Første kvindelige biskop hos Afrikas metodister

Pastor Joaquina Filipe Nhanala, der pr. 1. september bliver biskop Foto: Bill Kreamer

Pastor Joaquina Filipe Nhanala afløser lederen af Mozambiques metodistiske kirke 1. september

Metodistkirkens Centralafrikanske Konference har på sin årskonference i Zimbabwe udpeget den 51-årige pastor Joaquina Filipe Nhanala som kirkens første kvindelige biskop. Hun afløser den tidligere leder af metodistkirken i Mozambique, Joao Somane Machado, der fratræder på grund af alder.

Den nye biskop er sognepræst for en stor menighed i Matola, en forstad til Maputp. Samtidig har hun ledet koordinationen af kvindeprojekter i Mozambiques metodistkirke og været leder af et HIV/AIDS projekt for WorldRelief. Dette program arbejder for at mobilisere kirkernes undervisning og oplysning i landets tre sydlige provinser.