Ny australsk lov skal tvinge muslimer til at løfte sløret

Muslimske kvinder i Western Australia kan blive bedt om at fjerne sløret, hvis de er under mistanke af politiet. Det fastslår en ny lov, som blev vedtaget i sidste uge. Foto: .

I det vestlige Australien er en ny lov blevet godkendt, som skal gøre det lettere for politiet at få adgang til at identificere ansigtet på muslimske kvinder. En gammel sag om en kvindes falske anklage spøger stadig

De muslimske kvinder kan af politiet i delstaten Western Australia blive bedt om at fjerne deres burka eller niqab for at bevise deres identitet. Det fastslår en ny lov, som netop er blevet godkendt i delstatens parlament, ifølge The Guardian.

LÆS OGSÅ:Billedserie: Kan du kende forskel på muslimske slør?

Den nye lov skal desuden gøre det lettere for politiet at foretage DNA-tests, således at lovens formulering for at identificere mistænkte er udvidet til også at indbefatte tandaftryk, hårprøver og kropsvæv.

Loven gør det også muligt at søge en dommerkendelse, når der er brug for prøver fra yngre mistænkte, før de bliver anklaget, hvis der ikke er en voksen med ansvar for dem, hvis de ikke er til at opstøve eller hvis det på anden måde er upraktisk at tage grundig kontakt til dem.

LÆS OGSÅ: Popstjerne smidt ud af moské i Abu Dhabi

Der blev oprindeligt lavet et udkast til loven efter den store offentlige røst, der fulgte i kølvandet på sagen om den muslimske kvinde Carnita Matthews. Efter at være blevet stoppet i bil af politiet tilbage i 2010, blev Carnita Matthews, som er mor til syv, idømt seks måneders fængsel.

Hun havde oprindeligt beskyldt politibetjenten, som stoppede hende, for med magtanvendelse at ville fjerne hendes burka, men senere viste det sig, at hendes anklage var falsk.

Hun endte med at blive frikendt efter en appel, da dommerne ikke kunne bevise, at hun var identisk med den kvinde, som tilsløret havde skrevet under på vidneudsagnet.

LÆS OGSÅ: Muslimer diskuterer halal-sex på nettet

Politichefen for Western Australia, John Day, udtaler til pressen, at lovgivningen, som gik igennem i torsdag den 31. oktober, var blevet foretaget i samråd med repræsentanter for muslimer og sikher i landet.

Først og fremmest slår lovgivningen fast, at politiet er i stand til at kræve af folk, at de fjerner deres hovedbeklædning, for at vi er i stand til at identificere dem, siger John Day til The Guardian.

Efter opfølgende samtaler med muslimernes og sikhernes repræsentanter er regeringen dog gået med til at ændre ordlyden hovedbeklædning til ansigtsdække.

LÆS OGSÅ:Hvad er sikhisme?

Ifølge John Day har ændringen af ordet udelukket nogle af de problematikker, der kunne opstå i de forskellige trossamfund, og politiet mener også, at ændringen er acceptabel.

Så alt i alt er jeg tilfreds med det kompromis, der er indgået mellem parterne.