Første Sherlock Holmes-roman kritiserer religiøs fanatisme

"Religionskritikken i "Et studie i rødt" er genkendelig i dag. Det er langt overvejende den religiøse fanatisme, der kritiseres, og kun i mindre grad troen på noget andet end det rationelle," vurderer den nye Sherlock Holmes-series danske udgiver, Lasse Rask Hoff fra forlaget Rosenkilde og Bahnhoff.

Den første roman om verdens mest berømte detektiv Sherlock Holmes er netop genudgivet i ny dansk oversættelse. Et studie i rødt kritiserer mormonsamfundet i USA, hylder den menneskelige intelligens men skriver ikke forsynets magt ud af verden, mener den danske udgiver  

De fleste kender Sherlock Holmes som en piberygende, violinspillende super-rationalist med fingrene skruet på til både at udpege de rette detaljer og den rette forbryder. Men hvorfor imponerer han os stadigt med sin genialitet 125 år efter sin første udgivelse?

Der er ingen tvivl om, at Arthur Conan Doyle hylder den menneskelige intelligens med Sherlock Holmes, siger Lasse Rask Hoff, redaktør og udgivelsesansvarlig for Holmes-serien ved det danske forlag Rosenkilde & Bahnhof, som nu genudgiver og genoversætter samtlige 4 romaner og 56 noveller om Sherlock Holmes, for første gang i den originale rækkefølge.

LÆS OGSÅ: Turist i mormonernes hovedstad

Første bind i serien er romanen Et studie i rødt, som udkom første gang i et engelsk julehæfte i 1887.

Genkendelig religionskritik
Tilsyneladende er hemmeligheden bag detektiven, at hans fader, læge og forfatter Sir Arthur Conan Doyle (1859-1930) i ham har blandet det bedste fra videnskabernes verden fra medicin, kriminalhistorie, kemi og psykologi: Men De siger, at han ikke er medicinstuderende? Nej. Himlen må vide, hvad hans studier egentlig går ud på, siger en fælles bekendt, da Holmes introduceres til sin næsten lige så berømte ven, Dr. Watson, i den allerførste bog om hans geniale opklaringer i hælende på to industrielle revolutioner i Storbritannien.

En mand findes dræbt i et tomt hus i London. Fodspor, blodspor i rummet og ordet RACHE skrevet med blod på væggen bliver vigtige spor i opklaringen af mordet. Fortællingen trækker linjer over Atlanten til et mormonsamfund i Utah, USA, hvor en strid mellem mormonernes hellige ledere og et forlovet par og datterens fader ender i en tragedie. Ifølge Lasse Rask Hoff er der ingen tvivl om, hvis side forfatteren er på:

Romanen er religionskritisk. Kritisk over for mormonernes samfund, deres traditioner og mod, at et diktatur styrer mennesker ved hjælp af en religiøs doktrin. Og den form for religionskritik er genkendelig i dag. Det er langt overvejende den religiøse fanatisme, der kritiseres, og kun i mindre grad troen på noget andet end det rationelle, vurderer Lasse Rask Hoff.

En retfærdig skæbne?
Sherlock Holmes stoler alene på sin egen fornuft og dømmekraft. Men helt så enkelt er det ikke i forfatterens og romanernes univers. Detektiven går empirisk til værks og tænker sig ud fra gerningsstedets spor til, hvordan mordet er begået, men detektivens styrke ligger i at opklare, hvad der er sket ikke i at påvirke fremtiden. Derfor er romanens forhold til tro og skæbne ikke så enkel, som man umiddelbart kunne tro, siger Lasse Rask Hoff:

Detektivens rolle er begrænset. Han kan ikke andet end at analysere, hvad der er sket. Romanen antyder, at det er en højere skæbne, der afgør, hvordan retfærdigheden udøves over for både morder og ofre.

Uden at afsløre for meget kan det nævnes, at forsynet tildeles en rolle i ofrenes død. Og i retssagen mod deres banemand. Ved romanens sidste punktum er vi ikke i tvivl om, at retfærdigheden er sket fyldest, selvom vi ikke er helt sikre på, om forsynet har dømt eller befriet morderen. Kritikken af mormonerne medfører nemlig en problemstilling i selve opklaringsarbejdet. For spørgsmålet er, om mord kan retfærdiggøres af offerets gerninger i livet:

Der opstår en problemstilling i forhold til den sympatiske morder som Sherlock Holmes er helt bevidst om. Romanen rejser spørgsmålet om, hvad der er retfærdigt og hvad der bør straffes. Og her kommer forsynet ind i billedet, fortæller Lasse Rask Hoff.

Super-rationalisten Holmes behøver muligvis ikke en gud for at opklare forbrydelser. MenEt studie i rødt tyder på, at verden omkring ham i 1880erne var vel tjent med et forsyn til at udøve retfærdighed.

En form for åndelighed kom også, år efter udgivelsen af Et studie i rødt, ind i Arthur Conan Doyles liv. I årene efter Første Verdenskrig nærmede forfatteren sig tidens stærke spirituelle bevægelse og var blandt andet overbevist om, at der fandtes feer og ånder i vores verden. Så trods romanens hyldest til videnskaben er det ikke en usandsynlig fortolkning, at det kun er Himlen der ved, hvad Sherlock Holmes studier egentlig går ud på:

Verdenssynet i fortællingerne er helt klart naturalistisk, men hvis man tænker på Arthur Conan Doyles egne senere overbevisninger, er det ikke så mærkeligt, at religionskritikken i Et studie i rødt er rettet mod en religiøs sekts magt og ikke mod det at tro på noget, siger Lasse Rask Hoff.