Frankrigs syngende præste-trio tager på exit-turné

Les Pretres Lors de l enregistrement de Vivement Dimanche Les Pretres , presente par Michel Drucker sur FR2. Paris. FRANCE. 2/04/2014/PJB_DSC_4400/Credit:PJB/SIPA/1404022308 Foto: PJB/SIPA/ Denmark

MED VIDEO Efter fem års succes og 1,7 millioner solgte albums lukker trioen Les Prêtres biksen. Nu runder de karrieren af med en verdensturne af ét års varighed

Listen over kirkelige superstjerner vokser år for år. I sidste måned tog den 25-årige nonne Christina Scuccias italienerne med storm, da hun medvirkede i den italienske udgave af musikprogrammet The Voice. Når det franske præsteband Les Prêtres (præsterne, red.) tager på promoveringsturne med deres seneste og sidste album er det med over 1,7 millioner solgte plader i bagagen. Det skriver den britiske avis The Guardian.

LÆS OGSÅ: Video: Italiensk nonne hitter

Trioen blev dannet, da den nu 72-årige præst Jean-Michel Di Falco ønskede at rejse penge til en katolsk skole i Madagaskar. To af hans venner foreslog en sanggruppe, og sådan blev Les Prêtres en realitet, hvis succes for alvor brød igennem, da gruppen tiltrak sig offentlig opmærksomhed på tv-programmet Vivement Dimanche.

Siden er det blevet til tre album og 45 koncerter for mere end 150.000 mennesker. Seneste og sidste skud på stammen er pladen, der passende hedder Amen og indeholder hits af stjernesolisterne Nana Mouskouri og Céline Dion.

"Vi havde intet at tabe, så vi besluttede at prøve det af. Det har resulteret i én million euro, som blev doneret til velgørende organisationer," siger gruppens stifter Jean-Michel Di Falco.

De tre franske sangere har svært ved at tro, som har modtaget et opmuntrende brev fra pave Frans og i sin tid fik at vide af pave Benedikt XVI, at deres sang var "godt for Frankrig", har svært ved at forstå hvad der er sket med dem.

"Det har været helt følelsesladet at møde offentligheden," siger præsten Charles Troesch, der bakkes op af Jean-Michel Bardet:

"Mediernes opmærksomhed har været en overvældende opdagelse."

På trods af præsternes popularitet er pladen Amen deres sidste. Med ikke færre end 30 koncerter stopper Les Prêtres karrieren, så de kan vende tilbage til opgaverne i deres respektive sogne.

SE OGSÅ:Video: Præst overrasker brudepar med sin egen version af Cohens "Hallelujah"

"Vi har bidraget til at ændre den måde, folk ser på kirken," siger Jean-Michel Di Falco til The Guardian.

"Nu kan folk se, at præster er skåret over den samme læst som andre mennesker.

En af sangerne, Joseph Dinh Nguyen Nguyen, forlod præstegerningen i 2011 for at gifte sig med en kvinde fra sit hjemland, Vietnam, og de har nu en søn sammen. Men han valgte at fortsætte sin optræden med Les Prêtres på grund af den folkelige opbakning.

SE KONCERTOPTAGELSE MED LES PRETRES FRA KATEDRALEN I ROUEN