Debat i USA: For stor katolsk indflydelse på den politiske debat?

Foto: Wikimedia Commons

Demokratiske kommentatorer og guvernøren i New York har udtalt sig kritisk om den amerikanske katolske kirkes rolle i debatten om abort og prævention. Katolikker kalder disse udtalelser for fordomsfuld anti-katolicisme

Den katolske kirke i USA har mødt kritik fra staternes demokratiske fløje. Kritikken har været rettet mod katolsk seksualmoral og dens indflydelse på den politiske debat. Dele af kirken mener, at disse udtalelser er udtryk for en generel skepsis over for kirkens indflydelse.

Debatten omhandler forholdet mellem statslig lovgivning på den ene side og kirkens krav om, at staten ikke blander sig i dens praksis og lære. Og på den anden side om hvorvidt der findes en latent anti-katolicisme i USA's offentlige debat.

Den demokratiske kommentator Jamie Stiehm fremførte den 7. januar et debatindlæg med titlen The Catholic Supreme Courts War on Women(Den katolske højesterets krig mod kvinder). Her kritiserer Stiehm den amerikanske højesteret for at være overrepræsenteret af katolikker, da seks ud af de ni dommere er katolske. I samme indlæg skriver hun:

I langt højere grad end både engelske protestanter, metodister, kvækere, jøder og baptister forsøger katolikker ofte at pålægge deres holdninger på både mig, dig, den offentlige debat og institutioner.

Kommentaren kom i kølvandet på en debat om sygesikring, prævention og abort.

Loven om sygesikring, det såkaldte Contraceptive Mandate, der blev vedtaget den 1. august 2012 kræver, at alle arbejdsgivere, der dækker deres ansattes sygesikring, også skal dække udgifter for prævention, herunder abort. Denne lov inkluderer også religiøse institutioner såsom kristne sygehuse og katolske universiteter. Den katolske kirke er som bekendt modstander af abort og prævention, og repræsentanter fra kirken har derfor udtalt sig meget kritisk om dette tiltag.

LÆS OGSÅ:
Hvorfor er abort forbudt i den katolske kirke?

En uge efter Stiehms kommentar udtalte New Yorks guvernør Andrew Cuomo i radioprogrammet "The Capitol Pressroom", at enhver, der er imod vielse af homoseksuelle, ikke er velkomne i delstaten New York. Også dette har været provokerende for en stor del af den katolske kirke, der er aktive modstandere af vielse af homoseksuelle.

Katolske modsvar
De forskellige reaktioner på disse udtalelser har ikke kun omhandlet debatten om abort eller vielse af homoseksuelle. Derimod har mange fra den katolske kirke i USA tolket disse udtalelser som udtryk for en fordomsfuld anti-katolicisme.

For eksempel skriver diakon Keith Fournier fra Richmond Virginia den 23. januar på hjemmesiden catholic.org om Cuomos udtalelser:

De er åbenlyst anti-katolske og en fornærmelse mod enhver katolsk newyorker.

Og den konservative katolske kommentator og forfatter George J. Marlin skriver på hjemmesiden thecatholicthing.org om Cuomos udtalelser:

Katolikker og andre med traditionelle moralske synspunkter vil ikke bare opleve en marginalisering, men hvis visse politikere får deres vilje- en udvisning fra deres egen nation!

Andre fra kirken mener, at der findes en skepsis i amerikansk kultur over for den katolske kirke, dens teologi og syn på individet.

Blandt andet har den katolske præst, forfatter og blogger Robert Barron skrevet et klumme om disse udtalelser ved navn Why Anti-Catholic Prejudice Ought to Bother Everyone ("Hvorfor anti-katolske fordomme burde genere alle) i The National Review den 21. januar.

Man behøver selvfølgelig ikke at lede længe for at finde roden til denne fordom dybt i den amerikanske nationalbevidsthed skriver Robert Barron.

Han mener, at der har været en skepsis overfor den katolske kirke gennem USAs historie både teologisk og politisk. Han skriver i samme artikel:

Mange af landets grundlæggere var stærkt mistænksomme over for den katolske kirke, hvilket kom fra deres protestantisme og deres inspiration fra oplysningstidens rationalisme.

Og Robert Barron fortsætter med at opremse en række prominente personer i USAs historie, der har været kritiske over for kirken såsom præsidenterne Ulysses Grant og Woodrow Wilson. Han retter en kritik mod Jamie Stiehms kommentarer og skriver til sidst:

Det mest bekymrende er måden, hvorpå denne dybe anti-katolicisme kommer til udtryk gennem den mest magtfulde af Amerikas institutioner, nemlig lovgivningen.

En del af den amerikanske historie
Ifølge cand. mag, ph.d.-studerende og kommentator i amerikanske forhold Mads Fuglede, er historien om anti-katolicisme i USA dog langt mere kompliceret.

Han fortæller, at der i 1850'erne sker en massiv indvandring af katolikker fra blandt andet Irland, Italien og Tyskland, hvilket skabte en stor vækst af katolske indbyggere i USA. Katolikkerne havde en god evne til at mobilisere sig og blev hurtigt etableret i det amerikanske samfund. Visse protestantiske grupper var meget kritiske over for den stigende katolske befolkningsgruppe, hvilket udledte en række anti-katolske strømninger.

Én af disse var den såkaldte Know Nothing movement der hævdede, at katolikker var imod amerikanske værdier og at deres politiske indflydelse var farlig. Bevægelsen var en såkaldt nativistisk bevægelse (fra engelsk nativism). Det vil sige, at de anså protestantismen som den oprindelige amerikanske kristendom, som skulle beskyttes og bevares over for de katolske immigranter.

Denne bevægelse var bestemt ikke ubetydelig og havde medlemmer såsom Millard Fillmore, USA's 13. Præsident samt Massachusetts guvernør i årene 1858 til 1861, Nathan P. Banks.

Et andet eksempel, der ofte bliver fremhævet, er præsidentvalget i 1928 mellem den demokratiske katolik Al Smith og republikaneren Herbert Hoover. Al Smith var meget upopulær i den protestantiske befolkning, og der blev ført en række kampagner imod ham med en stor fokus på hans katolske tro. Man udbredte blandt andet en række påstande om, hvordan Al Smith fik sine ordrer fra Vatikanet.

Frygten for, at Vatikanet skulle blande sig i amerikansk politik, finder man også i 1960erne. Under John F. Kennedys valgkamp blev der lagt stor vægt på hans katolske tro og på spørgsmålet om kirkens indflydelse på hans politik. Selv sagde han under valgkampen i 1960:

Jeg er ikke en katolsk præsidentkandidat. Jeg er det demokratiske partis præsidentkandidat, som tilfældigvis også er katolik. Jeg taler ikke på kirkens vegne i den offentlige debat-og kirken taler ikke for mig. Kennedy bliver ofte set som manden, der forenede de protestantiske og katolske vælgere.

SE OGSÅ:VIDEO: John F. Kennedys tale om tro og politik

Forholdende i dag
De forskellige tidspunkter i amerikansk historie, hvor der har været tendenser til politisk anti-katolicisme, har etableret en række myter om den katolske kirkes rolle i USA, siger Mads Fuglede.

Han påpeger også, at der er sket en ændring vedrørende den katolske kirkes placering i det politiske liv.

Hvor det før i tiden var republikanere, der var kritiske over for den katolske kirke, er det i dag primært demokrater, der er kritiske over for kirkens forhold til emner såsom prævention og abort.

Men samtidig afviser han, at der skulle være tale om en særegen anti-katolsk dagsorden i dag i amerikansk politik.

De forskellige tidspunkter, hvor kirkens syn på homoseksualitet, prævention og abort er blevet kritiseret, har det ikke været fordi det var synspunkter fra katolikker. Det handler om noget meget bredere, nemlig et konservativt kristent syn på ægteskab og seksualitet. Dette er de fleste demokrater imod, om det så kommer fra katolikker eller protestanter.

Samtidig påpeger Mads Fuglede, at det er politisk uklogt at være en anti-katolsk politiker.

Hvis der virkelig fandtes en anti-katolsk dagsorden i USA i øjeblikket, så er der tale om et politisk selvmord. Det er den største religiøse organisation i landet og tæller altså 25 procent af befolkningen, hvilket er en kæmpe vælgergruppe.

Kilder til artiklen:nationalreview.com
usnews.com
www.catholic.org
thecatholicthing.orgDele af det historiske rids er hentet fra bogen Religion and American Politics: From the Colonial Period to the Present af M. Noll L. Harrow