,” har Al Gore udtalt til New York Times. ”Der er poetiske passager, som jeg finder meget udtryksfulde, og som har betydninger der langt overskrider det bogstavelige. - Foto: FRANCIS R. MALASIG Denmark
Martin Scorsese. "Hele mit liv har handlet om film og religion," har Scorsese udtalt. Han har tilbragt et år på præstesemininariet på Cathedral College. Foto: TIZIANA FABI Denmark
Poul Hartling, venstrepolitiker, statsminister 1973-1975 og senere flygtningehøjkommissær for FN, var uddannet teolog. "Vi tilhører ikke os selv" lød hans valgsprog, som er taget fra et skriftsted fra Paulus. - Foto: GEERT BARDRUM
Skuespiller og instruktør Hella Joof blev sidste år indskrevet på teologi på Københavns Universitet. ”Det er noget, jeg har tænkt over i mange år, og så var der en af mine venner, der sagde: ’Nu gør du det altså’. Det gør jeg så”, har Joof udtalt til Her & Nu. Hvor vidt hun sigter efter et præsteembede, vil hun endnu ikke løfte sløret for. Foto: Erik Refner Denmark
Den kendte borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King tog en bacheloruddannelse på Crozer seminariet i Pennsylvania og erhvervede sig senere en doktorgrad i systematisk teologi på Boston University. ”Tilgivelse er ikke noget der er svagt eller sentimentalt. I sidste ende er den eneste måde at skabe forsoning, ” sagde Luther King, da han talte på Bennett College i 1958. ”Ikke alene har det en helbredende social effekt, men det har også en psykologisk kraft.” Foto: Foto: Wikimedia Commons
Ulf Pilgaard. Den danske skuespiller Ulf Pilgaards far var præst i Holme Kirke ved Århus. Pilgaard begyndte selv at studere teologi, men hoppede fra efter seks års studier, da Preben Kaas overtalte ham til at spille på ABC-teatret i 1966. Pilgaard har udtalt til Kristeligt Dagblad, at troen for ham er noget helt naturligt: ”Det er en overordnet tryghed for mig, at der er en kærlighed, der omslutter én i både liv og død. At Gud altid vil være hos mig.” Foto: -- Foto: Leif Tuxen
Maggie Gyllenhaal. Den amerikanske skuespillerinde studerede østlige religioner på Columbia University, hvor hun blev undervist af "Kill Bill"-stjernen Uma Thurmans far, Robert Thurman, der har buddhisme som fagområde. - Foto: LUKE MACGREGOR Denmark
Den konservative politiker Naser Khader har studeret teologi på Københavns Universitet i snart to år. Teologien er noget, der optager ham meget. ”Den kristne Gud er ikke dømmende, han elsker dig betingelsesløst og er meget mere tilgivende, forsonende og sympatisk end den muslimske og jødiske gud. Disse elementer tiltaler mig ved kristendommen”, har Khader udtalt til religion.dk.- Foto: Arkivfoto