Jødiske kvinder kæmper for retten til at bede ved Grædemuren

Et jødisk par beder et stykke fra Grædemuren iført det samme bedesjal. Da det ikke er lovligt for kvinder at iføre sig bedesjal ved Grædemuren, eller for mænd og kvinder at bede sammen, skal de holde sig i passende afstand fra selve muren for ikke at blive arresteret. Foto fra den 11. april 2013. Foto: Nir Alon Demotix Denmark

Gruppen Murens Kvinder har i 24 år kæmpet for retten til at bede ved Grædemuren på lige fod med mænd. De har nu endelig udsigt til et bedeafsnit, hvor mænd og kvinder kan bede sammen

Forsvind! Lad være med at skænde dette hellige sted!

Sådan råber en ultraortodoks jøde efter Lesley Sachs, direktør for aktivistgruppen Women of the Wall (Murens Kvinder), da hun bliver slæbt bort af politifolk for at bede ved Grædemuren i Jerusalem.

Sammen med fire andre kvinder blev hun torsdag den 11. april anholdt for at skænde Grædemuren ved at bede højt og iføre sig religiøse klæder normalt forbeholdt mænd. Det skriver The Washington Post.

LÆS OGSÅ: "Religiøs feminisme kan skabe fred i Israel"

Siden Grædemuren blev erobret fra Jordan under Seksdageskrigen i 1967, har muren været under israelsk kontrol. Der har været opretholdt en striks, ortodoks praksis på stedet, hvor kvinder holdes bag en skillevæg, og kun mænd må recitere højt fra Toraen.

Frihed til at bede ved muren er et af de vigtigste resultater af jødernes tilbagevenden til Jerusalem i 1967, men denne frihed er plettet af det faktum, at kvinder er forbudt adgang til at bede frit ved muren, skriver Murens Kvinder på deres hjemmeside.

Kvindernes kamp startede i 1988, da næsten 100 kvinder stillede sig op ved Grædemuren for at bede og læse højt af Toraen. De blev mødt med både verbale og fysiske angreb af de omkringstående mænd og kvinder, blandt andet fordi ultraortodokse jøder anser lyden af en kvindes stemme for at være seksuelt opstemmende.

Kvinderne har lige siden mødtes ved Grædemuren hver måned til Rosh Hodesh, en fejring af hver ny måned i den jødiske kalender, og reciteret højt fra Toraen iført bedesjal. De har jævnligt været i retten, i fængsel og hospitalsindlagt som følge af voldelige overgreb.

Amerikanske jøder bakker op om Murens Kvinder
Måske er kvindernes arbejde ved at bære frugt. Kvinderne nyder stor opbakning fra især amerikanske jøder, der har afholdt sympatidemonstrationer for dem i USA, og The Guardian beskriver, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, er blevet presset af amerikanske jøder til at finde en løsning på problematikken.

Den opgave har han sendt videre til Natan Sharansky, formand for "The Jewish Agency," som er en regeringsstøttet organisation, der arbejder for at få jøder til Israel. Natan Sharansky kunne i sidste uge fortælle til The Jerusalem Post, at der vil blive lavet et kønsneutralt bedeområde, hvor mænd og kvinder kan bede sammen, og hvor både mænd og kvinder kan lede bønnen.

Én Grædemur for ét jødisk folk. Grædemuren skal være et symbol på enhed mellem det jødiske folk i stedet for et symbol på uenighed og strid, siger han.

LÆS OGSÅ:
Israel får ny regering uden ultraortodokse jøder

Rabbiner Shmuel Rabinowitz, der har det overordnede ansvar for Grædemuren, har været en indædt modstander af, at kvinder skulle bede ved muren. Alligevel har han til The Jerusalem Post udtrykt forståelse for planen.

Men blot dagen efter den offentlige udmelding om at tillade kvinder at bede højt ved Grædemuren, blev de fem kvinder altså arresteret for at forstyrre offentlig ro og orden.

Elana Sztokman, direktør for den amerikanske, jødiske feministgruppe Jewish Orthodox Feminist Alliance, kritiserer stærkt politiets indblanding i en religiøs uenighed som denne.

Når politiet rekrutteres til at fængsle kvinder for ikke at indvilge i en ultraortodoks rabbiners holdning, da udsættes kvinder for en skræmmende invasion af fanatiske religiøse meninger. Det er ikke op til hverken staten eller politiet at diktere, hvornår kvinder kan fremsige en hellig bøn, siger hun til Religion News Service.

Dommer underkender arrestation og tidligere højesteretsafgørelse
De fem kvinder blev løsladt umiddelbart efter anholdelsen, da dommer Sharon Lari-Bavli afgjorde, at dem, der forstyrrede den offentlige ro og orden, var de ultraortodokse jøder, der demonstrerede imod kvinderne, og ikke kvinderne selv. Det skriver The New York Times.

Denne dom er en milepæl for Murens Kvinder, da den går stærkt imod en afgørelse fra højresteret tilbage i 2003. Her blev det afgjort med stemmerne 5 mod 4, at kvinder ikke måtte bede højt ved muren ligesom mænd.

LÆS OGSÅ: Historien om Tempelbjerget

Højesteret konkluderede dengang, at fordi kvindernes religiøse praksis på stedet fremprovokerede voldelige handlinger, blev de nødt til at udføre handlingerne andetsteds. En højesteretsbeslutning fra 1989 forbyder nemlig religiøse ceremonier på hellige steder, hvis de ikke er i overensstemmelse med lokal sædvane og dermed kan støde andre troendes religiøse følelser. De ultraortodokse jøders voldelige reaktioner mod kvinderne blev af Højesteret set som en reaktion på, at deres religiøse følelser blev krænket.

Ved i den nuværende sag at placere skylden på de ultraortodokse jøder i stedet for hos kvinderne, har dommer Sharon Lari-Bavli udfordret Højesterets tidligere kendelse.

Dette udfald er Bent Lexner, overrabiner i Mosaisk Troessamfund i Danmark, glad for.

Man skal ikke arrestere folk, når de beder. Uanset om de måske rent juridisk har foretaget sig noget forkert, så skal man ikke arrestere folk, der gerne vil forsamles til gudstjeneste, siger han.

Politiet har meddelt, at de vil appellere dommerens beslutning til Højesteret, da de mener, at den strider imod højesteretskendelsen for 10 år siden.

Lesley Sachs, direktør for aktivistgruppen "Women of the Wall" (Murens Kvinder), bliver slæbt bort af politifolk for at bede og synge højt iført bedesjal ved Grædemuren i Jerusalem den 11. april 2013. Foto: Nir Alon Demotix Denmark
En ortodoks jødisk mand protesterer imod Murens Kvinders opførsel ved Grædemuren i Jerusalem den 11. april 2013. Foto: Nir Alon Demotix Denmark
Mænd og kvinder er opdelt med en skillevæg ved Grædemuren. Foto fra den 11. februar 2013. Foto: BAZ RATNER Denmark
En jødisk mand læser højt fra Toraen ved Grædemuren den 28. marts 2013. Foto: MENAHEM KAHANA Denmark
En israelsk jødisk kvinde læser højt fra Toraen nær Grædemuren den 12. marts 2013, hvilket ifølge en højesteretskendelse fra 2003 ikke er lovligt. Foto: ABIR SULTAN Denmark
En ortodoks jødisk kvinde smugkigger over den skillevæg der adskiller mænd og kvinder ved Grædemuren i Jerusalem. Foto fra den 28. marts 2013. Foto: LEVINESIPA Denmark
Israels premierminister Benjamin Netanyahu rører ved Grædemuren. Efter pres fra amerikanske jøder har han taget initiativ til at liberalisere brugen af muren. Foto fra den 22. januar 2013. Foto: POOL Denmark
Natan Sharansky er formand for The Jewish Agency, som er en regeringsstøttet organisation, der arbejder for at få jøder til Israel. Sharansky kunne i sidste uge fortælle til The Jerusalem Post, at der vil blive lavet et kønsneutralt bedeområde, hvor mænd og kvinder kan bede sammen, og hvor både mænd og kvinder kan lede bønnen. Her er han fotograferet i 2007. Foto: YONATHAN WEITZMAN Denmark