Fallos-dyrkelse gør comeback i Himalaya
Det karakteristiske fallossymbol er i århundreder blevet dyrket i kongeriget Bhutan. Fallos-traditionen er populær blandt bjergstatens ungdom, der gennem kunsten genfortolker landets religiøse fortællinger. Den nye generation gør symbolet til deres eget
Det er malet på vægge, hænger fra tagskægget af de små huse og besmykker køretøjer, der snegler sig op over Himalayas bjergsider. Fallossymbolet, den erigerede penis, kan ses overalt i monarkiet Bhutan og har i århundreder været en væsentlig del af bjergstatens traditionelle ceremonier.
Den buddhistiske befolkning i den nordøstlige del af Himalaya-bjergkæden tror nemlig, at billeder og figurer af den erigerede penis, der symboliserer frugtbarhed, giver beskyttelse fra ondskab og fordriver ondsindet sladder.
LÆS OGSÅ: Fupmager-myter: Den lede, den lade og den luskede
Populariteten af fallisk tilbedelse kan spores tilbage til det 15. århundrede, hvor den buddhistiske lærer, Drukpa Kunley introducerede bhutanerne for fallossens evne til at afværge onde ånder og omdanne dem til beskyttende guddomme. Men faktisk går fallosdyrkelsen helt tilbage til den animistiske bön-tradition, som eksisterede i Bhutan før buddhismen blev statsreligion. Det viser undersøgelser fra Center for Bhutanske Studier.
Kan jage det onde væk
Den erigerede penis, som pryder husfacader og offentlige bygninger i landområderne, skulle ifølge sagnet jage gemene ånder og ondsindet sladder bort fra området. Samme formål havde det traditionelle house warming-ritual, hvor en oprejst penis males på husets fire hjørner og en udskåret én af slagsen placeres i en kurv, som mænd og kvinder kæmper om at hejse op og trække ned fra hustaget, alt i mens der synges lystige, falliske sange og publikum opildner fejden med høje råb.
LÆS OGSÅ: Buddhismens tre hovedretninger De iøjnefaldende illustrationer og fortællinger er ikke kun vidnesbyrd om fortidens fallosdyrkelse. Den ældgamle tradition oplever i dag en renæssance som følge af en fornyet interesse for Bhutans religiøsitet og kulturhistorie. Den frodige penis har fået en make-over af unge kunstnere, der genfortolker de grafiske malerier af det traditionelle frugtbarhedsbillede i ønsket om at genfortælle Bhutans religiøse fortællinger. Det skriver hjemmesiden Religion News Service.
Forfatteren Karma Choden er en af dem, der har sat den moderne fallosdyrkelse på dagsordenen. For nylig udgav hun bogen "Phallus: Crazy wisdom from Bhutan" (på dansk: "Fallos: Vild visdom fra Bhutan), der kombinerer illustrationer og fallos-fortællinger fra hele landet.
"Jeg ser ikke kun fallos-symboler af alle slags alle vegne, men finder historierne bag symbolikken lige så spændende som selve billedet. Vi har fundet en ny kunstform, der giver os mulighed for at sætte vores eget præg på spiritualitet, kultur og ritualer," siger Karma Choden til Religion News Service.
Karma Choden er ikke den eneste kunstner, der interesserer sig for moderne fallos-dyrkelse. Symbolet fremstilles i nye former, farver og konstellationer og optræder på det store lærred. Instruktøren Tashi Gyeltshen arbejder på en film, der udforsker den falliske kultur.
"Fallos er både formålet og ideen bag filmen. Det er et symbol, der både skaber og ødelægger," siger Tashi Gyeltshen, der står bag filmen Den Røde Fallos.
Pikante billeder malet over
I dag er mange penis-illustrationer i byerne malet over, som følge af både renoveringer og tidligere generationers blufærdighed over det svulstige frugtbarhedssymbol.
Generalsekretær for det bhutanesiske journalistforbund Kinley Tshering mener, at den yngre generation tager fallos-symbolet til sig på en anderledes måde end den forrige.
I stedet for at undgå de pikante billeder af fallos-symbolet, som den tidligere tradition gjorde, omfavner de traditionen på nye måder. De redefinerer ideen om fallos, ikke blot som et billede på ritualer, men som en idé i sig selv, " siger Kinley Tshering til Religion News Service.