Klimaforandringer var skyld i ødelæggelser af civilisationer fra Bibelens tid

Ved Genesaret Sø, som også spiller en rolle i Bibelen, har en gruppe forskere fundet materiale, der kan tyde på, at bronzealderens Middelhavskulturer ikke gik i opløsning af politiske grunde, som hidtil antaget. Forklaringen er mere naturlig og kan findes på bunden af søen

De mange kulturer i Nærorienten voksede i bronzealderen, cirka 3000-1200 f.Kr., hvor samfundsformerne blev mere komplekse og byerne større og mere civiliserede og med rige handelsliv. Alt dette brød pludseligt sammen ved slutningen af Bronzealderen, og hidtil har forskerne haft svært ved at sige nøjagtigt hvorfor. De egyptiske faraonske, græske mykenske, syriske ugarittiske og de store kanaanæiske bystater blev alle ødelagte, og en ny tid begyndte derefter med nye folkeslag og kongeriger, herunder det første israelske kongerige.

Men lokale forskere har nu fremsat teser om, at ødelæggelserne formodentligt kan skyldes klimaet: En lang, tør periode, der forårsagede tørke, sult og massevandringer, skriver Science Daily. Det er konklusionen på et tre år langt studie, som blev udgivet i denne uge i Tel Aviv: Tidsskriftet for det Arkæologiske Institut på Tel Aviv Universitet.

De involverede forskere borede dybt under Kinneret eller Genesaret Sø, som Jesus ifølge Matthæusevangeliets kapitel 14 gik på for at frembringe 18 meter lange prøver af bundfald fra bunden af søen. Ud fra bundfalds-prøverne kunne de udvinde fossiler af pollenkorn.

Pollen er det mest holdbare organiske materiale i naturen, udtaler palynologen Dafna Langgut, som stod for at indsamle prøverne, til The Jewish Daily Forward. En palynolog arbejder med at indsamle og undersøge pollen og fossilt organisk materiale.

En mængde pollen var drevet til Genesaret Sø af vind og strømninger, aflejret i søen og indlejret i bundfaldet på søens bund. Nyt bundfald blev tilføjet hvert år, hvilket skabte anaerobiske tilstande (dvs. iltfattige, red.), som hjalp med at bevare pollenpartiklerne. Disse partikler kan fortælle os om plantevæksten nær ved søen, og de kan vidne om klimamæssige forhold i regionen, mener Dafna Langgut.

Skift i kulstof-isotoper i samtlige af de østlige middelhavslande og i de lokale plantearter tyder på, at søen måske har været en havn, som gradvist er tørret ud og blev til en saltvandssø inde i landet. Resultatet var, at en fejlslagen høst af afgrøderne førte til hungersnød, gentagne invaderinger af immigranter fra nærtliggende regioner og til sidst et politisk og økonomisk kollaps af de østlige Middelhavscivilisationer sidst i Bronzealderen.

Resultaterne kommer dog ikke som nogen overraskelse for ph.d. og museumsinspektør på Nationalmuseet, Mette Marie Hald, der selv har foretaget arkæologiske undersøgelser i Middelhavsområderne:

Det er ikke en usædvanlig overraskelse, for det er meget følsomme landskaber. De ligger på grænsen mellem at kunne have et bugnende agerbrug og til tørke og dermed hungersnød. Der skal ikke meget til at skubbe dem ud over afgrunden, så det er ikke overraskende, at byer bliver forladt, og at hele kulturer går til grunde.

Tidligere har forskerne været af den opfattelse, at kulturerne gik til grunde på grund af politiske stridigheder, påpeger Mette Marie Hald:

Den opfattelse har efterhånden mange år på bagen, fra en tid, hvor man ikke var så opmærksom på oldtidens klima, som vi er i dag, og det var ikke kutyme at indsamle miljø-fund såsom forkullede planterester eller pollen fra udgravninger i den del af verden. Men vi ser ofte fænomenet, også i nutidens Syrien, hvor der i 3 år ud af 10 er tørke, og kommer der to tørkeår efter hinanden, er det katastrofalt. Man kan se i de arkæologiske lag, når en befolkning under tørke et gået fra at dyrke hvede til at dyrke byg, som er en meget mere hårdfør kornsort, der kan holde til tørke. De forsøgte dermed at ændre strategier, da der ligger på grænsen mellem at være helt ørken og steppelandskab.

Hvis påstandene om klimaændringerne ved Genesaret Sø viser sig holdbare, viser det, hvor udsatte landbrugsbaserede kulturer er for klimaet, og samtidig afmystificerer det den krise, som førte til de østlige Middelhavsrigers undergang.