Billedserie: Magic Johnson og andre berømte adventister

Der findes over 16 millioner syvendedagsadventister i verden. Den amerikanske musiker Little Richard (født Richard Wayne Penniman i 1932) er rundet 80 år. Han var i 50'erne med til at definere rock'n'roll, og mange kender ham nok for hittet 'Tutti Frutti'. Samtidig er han også erklæret adventist. Denne billedserie har samlet nogle af hovedpersonerne. Foto: MEDIA PUNCHUNIMEDIASIPA Denmark

Syvende Dags Adventistkirken fylder 150 i år. Her har vi samlet en række af kirkens kendte personer

Vidste du, at Malcolm X, Prince og Little Richard alle har været tilknyttet Syvende Dags Adventistkirken?

Kirken blev grundlagt i Michigan i 1863, under stærk påvirkning af tidens forskellige dommedags-optagede bevægelser i USA.

Siden har kirken vokset sig enorm med over 16 millioner medlemmer verden over.

Dommedagsforventning er et helt centralt tema for adventistkirken, og 'advent' betyder også netop 'komme'.

I dag har adventisterne derfor ventet i over 150 år på verdens undergang og Jesu genkomst.

Men hvem er egentlig syvende dags adventister?

Her kan du se en billedserie om Syvende Dags Adventiskirkens kendte og berømte. Nogle af dem er vokset op med adventistkirken, men har senere valgt andre veje.

LÆS OGSÅ: 150 år med Syvende Dags Adventistkirken

Ægteparret James og Ellen G. White var blandt grundlæggerne af Syvende Dags Adventistkirke. Ellen White blev blandt andet berømt for sine profetiske syn og de over 5000 artikler om blandt andet sabbat og vegetarianisme, hun forfattede. Foto: Arkiv
Den 22. oktober 1844 samledes cirka 50.000 mennesker om William Miller (billedet). De såkaldte 'Milleriter' var en bevægelse, der påvirket af Depressionen i USA mente, at Jesu genkomst - og jordens undergang ville finde sted på denne dato. Det skete bare ikke. Og Milleriterne gik i opløsning. Senere skabte nogle af hovedaktørerne i Milleriterne det, der i 1863 blev til Syvende Dags Adventistkirke. Foto: Wikimedia Commons
Musikeren Prince er i dag medlem af Jehovas Vidner. Men faktisk voksede superstjernen op i et adventistisk hjem. Foto: MCT Denmark
Joseph Bates (1772-1872) var en af grundlæggerne af Syvende Dags Adventskirken. Før kirken blev etableret, var Bates kendt for sit dedikerede sabbat-arbejde. Han anses i dag som grundlægger af sabbat-adventismen. Foto: Wikimedia Commons
Borgerrettighedsforkæmperen Malcolm X Little var erklæret muslim. Men tilsyneladende voksede den unge Malcolm op i et adventistisk hjem. Foto: Nordfoto
Her ses en profetisk dommedagsoptegnelse lavet af milleriter i 1843. William Miller, som grundlagde denne dommedagsreligion, blev inspiration for adventisterne. Opstillingen er baseret på Daniels og Johannes' åbenbaringer. Skriftet blev oprindeligt trykt af J. V. Himes. Foto: Wikimedia Commons
Basketballstjernen Earwvin 'Magic' Johnson, der i sin karriere både har spillet for Los Angeles Lakers og USA's 'Dream Team'-hold, melder sig også ind i flokken af berømte adventister. I 2000 blev han i øvrigt hyret til at hæve niveauet på det danske powerhold 'Great Danes'. Foto: CLAUS BJØRN LARSEN
Gospelsangeren Kirk Franklin er blevet berømt for sin dedikerede kristne gospelmusik. Men ligesom Prince voksede Franklin faktisk op som adventist. Her ses han acceptere prisen for 'inspirerende kontemporær artist' ved American Music Awards uddelingen i Los Angeles, 2006. Foto: MARIO ANZUONI
Gospelgruppen Take 6 har ligeledes rødder i adventistkirken. Gruppen blev faktisk dannet på Oakwood College, Alabama, som er ejet af Syvende Dags Adventistkirken. Gruppen er kendt vidt og bredt for deres skarpe arrangementer og ikke mindst deres samarbejde med blandt andet Stevie Wonder og gruppen Yellowjackets. Her ses de optræde i Det Hvide Hus.
Du var nok ikke klar over det, men når du morgen efter morgen mader dine børn med Kellogg's Cornflakes, er det faktisk en overbevist syvende dags adventist, som står bag.John Harvey Kellogg (1852-1943), som med sin bror Will skabte morgenmadsprodukterne. Kellogg var en prominent adventist, som ofte indtog talerstolen til møderne. Kellogg lagde kraftig vægt på den sunde levestil, som han forsøgte at afspejle i produkterne. I begyndelsen af 1900-tallet begyndte han dog i stigende grad at hælde til forskellige panteistiske (Gud er i alt/Gud er identisk med verden, red.) idéer, som blandt andet Ellen G. White og andre prominente adventister fandt problematiske. Det hele førte til, at Kellogg i 1907 blev smidt ud af fællesskabet. Foto: Wikimedia Commons.
Ikke bare Kellogg's morgenmadsprodukter har relationer til Syvende Dags Adventistkirke. Det populære morgenmadsprodukt Weetbix, som produceres af 'Sanitarium Health Food Company', er faktisk ejet af firmaerne 'Australian Health and Nutrition Association Ltd' og 'New Zealand Health Association Ltd'. Begge disse er ejet af Syvende Dags Adventistkirken. Foto: Arkiv