Kristen kinesisk boghandel går egne veje

Hallelujah Boghandel i Dandong, Kina Foto: Sune Nielsen

I den kinesiske by Dandong på grænsen til Nordkorea kan man finde en lille kristen boghandel med bøger og nipsting. Den følger nye tendenser i kinesisk protestantisk kristendom og er på flere måder i modsætning til den officielle kirke i området

Hallelujah er navnet på butikken. Med ca. 5 år på bagen har butikken efterhånden vist sin levedygtighed. Det er dog langt fra en selvfølge, at den kan ligge dér. Som en kile klemmer den lille trekantede butik sig ind mellem højhuse og bjergmassiv, og den kan let syne underdanig og indeklemt, alene ud fra dens fysiske placering.

Og der har været en del modgang, men af mere menneskelig art. Det fortæller Zhao Hongwei, som er mor til ejeren af butikken. Det er hende, som står bag disken, den dag jeg kommer forbi.

Hvordan tør I åbne en butik her?!, lød spørgsmålet fra nogle af de første kunder, og det spørgsmål bliver stadig stillet fra tid til anden. Det var ikke frygten for myndighedernes holdning til kristne bøger og nipsting, som kom til udtryk gennem dette spørgsmål, men derimod tanken om kirken lidt længere oppe ad bjerget, som butikken ligger for foden af. En direkte konkurrent til salget af bibler og salmebøger - - det ville de ikke bryde sig om.

Hvor kirkens salg af bibler og salmebøger begrænser sig til et par bestemte typer, så er der større muligheder for butikken. På den måde kan boghandlens udvalg virke mere attraktivt. Hvorom alting er, så søgte kirken i flg. Zhao Hongwei at påvirke myndighederne til at lukke den, men det lykkedes ikke. Da jeg spørger om, hvorfor det ikke lykkedes, får jeg bare svaret, at det må være Guds vilje ledsaget af et overbevist ansigtsudtryk.

Zhao Hongwei er som nævnt mor til den unge kvindelige forretningsindehaver af butikken, Cai Xiaoxia. Zhao Hongweis vished om Guds vilje gælder hele familien, men oprindeligt var det kun datteren, som var troende.

Cai Xiaoxias hjem var før helt igennem verdsligt. Faderen var oven i købet embedsmand og medlem af kommunistpartiet, hvilket normalt betyder udelukkelse af åbenlys religionsdyrkelse.

Xiaoxia uddannede sig oprindeligt som kosmetolog, men i forbindelse med sit arbejde med koreanske kunder fik hun brug for at lære lidt koreansk. I den forbindelse blev hun opfordret til at komme i en koreansk menighed, hvor gudstjenesten foregik på både koreansk og kinesisk, og der var rig mulighed for at øve det koreanske sprog med menighedens medlemmer. Inden længe fik hun interesse for både sprog og religion.

På et tidspunkt fik hun idéen med en boghandel. Men hun havde brug for støtte fra forældrene, som i første omgang modsatte sig og i virkeligheden nok var mest bekymret for, at bøger ikke er det, der giver den største omsætning og dermed en levevej. Men hun blev ved med at prøve at overtale dem, og til sidst accepterede de idéen. Det endte også med, at de selv blev kristne.

Nu er hele familien engageret i foretagendet, og de er overbevist om, at de her udfører et arbejde for Gud. Det er som om, at intet kan standse dem. Det er et kald, som de må udføre.

Selvom forholdet til kirken længere oppe ad bjerget stadig er anstrengt, så kommer der en del kristne derfra som kunder i butikken. Men det er ikke mindst kristne fra uofficielle husmenigheder, der udgør størstedelen af kunderne. Dertil kommer, at flere udlændinge i byen ofte kommer i butikken og støtter op om foretagendet.

Varerne i butikken bliver mest fundet på nettet og bestilt hjem. Udover forskellige bibler er der en del bøger med kristent indhold, og der er et hav af nipsting fra kuglepenne med bibelcitater til nøgleringe med kors og meget mere.

Den mest solgte vare er en kinesisk oversættelse af den amerikanske karismatiske prædikant Rick Warrens bog Purpose Driven. Det er ikke tilfældigt, at netop en karismatisk prædikant sælger så godt, da der synes at være en del påvirkning fra karismatiske kristne blandt kinesiske menigheder i området, især i ikke officielle menigheder eller husmenigheder. Det er ikke mindst også en påvirkning, der er kommet gennem Sydkorea.

Denne påvirkning er igen en anstødssten hos den officielle kirke længere oppe ad bjerget, hvis præst jeg mødte et par dage senere. Han fortæller, at hans vigtigste opgave netop nu er sammen med andre fra kirken at tage ud og holde kurser for menigheder for at få dem ind på det rette spor i deres bibelfortolkning og gudstjenesteform.

Interessant nok stammer præsten selv fra en familie af pinsetroende, og han har selv i sin tid bragt karismatiske elementer ind i afviklingen af gudstjenesterne. I virkeligheden var det ham, som bragte denne tendens til området, da han startede der som præst i slutningen af 1990erne. Men nu kommer påvirkningen andre steder fra, og præsten er nu gået over til at bekæmpe de karismatiske elementer, i hvert fald i flg. ham selv.

Billedet er mere broget end som så. Kirkens nabosogn i forstaden Jinshan er stærkt præget af karismatisk kristendom, og de har intet som helst mod husmenigheder, der dyrker den tendens. Tværtimod sender man medlemmer af menigheden ud for at tilskynde til det. Forholdet til førnævnte præst og menighederne inde i byen er anspændt, men det er dog ikke kun forskellige former for gudsdyrkelse, men også strid om byggegrunde m.m., som har ødelagt forholdet.

Bjerget, som boghandlen ligger for foden af, hedder Yuanbaobjerget, og det er et sted med mange kristne traditioner i Dandong. Bjerget var stedet, hvor omkring den danske mission i Manchuriet fra omkring hundrede år siden og fyrre år frem havde sit knudepunkt med hospital, børnehjem, skole og kirke, og her kan man stadig finde danske bygninger fra den tid. Kirken er bygget i 1915 af danske missionærer fra Det Danske Missionsselskab (DMS).

Det var DMS politik, at præstegerningen ved kirken skulle overdrages til kineserne, så snart der var uddannede teologiske kandidater. I 1925 kom således den første kinesiske præst til, og kineserne fortsatte med at drive kirken i årene efter danskerne havde forladt området i 1950. Senere i 1950erne blev den dog lukket af myndighederne, og den fungerede som silkefabrik frem til 1982, hvor den blev givet tilbage til den kristne menighed i området.

Da jeg spørger til den årlige omsætning får jeg et uudgrundeligt smil fra Zhao Hongwei. Det går fint, lyder svaret. I det samme går butiksdøren op, og et ungt par træder ind i butikken. Jeg overlader hende til de nye kunder og træder ud i trafikmyldret udenfor.

Zhao Hongwei i Hallelujah Boghandel Foto: Sune Nielsen
Nipsting i Hallelujah Boghandel Foto: Sune Nielsen
Kors - Hallelujah Boghandel Foto: Sune Nielsen