Babyer kender forskel på godt og ondt

Psykologiprofessor Paul Bloom fra Yale University mener, at mennesket fødes med en moralsk sans. Foto: colourbox.com

Forskere har sporet sig ind på, at mennesket sandsynligvis fødes med en fornemmelse for moral og at mennesket er programmeret til at tro på Gud

Babyen sidder med opmærksomme øjne rettet mod dukketeatret. Tæppet går op, og den hjælpsomme røde klods skubber den gule klods op ad bakken. I næste scene kommer den blå klods derimod busende og skubber sin røde kollega ned ad bakken. Hvem vil man helst lege med efter denne opførsel? Oftest den hjælpsomme klods viser talrige studier af babyers evne til at opfange nuancer i god og dårlig opførsel.

Psykologiprofessor Paul Bloom fra Yale University vover derfor den påstand, at mennesket allerede fra et meget tidligt livsstadie har en elementær sans for godt og ondt. Han modsiger dermed århundreders opfattelse af det lille menneske som en skabning, som er forbavsende længe om at tillære sig disse aspekter af menneskelivet.

Paul Bloom har på instituttet Infant Cognition Center på Yale University i USA lavet talrige studier over babyers reaktionsmønstre og psyke. En af de ting, han har baseret sine forsøg på, er børnenes øjenbevægelser. Da babyer ikke har mange andre muligheder for at udtrykke interesse uden et sprog, kan deres reaktioner iagttages i deres øjne.

Forsøgene er enkle dukkespil som det ovenfor beskrevne. Her smiler og klapper babyerne for eksempel, når de ser de gode klodser, men rynker panden, ryster på hovedet og ser kede ud af det, når de uartige kommer på banen. Med andre ord er babyernes reaktioner instinktive ifølge Bloom.

Ved hjælp af velplanlagte eksperimenter kan man se glimt af moralske tanker, moralsk dømmekraft og moralske følelser selv i det første livsår. En vis sans for godt og ondt synes at være medfødt, siger Paul Bloom til The New York Times.

Dermed udfordrer Bloom den etablerede psykologiforskning, der mener, at mennesket kommer til verden som en blank tavle, og at vores moralopfattelse formes af vores forældre og vores erfaringer.

Hjernen er præ-indstillet til at tro
En anden påstand fra forskere i psykologi, heriblandt Paul Bloom, går på, at den menneskelige hjerne er præ-programmeret til at tro på højere magter. 

Bevismaterialet bygger på studier af babyer og børn, som viser, at hjernen er programmeret til at tænke på ånden som værende uafhængig at kroppen. På denne måde får mennesket mulighed for at tro på det åndelige og overnaturlige, mener forskerne. 

Andre studier viser, at hjernen er skabt med en overdimensioneret sans for at få øje på årsag og effekt og dermed læser bestemte formål ind i mange forskellige sammenhænge, uden at der nødvendigvis er nogen. Disse to indikationer betyder, at mennesket er perfekt programmeret til at tro på Gud.

Paul Bloom udtaler til New York Times:

Der findes mange beviser på, at nogle af de grundlæggende elementer i vores religiøse forestillinger er præ-disponerede.