Den sidste nadver er den største

To amerikanske forskere har analyseret et af kunsthistoriens mest berømte motiver og fundet sporene til den aktuelle fedmeepidemi. Her ses Tizians fortolkning af den sidste nadver. Til daglig hænger værket i Spanien og ejes af hertugerne af Alba. Foto: Arkiv.

Portionerne bliver større og større. Det er en opdagelse, to forskere har gjort efter studier af 1000 års skildringer af den sidste nadver

Det er ingen hemmelighed, at mennesker gennem mange hundrede år er blevet bedre til at få mad på bordet. Mange steder i verden er der i dag en overflod af fødevarer og et tilsvarende eksploderende indtag af kalorier. Til gengæld er det måske en smule overraskende, at kunsthistoriens har noget at fortælle om den folkesundhedsvidenskabelige tendens.

Den sidste nadver skildrer tendens

Forbrugerøkonomen Brian Wansink fra det ansete Cornell University og religionshistorikeren Craig Wansink fra Virginia Wesleyan College har i fællesskab undersøgt et halvt hundrede malerier af den sidste nadver - historiens måske mest berømte måltid. Deres opdagelser kan man læse om i april måneds udgave af tidsskriftet Journal of Obesity, og den iøjnefaldende konklusion er, at maleriernes indhold af mad er vokset gennem historien.

Leonardo da Vincis Den Sidste Nadver fra 1458 er uden tvivl det mest berømte portræt af begivenheden fra Det Nye Testamente:

Den sidste nadver er skildret flere steder i Det Nye Testamente og beskriver det sidste måltid, Jesus skærtorsdag indtog sammen med sine disciple. Mange kender sandsynligvis scenen fra Leonardo da Vincis maleri fra 1498, hvor den berømte renæssancemaler uden tvivl har brugt mere tid på de 12 disciples chokerede reaktioner - da Jesus fortæller, at en af dem vil forråde ham - end på madvarer og opdækning. Og selvom Jesus profetisk peger på et stykke brød, er det ikke helt tydeligt, hvad der ifølge da Vinci var på menuen.

Leonardo da Vinci var hverken den første eller sidste, der malede den sidste nadver. I undersøgelsen fra Journal of Obesity har brødrene Wansink udvalgt 52 af de mest berømte malerier fra kunstbogen Last Supper, udgivet på forlaget Phaidon Press. Mængden af mad har de to forskere efterfølgende målt ved på de enkelte billeder at sammenligne de gennemsnitlige størrelser på brød, tallerkener og hovedretter med den gennemsnitlige hovedstørrelse.

Hvad blev der serveret ved den sidste nadver?

Duccio di Buoninsegnas Den sidste Nadver er fra omkring 1308 og en at de tidligere gengivelser. Stilen er typisk for den tidlige renæssance:

Der er delte meninger om, hvad der rent faktisk blev serveret ved den sidste nadver. I Det Nye Testamente nævnes kun brød og vin, og Paulus gør specifikt opmærksom på, at brødet var usyret, ligesom det man spiser til den jødiske påske. Usyret brød er fladt brød uden gær, og den detalje har selvfølgelig en vis betydning for mængden.

Til et jødisk påskemåltid ville der desuden have været lam på bordet, og en oplagt læsning af evangelierne er at betragte Jesus som begivenheddens offerlam. På da Vincis maleri kan man til gengæld skimte nogle fisk, som ikke umiddelbart passer ind i fortællingen.

Undersøgelsen af nadveren

På de 52 malerier har Brian og Craig Wansink identificeret tre overordnede typer af hovedretter. På 18 pct. af billederne af nadverenstår den på fisk eller ål, på 14 pct. er hovedretten lam, mens der på 7 pct. bliver serveret svin. De resterende 46 pct. af malerierne har i overensstemmelse med Bibelen ingen synlig hovedret på bordet.

Undersøgelsen af malerierne har ikke taget højde for, hvad der har været på menuen, selvom det strengt taget kunne have betydning for energimængden; der er betydeligt færre kalorier i en portion fisk end i en svinekotelet af tilsvarende størrelse. Men tendensen er klar.

De malede hovedretter, tallerkener og brødportioner er vokset signifikant. Det gælder især retterne, som i gennemsnit er vokset knap 70 pct. i løbet af 1000 år. Brødet er kun "hævet" 23 pct., mens tallerkenerne - helt naturligt - har fulgt hovedretterne og er vokset 65 pct.

Forskerne har brugt en såkaldt lineær model, hvor der er en proportionel sammenhæng mellem madportioner og maleriernes produktionsår gennem hele perioden. Denne model forklarer 27 pct. af de varierende portionsstørrelser, hvilket i statistisk sprogbrug er en stærk eller signifikant sammenhæng.

En ikke-lineær model kan imidlertid forklare hele 41 af de voksende portioner, for helt i tråd med den faktiske udvikling inden for kultur og teknologi er mængden af mad vokset mest de seneste 500 år.

Den videnskabelige artikel i Journal of Obesity slutter med en indrømmelse. Undersøgelsens resultat er 1000 år gammel vin på nye flasker. Det nye er et originalt syn på problematikken med overflod og overspisning, hvor undersøgelsens først og fremmest påviser en anden gammel sandhed, nemlig at kunst efterligner livet.

Medier, kunst og religion kan også være pejlemærker for, hvad der er normalt at sætte til livs, og hvordan man dyrker sin krop. I den jødiske påske repræsenterer det flade, usyrede brød enkelthed og beskedenhed, og når man ofrede et lam, gjorde man sig bevidst om, at det at tage et liv for at spise kød er en ansvarfuld gerning.

Dyderne har på visse punkter vidt forskellige betydninger i knaphedssamfund og i overflodssamfund. På andre punkter er lærdommen måske den samme.

Udviklingen i portionsstørrelser fra malerierne af den sidste nadver har fulgt en kurveformet, ikke-lineær sammenhæng. Det skyldes, at portionerne især i løbet af de sidste 500 år er vokset. Foto: Nature.
Leonardo da Vincis berømte maleri af nadveren findes i klosteret Santa Maria delle Grazie i Milano. Foto: Pixabay.
Den sidste Nadver af Duccio de Buoninsegna er en af de tidligere gengivelser af motivet og er fra omkring 1308. Foto: Arkiv.