Berømt kloster-øl risikerer at forsvinde

Den prestigefyldte trappistøl kan risikere at uddø, hvis ikke trappistklostrene i Belgien og Holland når at rekruttere yngre munke.

I Belgien og Holland har trappist-munkene brygget øl og solgt til befolkningen siden slutningen af 1800-tallet, men munkenes høje alder og for få nye munke kan sætte en stopper for succesen

Siden slutningen af 1800-tallet har trappistmunkene i Belgien og Holland levet af at brygge øl og sælge det videre til befolkningen. Denne traditionsrige og populære øltype, bedre kendt som trappist-øl, kan i fremtiden være i fare for at uddø. Dette skyldes hovedsageligt munkenes høje gennemsnitsalder, manglende fornyelse i klostrene og de strenge krav, der ligger bag betegnelsen trappistøl.

For at en øl må kaldes trappistøl, skal den leve op til nogle strenge krav:

1. Øllet skal være brygget inden for et trappistklosters mure.
2. Bryggeriarbejdet skal være udført af eller være under kontrol af trappistmunke.
3. Indtjeningen skal bruges til godgørenhed og ikke til at skabe profit.

Disse tre punkter skal alle overholdes, ellers risikerer klosteret at miste det præstigefyldte logo Autentisk Trappist Produkt, der kendetegner en trappistøl.

Det oplevede det hollandske vor Frues kloster af Koningshoeven i 1999, da de indgik et samarbejde med bryggeriet Bavaria og mistede dermed retten til at bære Autentisk Trappist Produkt logoet. Den konstant øgede produktion var blevet en for stor byrde for munkene, der ikke kunne håndtere det længere. I 2005 genvandt de igen retten til at bære det værdifulde logo, da munkene igen begyndte at deltage mere aktivt i selve ølbrygningen.

Trappistmunkenes historie
Trappistordenen var oprindeligt en del af cistercienserordenen, men da abbeden ved La Trappe klosteret i Frankrig i 1664 mente, at cistercienserne var ved at være for liberale i deres tro, introducerede han derfor et sæt nye og strengere regler, som munkene ved klosteret skulle efterleve. Et af de vigtigste principper, trappistklostrene skulle efterleve, var, at de skulle være selvforsynende, og det resulterede blandt andet i, at nogle af dem begyndte at brygge øl og sælge det.

I dag findes der omkring 170 trappistklostre verden over, men det er kun syv af dem, der brygger øl. Seks af dem ligger i Belgien og kun et i Holland.

Trappistøllen kan uddø, men smagen lever videre
Om trappistøllen, som vi kender den i dag, vil uddø afhænger meget af, om der sker en fornyelse inden for klostrene, da mange af munkene er i slutningen af 60erne og 70erne. Munkenes deltagelse i selve ølbrygningsprocessen bliver derfor mindre og mindre, men dog tilstrækkelig for at kunne beholde trappiststatus.

Ifølge Keld Gert Jensen, ølentusiast, ekspert inden for belgisk øl og indehaver af internetsiden www.belgabeer.dk skal man ikke frygte for trappistøllens eksistens.

- Hvis det når så langt, at klostrene må stoppe deres ølbrygning, vil bryggerigiganterne stå i kø for at overtage deres øl, og selv om det ikke bliver trappistøl som efter reglerne, vil øllen sikkert smage af det samme eller minde meget om dem. Men det fascinerende aspekt af trappistøllen, at al indtjening går til klostrene og velgørenhed, vil ikke længere være en del af glæden ved trappistøl, derimod vil pengene i stedet gå til bryggerierne, fortæller han.

Det er dog langt fra alle, der er bekymrede for trappistbryggerierne fremtid. Broder Joris ved det belgiske St. Sixtus kloster ved Westvleteren ser relativt afslappet på udviklingen.

- Det er nok ikke et problem, vi kommer til at have i den nærmeste fremtid, da andre klostre blot kan sende deres munke til trappistbryggerierne for at hjælpe til med ølbrygningen, fortæller han i et interview med Reuters.