Fallos-dyrkelse gør comeback i Himalaya

Antigua i Guatemala er hjemsted for denne Kristus-statue. Statuen forestiller Jesus, som bærer på korset inden korsfæstelsen. Statuen indgår i påskeritualer i Guatamala. Klokken syv om morgenen på langfredag bliver denne statue båret igennem byen af befolkningen. Dette står på indtil tidlig eftermiddag, hvor folk beder ved en statue af Jesus, som forestiller Jesus i liggende tilstand.

Det karakteristiske fallossymbol er i århundreder blevet dyrket i kongeriget Bhutan. Fallos-traditionen er populær blandt bjergstatens ungdom, der gennem kunsten genfortolker landets religiøse fortællinger. Den nye generation gør symbolet til deres eget

Det er malet på vægge, hænger fra tagskægget af de små huse og besmykker køretøjer, der snegler sig op over Himalayas bjergsider. Fallossymbolet, den erigerede penis, kan ses overalt i monarkiet Bhutan og har i århundreder været en væsentlig del af bjergstatens traditionelle ceremonier.

Den buddhistiske befolkning i den nordøstlige del af Himalaya-bjergkæden tror nemlig, at billeder og figurer af den erigerede penis, der symboliserer frugtbarhed, giver beskyttelse fra ondskab og fordriver ondsindet sladder.

LÆS OGSÅ: Fupmager-myter: Den lede, den lade og den luskede

Populariteten af fallisk tilbedelse kan spores tilbage til det 15. århundrede, hvor den buddhistiske lærer, Drukpa Kunley introducerede bhutanerne for fallossens evne til at afværge onde ånder og omdanne dem til beskyttende guddomme. Men faktisk går fallosdyrkelsen helt tilbage til den animistiske bön-tradition, som eksisterede i Bhutan før buddhismen blev statsreligion. Det viser undersøgelser fra Center for Bhutanske Studier.

Kan jage det onde væk
Den erigerede penis, som pryder husfacader og offentlige bygninger i landområderne, skulle ifølge sagnet jage gemene ånder og ondsindet sladder bort fra området. Samme formål havde det traditionelle house warming-ritual, hvor en oprejst penis males på husets fire hjørner og en udskåret én af slagsen placeres i en kurv, som mænd og kvinder kæmper om at hejse op og trække ned fra hustaget, alt i mens der synges lystige, falliske sange og publikum opildner fejden med høje råb.

LÆS OGSÅ:
Buddhismens tre hovedretninger De iøjnefaldende illustrationer og fortællinger er ikke kun vidnesbyrd om fortidens fallosdyrkelse. Den ældgamle tradition oplever i dag en renæssance som følge af en fornyet interesse for Bhutans religiøsitet og kulturhistorie. Den frodige penis har fået en make-over af unge kunstnere, der genfortolker de grafiske malerier af det traditionelle frugtbarhedsbillede i ønsket om at genfortælle Bhutans religiøse fortællinger. Det skriver hjemmesiden Religion News Service.

Forfatteren Karma Choden er en af dem, der har sat den moderne fallosdyrkelse på dagsordenen. For nylig udgav hun bogen "Phallus: Crazy wisdom from Bhutan" (på dansk: "Fallos: Vild visdom fra Bhutan), der kombinerer illustrationer og fallos-fortællinger fra hele landet.

"Jeg ser ikke kun fallos-symboler af alle slags alle vegne, men finder historierne bag symbolikken lige så spændende som selve billedet. Vi har fundet en ny kunstform, der giver os mulighed for at sætte vores eget præg på spiritualitet, kultur og ritualer," siger Karma Choden til Religion News Service.

Karma Choden er ikke den eneste kunstner, der interesserer sig for moderne fallos-dyrkelse. Symbolet fremstilles i nye former, farver og konstellationer og optræder på det store lærred. Instruktøren Tashi Gyeltshen arbejder på en film, der udforsker den falliske kultur.
"Fallos er både formålet og ideen bag filmen. Det er et symbol, der både skaber og ødelægger," siger Tashi Gyeltshen, der står bag filmen Den Røde Fallos.

Pikante billeder malet over
I dag er mange penis-illustrationer i byerne malet over, som følge af både renoveringer og tidligere generationers blufærdighed over det svulstige frugtbarhedssymbol.

Generalsekretær for det bhutanesiske journalistforbund Kinley Tshering mener, at den yngre generation tager fallos-symbolet til sig på en anderledes måde end den forrige.

I stedet for at undgå de pikante billeder af fallos-symbolet, som den tidligere tradition gjorde, omfavner de traditionen på nye måder. De redefinerer ideen om fallos, ikke blot som et billede på ritualer, men som en idé i sig selv, " siger Kinley Tshering til Religion News Service.

Kilder:
Religion News Service
Wikipedia

Erika Fatland: Englebyen. Historier fra Bes-lan. Oversat af Peter Nielsen. 256 sider. 249,95 kroner. Lindhardt og Ringhof. Udkommer i dag Foto: Bhutan
Omkring 15.000 mennesker fejrede indvielsen af denne statue af Jesus. Den blev indviet i november 2010 i Swiebodzin, Polen. Pilgrimme og turister strømmede ind mod byen i det vestlige Polen, da verdens største statue af Jesus fik en velkomst af det store publikum. Statuen er 36 meter høj, tre meter højere end den berømte statue af Jesus i Rio de Janeiro, Brasilien. Penge til statuen er doneret fra mange forskellige lande, fra Europa til Canada.
Jesus-statuen på Charles Bridge i Prag blev skabt i 1858, efter opfordring fra byens lokal autoriteter. På samme position var der tidligere et trækors, som blev ødelagt under en flodbølge i 1496. En anden statue af Jesus blev opført i 1695 og senere erstattet af den nuværende statue. Statuen forestiller Jomfru Maria og Mary Magdalene, som sørger over Jesu død på korset.
Tuong Thanh Gioc er navnet på denne statue. Det betyder direkte oversat "Statue af Jesus Kristus." Statuen befinder sig i Vung Tau, som ligger i Vietnam. Der står den på toppen af det store bjerg Tao Phung. Fra fingerspids til fingerspids måler statuen 18.40 meter. Den blev færdig i 1994, efter byggeriet blev afbrudt flere gange.
Olaf Højgaard i rollen som Prins H., her på Grydemose­skolen i Espergærde i Nord­sjælland, hvor han skiftevis spillede musik fra mikserpulten på scenen, viste billeder og filmede sig selv eller spurgte publikum i salen, om de troede på, at bøn virkede i det virkelige liv. –
Cristo del Otero-statuen står i den spanske by Palencia. Her har den stået, siden den blev bygget i 1931. Det er verdens tredjestørste statue af Jesus. Modsat de to større statuer af Jesus, er armene ikke strakt ud vandret, i stedet er håndfladerne vendt ud mod beskueren. Grunden til dette er, at budgettet ikke kunne finansiere udstrakte arme. Oprindeligt skulle statuen have haft øjne af marmor, men det var der heller ikke penge til. Det skulle have været verdens største statue af Jesus, men midler til byggeprojektet kunne ikke hamle op med statuen i Rio de Janeiro.